FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Emil Bækhøj


(C) Søren Friis, Fotolab

• 18/04-1994

• U23 Danmarksmester 2014

• Med i landsholdsbruttotruppen for U23

• Ryttertype: Allround

Hvordan kom du i gang med cykelsporten?
Jeg begyndte at cykle, fordi min far altid har interesseret sig for det. Jeg startede med at cykle noget mountainbike med ham og så fandt jeg ud af, at en fra min klasse kørte i CK Århus som licensrytter. Her begyndte jeg at træne med og fandt ud af, at jeg kunne følge med. Året efter, jeg tror det var i 2010, kørte jeg så selv licens som første års U17.

Havde du nogle idoler eller folk du så op til?
Det er jo altid de professionelle, man ser op til. Generelt så jeg meget op til Mark Cavendish, da jeg var yngre, fordi jeg synes, det var sejt at være sprinter. Nu ser jeg mere op til klassikertyperne. Jeg synes, det er de fedeste cykelløb, så det er dem jeg henter inspiration og motivationen fra.

Hvilke klassikerryttere ser du så mest op til?
Jeg synes Tom Boonen er cool og generelt de belgiske ryttere som Greg Van Avermaet og Phillipe Gilbert.

Hvad er det værste øjeblik du har haft som cykelrytter?
Jeg blev virkelig sur, da jeg fik frataget min 3. plads sidste år i Aalborg, fordi de ikke kunne se mit rygnummer. Det var min første podieplads i A-klassen, så der blev jeg hidsig. Dog er det slemmeste jeg har oplevet nok alligevel en periode, hvor jeg var skadet i 4 måneder.

Okay, svaret på det næste spørgsmål tror jeg næsten, at jeg kan gætte, men hvad er så det bedste øjeblik, du har haft?
Det var da jeg vandt U23 DM sidste år. Det var det fedeste - en fed følelse.

Hvad er det bedste så ved at være cykelrytter generelt set?
Det er selvfølgelig at vinde. Det var nok min bedste sæson sidste år, hvor jeg prøvede at vinde, og det er sjovt. Jeg begyndte også at køre de store løb og nogle af de løb, jeg havde hørt om som Liege-Bastogne-Liege, Normandiet Rundt og Post Danmark Rundt.

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
Det er nok, at jeg skal have det sjovt, når jeg køre cykelløb, og at jeg aldrig skal træne mere, end jeg synes, jeg kan holde til. Jeg skal lytte til min krop. Det er nok det vigtigste råd, jeg kan give videre, og som jeg selv har fået.

Okay kan du så fortælle os om den sjoveste oplevelse, du har haft som cykelrytter?
Det er meget internt, men det var sjovt at vi mistede Andreas Gylling i togene på vej her ned (på vej til træningslejren). Han tog det forkerte tog, og vi tog et andet, og han havde ingen mobildækning. Så vi anede ikke om han var kommet frem til hotellet eller ej, da vi kom.

Hvor var han så endt?
Han var endt på en masse forskellige toge, men alligevel kom han frem 5min. før os andre efter at havde gået rundt i halvanden time i Cambrill by, da han ikke gad at betale en taxa.

Okay, så går vi videre til noget teknisk. Hvilket slags udstyr er det vigtigste for dig?
Det vigtigste er, at rammen er stiv, hvilket vores cykler er. Hjulene skal være hurtige. Da jeg ikke er verdens tungeste rytter, behøver jeg ikke verdens stiveste hjul, men jeg kan godt lide, når de er hurtige i accelerationen.

Dit favoritløb?
Jeg kan godt lide klassikerne i TV, som Milano–Sanremo, Liège Bastogne Liège og Flandern Rundt og sådan nogle. Jeg vil også sige at Liège Bastogne Liège er noget af det fedeste, jeg har kørt. Jeg kørte det med U23 landsholdet sidste år.

Hvad er din målsætning for sæsonen?
Den kortsigtede målsætning er bare at blive bedre og bedre hele tiden. For sæsonen vil jeg gerne kunne følge med og køre med om sejrene i UCI-løbene. Specielt de U23 UCI-løb vi skal køre. Der kunne jeg godt tænke mig en sejr. Jeg vil også gerne køre bedre i de samlede klassementer i UCI-løbene. Generelt bare sidde med i finalerne og være med til at køre om sejrene.

Hvad så hvis vi kigger længere ud i fremtiden?
Jeg vil ikke sige, at jeg skal blive professionel, for at karrieren har været en succes. Det afhænger af så meget, og man skal også være heldig for lige at ramme det rigtige hold på det rigtige tidspunkt. Selvfølgelig vil jeg gerne være professionel, og det er det jeg satser på lige nu.

test