|
|
|
Mørkøv vinder stærkt besat tysk løb26-07-2015
”Det var slet ikke meningen, jeg skulle have været med, men så blev der ringet efter mig fredag, og lørdag aften vandt jeg så sammen med Leif Lampater ”6 Tages Nacht” i Oberhausen.”
Jesper Mørkøv var naturligvis en glad mand, efter at han sikrede sig endnu en bane-sejr sent lørdag aften.
”Konceptet er, at vi i løbet af en enkelt aften kører alle de discipliner, man normalt forbinder med et 6 dagesløb – og vi sikrede os sejren, da vi tog en omgang på de øvrige i den afsluttende jagt over 50 kilometer. Blandt andet besejrede vi et belgisk/schweizisk par, som begge har været verdensmestre i parløb."
Mørkøv får dog ikke ret meget tid til at hvile på laurbærrene, idet han mandag slutter sig til resten af det mandskab fra Riwal Platform Cycling Team, der tirsdag tager hul på det traditionsrige polske etapeløb Dookoła Mazowsza, der køres i omegnen af Warszawa. Riwal Platform kæmpede forgæves i Polen25-07-2015 Rytterne fra Riwal Platform Cycling Team var med i det meste men missede det afgørende udbrud, da der lørdag blev kørt 1. etape af det polske løb Podlaise Tour på en rundstrækning ved Wysokie Mazowieckie i det østlige Polen.
”Tempoet var hårdt fra start og efter 30 kilometer fik vi Nicolai Brøchner og Rasmus Mygind med i et seksmands udbrud,” fortæller sportsdirektør Christian Ranneries.
”Mygind får de bonussekunder i første spurt, der bevirker, at han bliver en trussel i klassementet, og det reagerer CCC Sprandi Polkowice på ved at føre an i at hente udbruddet efter 95 kilometer.”
”Herefter kommer 20 mand af sted – og her har vi tre ryttere med i skikkelse af Martin Grøn, Emil Bækhøj og Nikola Aistrup. Men det bliver også hentet igen. Og da seks mand slår kontra, sidder vi med alle mand i feltet,” siger Christian Ranneries videre.
”De får et relativt stort hul, og vi er lidt alene om at forsøge at lukke det,” siger Ranneries, der havde forventet lidt hjælp fra det polske storhold CCC.
”Men de var tilsyneladende ikke interesseret i at køre udbruddet hjem – og da de to tyske hold, LKT Team Brandenburg og Rad-Net Rose Team, endelig kom os til undsætning, var det for sent og udbryderne kunne køre hjem i to grupper à tre.” To Riwal ryttere i top 5 i polsk prolog24-07-2015 På forhånd var der en del skepsis hos Riwal Platform Cycling Teams ryttere forud for fredagens prolog i det polske UCI 2.2 løb Podlaise Tour, men med to ryttere blandt de bedste fem bedste var det en tilfreds sportsdirektør, der kunne aflægge telefonrapport fra det østlige Polen.
”Med Jonas Aaen som nummer fire og Rasmus Mygind som nummer fem kan vi vist roligt sige, at det gik langt over forventning,” lød Christian Ranneries’ umiddelbare kommentar fra Czyzew.
Begge Riwal rytterne kom ind i tiden 3.56 for de 3,2 kilometer – tre sekunder langsommere end vinderen, Adrian Kurek fra CCC Sprandi Polkowice.
”Det er helt klart godkendt og et super afsæt for de to etaper, drengene skal ud på lørdag og søndag,” siger Christian Ranneries, ”Et tegn på at formen virkelig er ved at være der før Post Danmark Rundt.
De øvrige Riwal Platform ryttere placerede sig således:
25. Emil Bækhøj +10 sekunder 31. Nicolai Brøchner + 11 sekunder 35. Martin Grøn +12 sekunder 37. Nikola Aistrup + 12 sekunder
Lørdag køres 188 kilometer med start og opløb i Wysokie Mazowieckie.
