Brøkregning

Refleksion

Vi har valgt at tage fat i emnet brøker, da det er et emne som mange elever har problemer med hele deres skoletid. Vi har med vores hjemmeside forsøgt at gøre det lidt sjovere for eleverne at lære at regne med brøker. Hvis vi sætter fokus på de fire forskellige læringstile er denne hjemmeside en oplagt mulighed for de visuelle børn til at lære at regne med brøker.
Hjemmesiden giver også matematiklæreren en mulighed for at differentiere undervisningen. Udover det har læreren også mulighed for at sætte nogle elever igang med at lave matematik på computeren, samtidig med at han/hun hjælper nogle andre elever med at lære brøkregning på en anden måde.
Vi glæder os til at teste dette projekt på en hel klasse, og hvis det fungerer godt ville det åbne mulighed for også at benytte det indenfor andre emner. 
 
Anne-Sophie, lærerstuderende: Jeg mener at hjemmesiden er pædagogisk, underholdende og nem at gå til. Elever på mellemtrin har computerkendskab og jeg tror sagtens at de ville kunne blive gode til brøker med denne hjemmeside. Dog tror jeg, at skal de introduceres til brøker inden de ser hjemmesiden, for at de svage elever ikke bliver overset.
 
Trine, lærerstuderende: Jeg synes at hjemmesiden give læreren en mulighed for at gøre undervisningen spændende og giver eleverne mulighed for selv at udforske emnet brøker på egen hånd. Som lærer kan man også få en ide om det er en arbejdsmetode som er godt for eleverne, og eventuelt en metode der kan bruges i andre sammenhænge. 
Denne form for undervisning er dog kun godt for nogle elever, og arbejdsmetoden skal ses som et hjælpemiddel og ikke en erstatning for bogen og den forklaring læreren skal give eleverne.  
 Denne form for undervisning kan dog godt være vanskelig for nogle elever i forhold til at bevare koncentrationen om lige præcis denne hjemmeside og ikke alle de andre der også findes på nettet. Det er derfor også vigtigt at læreren er tilstede under undervisningen både som hjælp og støtte til det faglige og koncentrationen.
 
De kommentarer og spørgsmål vi har fået inde på vores blog som er tilknyttet vores hjemmeside har vi også haft med i vores refleksioner og er også noget vi vil tage med os i det videre arbejde med denne form for undervisning.