Rideklub / Vedtægter

Vedtægter

§ 1 

Stk 1 klubbens navn og hjemsted:
Klubbens navn er Sydjysk Horseshow Sportsrideklub
Klubbens Forkortelse SHS
Klubbens Hjemsted i Aabenraa kommune.
Klubbens Stiftelsesdato 14.05.2013
 
Stk . 2 formål
Klubbens formål er at fremme interessen og rytternes deltagelse i ridestævner på alle niveauer. Sydjysk Horseshows Sportsrideklub har tillige et formål om at selv at være aktiv i afholdelse af ridestævner, for dermed at hæve standarden for ridestævner i det sydjyske. I det daglige har klubben til formål at samle alle aldersgrupper, der har interesse i ridesporten og give dem mulighed for udøvelse af deres sport og kammeratlig samvær i deres fritid.
 
Stk 3
Rideklubben er medlem af Dansk Ride Forbund (DRF) under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet ti at rette sig efter de 2 nævnte forbunds, reglement og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.
 
§ 2.
 
Stk. 1. Medlemskab:
I rideklubben kan optages aktive junior- og seniormedlemmer samt passive medlemmer. Unge mennesker kan optages som juniormedlemmer til og med det år de fylder 18 år. De er ikke valgbare til bestyrelsen og har først stemmeret fra det tidspunkt de er fyldt 18 år.
Valgbare til bestyrelsen er alle aktive og passive medlemmer over 18 år, samt forældre/værger til aktive medlemmer under 18 år. Passive medlemmer kan optages i klubben uden ret til at deltage i ridesportslige aktiviteter. Medlemsskabet er gældende fra den dato skriftlig anmodning herom modtages af bestyrelsen. Optagelse af umyndige kræver samtykke fra forældre/værge.
Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen med min. 1 måneds varsel.

Stk. 2. Kontingent:
Medlemskontingent for næstfølgende år fastsættes af bestyrelsen for et år ad gangen og forelægges den ordinære generalforsamling til endelig godkendelse. For aktive og passive medlemmer opkræves medlemskontingent forud en gang årligt og er forfaldent til betaling den 1. januar. Er kontingentet ikke betalt senest 1 måneder efter forfaldsdato, kan medlemmets rettigheder ophøre, og vedkommende kam kun genoptages på ny mod betaling af restance samt kontingentpåløb, indtil lovlig udmeldelse har fundet sted. Forfaldent kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder. Bestyrelsen kan slette et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, ogsom heller ikke har betalt senest 14 dage efter at have modtaget påkrav
herom. Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre på alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar overfor generalforsamlingen.
 

§ 3 Klubbens anliggender og bestyrelse

Klubbens anliggender varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer som vælges på generalforsamlingen for 2 år. Der afgår hvert år 2 eller 3 medlemmer af bestyrelsen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger selv formand, næstformand, sekretær og kasserer og fastsætter selv dens forretningsorden. Valgbare til bestyrelsen er alle aktive og passive medlemmer over 18 år, samt forældre/værger til aktive medlemmer under 18 år. Der vælges 2 suppleanter. Som supplement til bestyrelsen vælges underudvalg til varetagelse af specialopgaver. Udvalgene arbejder under ansvar af bestyrelsen, ligesom der skal være mindst 1 bestyrelsesmedlem repræsenteret heri. Bestyrelsen vælger selv disse repræsentanter. Valg til udvalgene sker på generalforsamlingen. Medlemmer under 18 år vælger selv et udvalg (juniorudvalg). Medlemmerne indkaldes til orienterende møde umiddelbart efter generalforsamlingen. Bestyrelsen udpeger en repræsentant til dette udvalg blandt bestyrelsens medlemmer.
 

§ 4 Indkaldelse af bestyrelse og bestyrelsesbeslutninger

Bestyrelsen sammenkaldes på forlangende af 2 bestyrelsesmedlemmer eller formanden. Alle beslutninger træffes ved almindelig flertal. For at tage gyldige bestyrelsesbeslutninger skal mindst 4 bestyrelsesmedlemmer være repræsenteret. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Næstformanden træder under formandens fravær i dennes sted. Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne samt generalforsamlingen. Senest 8 dage før hvert møde i bestyrelsen skal der ophænges dagsorden på rideskolen, og der ophænges orienterende referat senest 8 dage efter.
 

