Aistrup spurter sig til 6. plads

01-06-2013


Den afsluttende etape af det nystartede etapeløb Tour of Estonia blev en både hed og hektisk omgang for de otte ryttere fra Concordia Forsikring Riwal. Der blev kørt hårdt på lige fra start, og den hårde rute tvang mange ryttere ud af løbet. Concordia Forsikring Riwal var i høj grad med til at præge løbet med en stærk holdpræstation. Martin Mortensen var i udbrud af flere omgange, og alle mand hjalp til. Det hele endte i en massespurt, hvor Nikola Aistrup spurtede sig ind på en 6. plads. Mortensen slutter som nr. 8 i klassementet.


Det ambitiøse skandinaviske cykelhold fik dermed indfriet sine forventninger om flere UCI-point. I øvrigt gennemførte alle holdets otte mand dagens hårde derby – hvilket at dømme ud fra resultatlisten ser ud til at være en præstation i sig selv.


Vanvigtigt derby i Tartu
Nikola Aistrup forklarer om løbet i byen Tartu lørdag eftermiddag: ”Det var et intenst og hårdt løb hele vejen rundt. Det var en rigtig hård rute, så det var en vanvittigt derby. Det var fedt at se Martin Mortensen i hopla – han var med i det ene udbrud efter det andet. Det var en rigtig hård finale, hvor Martin Lind hjalp rigtig godt til med at få mig placeret, mens Martin Mortensen med sin gode rutine kørte mig stille og roligt op hen mod slutningen,” sagde Nikola Aistrup efter løbet.


Løbet i Estland har ikke været helt hårdt nok til, at Concordia Forsikring Riwal kunne gøre den store forskel. Tre af fire etaper er således endt i en massespurt, og uden en rigtig sprinter har der ikke så meget for holdet at gøre.


Next stop: Tour of Slovakia
I næste uge kører Aistrup, Martin Mortensen, Kasper Klostergaard, Martin Grøn og Mats Andersson Tour of Slovakia. Det ligger meget bedre til holdet.


”Jeg har kørt løbet to-tre gange før, og det er et rigtig godt løb, som også ligger godt til os. Det er et hårdt løb med mange små bjerge, så det skulle gerne kunne lave lidt udskilning. Det bliver uden tvivl Mortensen og Klostergaard, der vil kunne gøre en forskel, så det bliver spændende,” udtaler Nikola Aistrup fra Estland, hvor der søndag venter en sidste lille udfordring – nemlig et motionscykelløb, som alle ryttere er blevet opfordret til at deltage i. Efter planen skal sportschef Allan Johansen også på cyklen rundt i de flotte estiske gader.


I øvrigt sender Concordia Forsikring Riwal også en delegation til Letland i næste uge sammen med Christofer Stevenson, Lars Andersson, Lucas Persson, Martin Lind, Martin Grøn & Michael Berling. Her venter to UCI 1.1-løb: Riga Jurmala Grand Prix og Jurmala Grand Prix. Allerede i morgen, søndag skal to af holdets yngste ryttere i aktion, når der køres U23 DM i Thorsager. Trods manglen på et hold omkring sig har Martin Grøn og Peter Mathiesen ambitioner om at køre resultater hjem til holdet.


Resultat af sidste etape, Tour of Estonia (150 km):
1. Bartlomiej Matysiak (CCC Polsat), 3.21.34
2. Ilya Davidenok (Astana Konti) s.t.
3. Leonid Krasnov (Rusvelo) s.t.
*****
6. Nikola Aistrup (Concordia Forsikring Riwal) s.t.
38. Martin Mortensen (Concordia Forsikring Riwal)
44. Martin Lind (Concordia Forsikring Riwal)
51. Christofer Stevenson (Concordia Forsikring Riwal)
51. Mikkel Mortensen (Concordia Forsikring Riwal)
71. Kasper Klostergaard (Concordia Forsikring Riwal),
73. Lars Andersson (Concordia Forsikring Riwal)
75. Mats Andersson (Concordia Forsikring Riwal)

Endeligt klassement:
1. Gert Jõeäär, Estland, 11.02.01
2. Fredrik Ludvigsson, Peoply4You, + 0.04
3. Stefan Schumacher, Christina Watches-Onfone, + 0.07
*****
8. Martin Mortensen, Concordia Forsikring Riwal, + 0.14
22. Nikola Aistrup, Concordia Forsikring Riwal, + 0.26
28. Christofer Stevenson, Concordia Forsikring Riwal, + 0.28
48. Mikkel Mortensen, Concordia Forsikring Riwal, + 0.41
49. Martin Lind, Concordia Forsikring Riwal, + 0.41
69. Kasper Klostergaard, Concordia Forsikring Riwal, + 6.44
71. Lars Andersson, Concordia Forsikring Riwal, + 8.26
77. Mats Andersson, Concordia Forsikring Riwal, + 13.55

 

 


Kategori: Cykelnyt