Riwal Platform klar til PDR generalprøve23-07-2015 
Når Riwal Platform Cycling Teams ryttere skal teste formen før årets Post Danmark Rundt, bliver det de relativt flade landeveje i det østlige Polen, der kommer til at lægge asfalt til forberedelserne. Først når seks ryttere fredag i den meget lille by Czyżew tager hul på første udgave af Podlaise Tour og derefter når det traditionsrige polske etapeløb Dookoła Mazowsza tirsdag den 28. skydes i gang for 58. gang i hovedstaden Warszawa. ”Vi er godt kørende for tiden, og det skal blive spændende at se, præcis hvor skarpe vi er her lige før Post Danmark Rundt,” siger sportsdirektør Christian Ranneries, der i Nikola Aistrup kun disponerer over en enkelt rytter, som stiller op til begge de polske UCI løb. ”Til Podlaise Tour stiller vi udover Aistrup med Emil Bækhøj, Nicolai Brøchner, Martin Grøn, Rasmus Mygind og Jonas Aaen, som jo kommer med en frisk sejr i det svenske Swe Cup i Malmø,” fortæller Ranneries, der i Dookola Mazowsza har Tobias Mørch Kongstad, Kasper Linde, Jesper Mørkøv, Kaspar Schjønnemann, Morten Øllegaard og Aistrup på holdet. Begge løb starter med en prolog, men det er ikke her de orange Riwal drenge skal brænde kalorierne af. ”I begge løb tager vi prologen lidt som den kommer. Det vil være på etaper Sejr til Jonas Aaen i Sverige19-07-2015 Anden afdeling af den svenske pendant til Post Cuppen – Swe Cup – blev i går afviklet ved Malmø. Riwal Platform Cycling Team havde flere ryttere til start, og holdet viste i den grad, at Post Danmark Rundt formen er ved at indfinde sig.
Foto: (C) CyclingPhoto.dk - Jonas Aaen vinder GP Jutlander Bank 2014 i Aars
Det blev til en flot sejr til Jonas Aaen, da han spurt besejrede to Team Bliz-Merida ryttere, Pierre Moncorge og Hampus Anderberg.
Riwal Platform kørte et flot løb, og var hele tiden på forkant med begivenhederne. Allerførste udbrud havde deltagelse af Jonas Aaen og Morten Øllegaard. Dette udbrud blev allerede annulleret efter 35 km.
Efter ca. 45 km bliver løbets afgørende udbrud skabt, da en 12 mands gruppe kommer afsted med blandt andet Nikola Aistrup og Kaspar Schjønnemann. Lidt efter kommer en tre mands gruppe frem til udbruddet og blandt disse var Jonas Aaen.
Jonas Aaen fortæller: ”Vi sad med 3 mand i udbruddet, og vi følte, at vi havde kontrol med løbet. Derfor var det helt efter planen, at Nikola Aistrup kørte væk sammen med to andre, da der mangler ca. 40 km. Herefter kørte jeg op sammen med tre andre. Da Nikola var med forrest, kunne jeg tillade mig at sidde over, så da vi kommer op, har jeg helt friske ben. Med 5 km tilbage angriber jeg og får følgeskab af to Bliz-Merida ryttere RIWAL PLATFORM TILKNYTTER MICHAEL BLAUDZUN SOM SPORTSDIREKTØR11-07-2015 Med det klare mål at styrke holdets sportslige profil har Riwal Platform Cycling Team pr. 1. august 2015 ansat et af de største navne i nyere dansk cykelsport, 42-årige Michael Blaudzun, som sportsdirektør på en to-årig kontrakt.
Blaudzun, der i sin lange aktive karriere blandt mange andre fornemme resultater er noteret for to danske mesterskaber i linjeløb og tre DM-guldmedaljer i enkeltstart, er dermed tilbage i cykelsporten efter en relativt kort pause.
”Jeg glæder mig enormt til opgaven,” siger Michael Blaudzun, ”Riwal Platform Cycling Team har et virkeligt stærkt set-up og jeg er sikker på, at jeg med min erfaring kan være med til at løfte det sportslige niveau yderligere. Målet på den korte bane er, at vi med en konstant indsats gennem hele sæsonen kan blive det bedste danske Continental Team i 2016.”
Også hos ledelsen hos Riwal Platform Cycling Team er der begejstring over at have indgået en aftale med rutinerede Blaudzun, som i sin 14 år lange professionelle karriere nåede at køre i alt ti Grand Tours – fordelt på tre gange Tour de France, tre gange Vuelta a Espana og fire optrædener i Giro d’Italia.
”Vi har ganske enkelt gjort et scoop,” lyder det fra Steffen Kromann, direktør hos Riwal Platform Cycling Team, ”Udover at besidde en erfari Godkendt DM-løb af Riwal Platform28-06-2015 ”Overordnet kører vi et godkendt cykelløb, og vi var med i alt i løbets indledende faser. Desværre sidder Brøchner for isoleret til sidst i finalen, hvorfor det kun bliver til 11. plads. Vi får Rasmus Mygind ind på 14. pladsen og Jonas Aaen er også i top 20. Af en eller anden grund er han dog faldet ud af resultatlisterne. Holdet viste generelt gode takter, og vi er ved finde formen for alvor”, udtaler sportschef Christian Ranneries.
Også holdets manager, Mogens Kristensen, var overordnet tilfreds: ”Naturligvis ville vi gerne have haft et bedre udbytte af løbet, men vi får vist, at vi hører til i den absolutte top i dansk cykelsport. Vi har 11 mand der gennemfører i dag (10 mand i top 50), og der er ingen tvivl om, at det er et resultat vores mange internationale cykelløb på Europatouren. Vi må også erkende, at når profferne kommer hjem og kører DM, så ligger de lige et gear over continental niveauet”.
