• 04/07-1993
• Med i landsholdsbruttotruppen for U23
• Ryttertype: Sprinter
Hvordan kom du i gang med cykelsporten?
Jeg var 11 år, næsten 12. Jeg så Tour de France sammen med min storebror, også tænkte jeg, at det ville jeg prøve. Jeg var lige stoppet med at spille fodbold, da jeg havde brug for noget mere individuelt. Så jeg gik gang og blev nummer 3 i mit første løb i mellemste drengeklassen. Så tænkte jeg, at det kunne jeg jo godt finde ud af, også blev jeg bare bidt af det.
Havde du nogle idoler, eller folk du så op til?
Det er klart, jeg tror, at det var i 2005, så det var jo Armstrong og Ivan Basso, som jeg sad og så i Tour de France det år. Senere hen fandt jeg jo så ud af, at jeg var en rimelig god sprinter, så der begyndte jeg at følge lidt mere med i det. Så var det Robbie McEwan, og af dem som kører nu, er det Peter Sagan, jeg ser op til. Det er på grund af hans kørestil. Han tør angribe og gribe chancen, selvom han tit er en af de allerhurtigste. Det er det, jeg også selv prøver på at blive bedre til.
Hvad er det værste øjeblik du har haft som cykelrytter?
Det var, da jeg kørte Tour of California sidste år. Jeg havde gjort det rimeligt godt på de 2 sprinter etaper, men jeg blev så ramt af et maveonde på 6. etape, hvor vi skulle op over 3 stigninger i 40 graders varme. Lidt over halvejs igennem etapen blev nødt til at trække stikket. Jeg kunne ikke gennemføre. Det var det værste rent mentalt i hvert fald. Det, på en måde, at måtte give op i det hidtil største løb jeg har kørt.
3 stigninger i 40 graders varme og med ondt i maven? Godt det ikke er mig! Hvad så med det bedste øjeblik du har haft?
Det var, da jeg kørte Tour of Alberta i 2013. Jeg kørte på en stagiere-kontrakt på det amerikanske kontinentalhold Bissel Pro Cycling. På anden etape fik jeg en 6. plads og blev 3’er i feltets spurt i et rigtigt hårdt besat UCI-løb. Det var første gang, hvor jeg virkelig fandt ud af, at jeg måske havde talent til virkelig at kunne leve af det i de næste mange år. At jeg kunne være med helt fremme i sådan et stort løb, hvor Peter Sagen blev nummer 3 og Luca Mezgec blev nummer 5 lige før mig, gjorde mig imponeret, og jeg blev stolt. Siden da har jeg mærket en meget større selvtillid.
Hvad er det bedste så ved at være cykelrytter generelt set?
Jeg nyder nærmest hver eneste træning. Mygind og jeg kørte på træningslejren op af nogle stigninger, hvor vi bare snakkede og nød en perfekt udsigt. Vi snakkede om, at hvis vi ikke gjorde det her, skulle vi sidde på et eller andet kontor eller være på et andet mere normalt arbejde. Det bedste er, at man kan få lov til at dyrke det, man elsker allermest.
Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
Den skal jeg lige tænke over.
Der er mange der siger, at livet er kort, og at man skal nyde hvert et øjeblik. Da jeg var i USA, mødte jeg en, der lærte mig, at livet egentlig er langt og at man skal tænke over, hvad man helst vil, hvad man gerne selv vil og ikke fokusere på, hvad andre synes.
Okay så går vi videre til noget teknisk. Hvilket slags udstyr er det vigtigste for dig?
Det må næsten være min wattmåler. Den har givet mig rigtigt meget i min træning på trods af, at jeg var lidt skeptisk i starten i forhold til, om det kunne give så meget, som folk siger. Nu er jeg helt afhængig af at køre med den. Det er jo en hel sport i sig selv at kigge filer, når man kommer hjem fra træning
Dit favoritløb?
Af danske løb tror jeg næsten, at det er Fyn Rundt. Jeg er helt vild med ruten, og jeg er selv født i Odense. Det er et rigtigt fedt løb med en rigtig god rute og noget af det eneste i Danmark, hvor man ikke kører på korte omgang. Så det er rigtigt spændende – og så ligger det jo godt til mig. Ellers er det Tour of Alberta, fordi det var der, jeg fik mit første rigtige gennembrud på en lidt større scene.
Du er ny på holdet, hvad er din målsætning for sæsonen?
Jeg har bygget lidt op henover vinteren til, at jeg skulle være godt kørende til at starte med på grund af vores program. Hvis vi kigger lidt længere hen, vil jeg gerne forbedre min 3. plads fra U23 DM, så det er jo helst en sejr. Bækhøj må selvfølgelig gerne vinde den igen i år, nu når vi er holdkammerater. Jeg satser også meget på elite DM, og selvfølgelig årets højdepunkt Post Danmark Rundt.
Hvad så hvis vi kigger længere ud i fremtiden?
Der er ingen tvivl om at min drøm er at skulle være cykelrytter de næste 15-20 år. Og det skal helst være på et professionelt hold. Hvis jeg kan være med til at udvikle det her hold, så det kan give mig en lang karriere, vil jeg være meget tilfreds. Ellers er det i år, jeg skal bevise, at jeg er god nok til at komme op på et World Tour-hold eller et Pro Kontinental-hold.