§ 5 Klubbens drift
 
Klubbens drift gennemføres ved indtægt gennem den daglige drift af rideklubben samt ved tilskud fra det offentlige. Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i pengeinstitut o.l. at optage kassekredit eller andre former for nødvendig driftkredit til brug ved drift af klubbens virksomhed. Generalforsamlingen fastsætter hvert år den maximale låneramme for gældsoptagelsen. Bestyrelsen disponerer over de midler, der gennem det foranstående tilfalder klubben, men kun til klubbens formål, og træffer bestemmelser vedrørende dens virksomhed. Bestyrelsen kan meddele prokura.
 

§ 6 klubbens regnskab

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. Regnskabet afsluttes ultimo december og forelægges på den ordinære generalforsamling til godkendelse efter revidering af 2 på den ordinære generalforsamling valgte revisorer, en afgår hvert år. Det reviderede regnskab skal foreligge senest 8 dage for generalforsamlingens afholdelse og kan rekvireres af klubbens medlemmer til lige med forslag til buget for det kommende år.
 

§ 7 Karantæne/udelukkelse

Stk 1
Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2
udelukkelse måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen.
Medlemmet skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemning finder sted.
Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage.
Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.

Stk 2
I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På general-
forsamling afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne).
Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Ride Forbunds
Disciplinærudvalg inden 4 uger.

Stk 3
I det af stk 2 omhandlende tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved Skriftlig afstemning, og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Ride Forbunds Disciplinærudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idræts-Forbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (eksklusion).
 
 
§ 8 Generalforsamling
 
Stk. 1.
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen. Den ordinære generalforsamling afholdes i januar eller februar måned. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 3 dage før generalforsamlingen. Tid og sted skal være oplyst til medlemmerne gennem opslag i stalden og annoncering i den lokale ugepresse senest en uge før.

Stk. 2.
Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Afstemning sker skriftlig når mindst 5 medlemmer forlanger dette.

Stk. 3.
Stemmeberettigede er alle tilstedeværende aktive og passive medlemmer på generalforsamlingen over 18 år. Medlemmer under 18 år kan afgive stemme via en forælder/værge repræsenteret på generalforsamlingen de har stemmeret hvis deres kontigent er betalt og har været medlem af klubben i mindst 3 måneder.

Stk. 4.
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Bestyrelsens beretning.
3) Regnskabsaflæggelse.
4) Fastsættelse af gældsoptagelse.
5) Fastsættelse af kontingent.
6) Indkomne forslag.
7) Valg af bestyrelse + 2 suppleanter.
8) Valg af udvalg.
9) Valg af revisorer + 1 suppleant.
10) Eventuelt.
 
Stk.5
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når den anser det for nødvendigt, eller når mindst 20% af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af dagsorden. Der regnes med det seneste opgivne medlemstal til DRF ved beregning.I sidste tilfælde skal den Ekstraordinær generalforsamling finde sted senest 3 uger efter begæringens modtagelse. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftlig med 8 dags varsel.
 
 
§ 9

Der udbetales honorar til bestyrelsen. Alle bestyrelsesmedlemmer får honorar for telefon og internetudgifter. Formand og kasserer får endvidere honorar for administrationsudgifter. Beløbenes størrelse fastsættes af bestyrelsen jævnfør "DIF/Skat (skattefrie godtgørelser) for foreningens ulønnede medhjælpere".
 

§ 10 Lovændringer

Til forandring af lovene kræves en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer. En hver ændring af lovene skal indberettes til DRF til godkendelse.
 

§ 11 Opløsning

Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutningen herom vedtages på to efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutningen om opløsning vedtages med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpelt flertal. Evt. aktiver skal tilfalde ridesportslige aktiver indenfor distrikt 10.
Sydjysk Horse Show | Hjerndrupvej 49, 6070 Christiansfeld - Danmark | sydjysk-horseshow@outlook.dk