FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Ny guldsponsor til Riwal Cycling Team

02-10-2013

PH Montage - der er specialiseret i store og komplicerede byggeopgaver - har indgået en sponsoraftale med Riwal Cycling Team.

Netværket af virksomheder, der sponserer teamet, som fra 1. januar bærer navnet Riwal Cycling Team, bliver større; PH Montage er nu med som guldsponsor:
- Vi ser frem til samarbejdet med holdet, og er glade for at indgå dette sponsorat og dermed være en del af netværket bag teamet. Setuppet omkring Riwal Cycling Team er meget professionelt og er i det hele taget noget, vi gerne vil associeres med. Gennem dette sponsorat får vi mulighed for en bred eksponering, blandt andet synlighed i forbindelse med løb og andre arrangementer, siger direktør Kasper Kristiansen fra PH Montage.

PH Montage med hovedsæde i Hvidbjerg er eksperter i effektiv betonelementmontage og har mange års erfaring med store og komplicerede byggeopgaver i hele Danmark.


Kategori: Sponsornyt