Riwal Platform holder nu knap fire ugers løbspause, hvorefter der venter to polske etapeløb i slutningen af juli som optakt til årets helt store sæsonmål i form af Post Danmark Rundt.
Foto: CyclingPhoto.dk Nu gælder det DM25-06-2015 De danske mesterskaber afvikles i de kommende dage, og rytterne hos Riwal Platform Cycling Team er klar til opgaven.
Foto: CyclingPhoto.dk
Første udfordring er DM i enkeltstart, hvor holdet har fem ryttere til start. Størst forventninger er der til de to unge talenter, Casper Folsach og Casper Pedersen.
”Hos Riwal Platform har vi ikke typer, der kun lever og ånder kun enkeltstarten. Alle vores ryttere viser god form, så vi ser også frem til enkelstarten. Når man ser deltagerlisten, så er den jo temmelig imponerende. Men vi er realister, så vi skal nok være tilfredse, hvis en af vores unge ryttere kan snige sig ind i Top 10 på enkeltstarten”, udtaler manager Mogens Kristensen.
Forventningerne til søndagens linjeløb er markant større.
”Vores ryttere viste i søndags, at vi er godt kørende. Vi har fået masser af international erfaring i denne sæson, og det skal vi naturligvis udnytte. Det bliver et meget åbent DM, men vi går efter podiet! Konkurrencen er hård, når rytterne fra Tinkoff Saxo og CULT kommer hjem, men vi er absolut ikke skræmte af den grund. Vi har et stærkt og homogent hold, og vi har mange bud på, hvem der kommer til at sidde med i finalen. Vi er optimister – vi tror på det – og vi går efter det”, afslutter en optimistisk manager.
Flot løb af Riwal Platform21-06-2015 ”For første gang i år stillede vi med fuldt hold til en Post Cup afdeling, og jeg tror nok, at vi fik bevist, at vi er et bomstærkt Continental Team med høj klasse og en stor bredde”, udtaler en tilfreds sportschef, Christian Ranneries, fra Riwal Platform Cycling Team. ”Vi var med i alt hele dagen – og det var også os, der tog ansvaret i finalen. Det var bare flot kørt af drengene”!
Foto: CyclingPhoto.dk
Det skete efter at tredje afdeling af årets Post Cup var blevet kørt ved Hanstholm. Løbets vinder blev professionelle Magnus Cort fra Orica-GreenEdge foran Morten Øllegaard fra Riwal Platform, der også fik Nicolai Brøchner ind på fjerdepladsen.
Forud var gået et løb, hvor Riwal Platform hele dagen var i offensiven og med i alle former for angreb. Da der bliver samling til sidst i løbet, går holdet benhårdt for sejren og sætter et højt, højt tempo, for at køre Morten Øllegaard i position. Kun den stærkt kørende Magnus Cort kunne forplumre planen, og vinder løbet.
”Flere har gennem den seneste tid spurgt mig om, hvor stærke vi egentlig er, når vi ikke har kørt så meget i Danmark. Jeg tror, at vi med løbet i dag sendte et klart svar til alle. Vi er bomstærke, når vi kommer i stærkeste opstilling, Martin Grøn samlet 3’er i Tour of Malopolska14-06-2015 Riwal Platform Cycling Team fik fine resultater med sig hjem fra etapeløbet Tour of Malopolska, idet Martin Grøn blev nr. 3 i det samlede klassement. Ikke nok med det, så blev den talentfulde rytter også samlet vinder af såvel bjergkonkurrencen som ungdomskonkurrencen.
Foto: CyclingPhoto.dk
Løbet blev vundet af den tidligere Tinkoff – Saxo rytter, Marko Kump, der er vendt tilbage til Adria Mobil. Udover den samlede sejr tog Marko Kump to etapesejre undervejs, hvorved han nu er noteret for 10 internationale sejre i 2015.
På dagens etape var det Riwal Platforms mål at forsvare Martin Grøns trøjer og placeringen i klassementet. Derfor var det i holdets interesse, at da der kom tre ryttere afsted, der ikke spillede nogen rolle i diverse klassementer. Den afsluttende etape blev vundet af Adrian Kurek fra det stærke polske hold - CCC Sprandi Polkowice.
Med denne udvikling af etapen kunne Martin Grøn nøjes med at sidde i feltet, godt pakket ind af holdkammerater, og forsvare sin position. Han blev nr. 18 på dagens etape, hvor Jonas Aaen blev nr. 17.
Holdet viste flot holdkørsel og høj moral under hele etapeløbet, så sportsdirektør Lucas Persson var absolut tilfreds med indsatsen af hele holdet.
Under den efterfølgende præmieceremoni fik Martin Grøn dermed travlt, da han skulle have overr <
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
>
|
|
|
|
|