Rejsefeber.

Rejsefeber ,  hvad er det ? er det når man har været hjemme i Danmark  ganske kort tid og lige har slugt oplevelserne fra den sidste 2 måneders tur i Colombia, Peru og Brasilien , det er vidunderlig intenst at rejse sammen med sin kæreste på denne måde med lokale transportmidler , håndbagage,

Smånussede, men hyggelige hoteller eller vandrehjem,vandrehjem er at foretrække der er køkken så vi kan lave noget mad selv,det kan godt blive lidt anstrengende med restaurantmad.

Så er det at tanken om en ny tur begynder at presse på ,først er man nød til at høre musikken som man købte på det lokale marked , sydamerikansk musik er meget livsbekræftende,så viser billederne fra turen sig i tankerne ,varmen ,de mange meget sakkesalige og søde mennesker og de rigtig mange gode oplevelser sig.

Til sidst kan vi ikke klare det længere,vi er nødt  til at komme af sted igen.

Der er ikke langt fra tankerne til handling og på internettet er det meget let at finde billige flybilletter og normalt finder vi kun overnatning til de første par dage , når man er fremme er det som regel let at finde et bedre og billigere sted at bo , men det er rart når man kommer træt til et nyt land måske om aftenen at man ved at der er et sted som der er booket så er det bare at tage en taxa.

Så er der hul igennem.

Da vi kom hjem fra vores tur til Peru i foråret 2007,havde nogle venner klippet en artikel ud af Ekstrabladet,en journalist havde været i Colombia og havde mødt en dansker der boede i Bogota som havde en stor forkærlighed for storskoven Amazonas.

Der blev arrangeret en lille tur for ekstrabladet og en fin avisartikel som vi læste med stor interesse

da vi netop meget gerne vil sejle og udforske amazonas,vi har været der før på en mere arangeret tur med flere folk.

Men artiklen blev lagt i rejseskuffen,og blev så først fundet frem igen i et tilfælde af rejsefeber,Bodil kunne huske at der var en emailadresse i artiklen så vi skrev en mail til Bent som danskeren i Colombia hedder,og så ventede vi spændt på svar , der gik da heller ikke lang tid inden der kom mail fra Bent han undrede sig hvor vi havde hans mailadresse fra da han ikke havde noget rejseselskab.

Vi sendte ham en mail med en forklaring om at vi havde læst om ham i ekstrabladet og de faktisk havde skrevet at man kunne henvende sig hvis man ville med på tur i Amazonas,samtidig skrev vi også lidt om vores tidligere rejser også i Amazonas.

Fluks blev der skrevet tilbage at det lød jo meget godt og han nogen gange tog bekendte med på tur

Og vi kunne måske blive bekendte.

Efter rigtig mange mails frem og tilbage synes vi næsten at kende hinanden lidt og der blev arrangeret en tur.

Vi fik købt flybilletter til Caracas og skulle derfra skifte fly til Bogota og så blev der bestilt 2 overnatninger i Bogota på et hostel i den gamle bydel,lidt uforsigtigt mente Bent , men vi er fortrolige med at bo på hostels som ikke er plaseret på de dyreste strøg.

Så tager vi endelig af sted.

Så er det endelig 15. Januar 2009 og vi skal med flyveren i nat.

Vi har pakket småt , sidste gang havde vi rygsække med ,denne gang har vi kun håndbagage 7 kg hver til 2 måneder det må være passende min far skulle køre os til Billund,han var meget overrasket over de 2 små tasker de var ikke meget større end deres toilettasker når de var af sted en uge.

Det er dejlig let i lufthavnen når man kun har håndbagage vi havde tjekket ind hjemmefra så det gik direkte til sikkerhedstjekket.

Dejlig tur Billund- Frankfurt-Caracas,der mangler ikke noget der er  fin betjening ombord og man kan selv hente drikkevarer hvis man tørster.

Da vi kom til Caracas blev vi i transitten ,men vi kunne ikke tjekke den ind hjemmefra så det gav visse problemmer,vi kunne ikke få vores boardingkort,vi skulle selvfølgelig have været i indtjekningen.Men det lykkedes at overbevise personalet om at det var dem der skulle sørge for at vi kom med flyet og det lykkedes endda uden at betale den ekstra lufthavnsafgift, så det starter godt med det spanske.

Det blev en noget urolig tur til Bogota.

En gade i det gamle Bogota.

Mødet med Bent.

Endelig er vi i Bogota og skal  igennem paskontrollen først har vi udfyldt de sædvanlige formularer og efter nogen tid når vi ud på den anden side , der er vekselautomat i lufthavnen så vi får lige hævet lidt penge og går på toilet og fordeler pengene,vi har de vigtige papirer og penge inde på kroppen og så kun de penge vi

kan undvære eller skal bruge i lommen.

Der er masser der vil tilbyde os kørelejlighed , men vi kan godt lide at bestemme selv og går om ved siden af lufthavnsbygningen og der er tilfældigvis et taxaselskab.

Vi tager en taxa til hostel Candelaria, klokken er nu 21 og det er mørkt, der er et godt stykke vej til den gamle bydel hvor hostellet ligger, det er altid lidt underligt at komme et sted man aldrig har været før og man skal vænne sig til den kaotiske trafik og hurtige taxachauffører dytten og skrig og skrål, da vi når frem er de ikke klar over at vi kom og har ingen ledige værelser det undrer os noget da vi har bestilt og betalt depositum heldigvis har vi selvfølgelig kvittering og til sidst lykkedes det på mystisk vis at få et ledigt værelse faktisk et rigtig dejligt værelse endda med fjernsyn , det er en gammel kolonibygning med en fin gårdhave som værelserne er omkring , fælles toilet og bad og køkken frit internet.

Vi prøvede at ringe til Henrik, Bents søn det havde vi aftalt ,men der var ingen telefonforbindelse.

Senere viste det sig at nogen havde pillet ved stikket.

Efter en god nats søvn fik vi dejlig mælkekaffe og brød og Henrik havde haft ringet til hostellet så vi ringede tilbage og aftalte at mødes ude ved Henrik og så køre ud og spise frokost på landet,Først da mødes vi med Bent det var jo noget spændende om vi overhovedet kunne tale sammen, det går over al forvendtning efter frokosten kører vi ud til Bent og møder hans kone Grete, vi har en rigtig hyggelig eftermiddag der bliver ordnet lidt formaliteter omkring sejlturen, turen blev lidt billigere

Så flyveturen til Leticia Amazonas blev inklusiv,det var en dejlig dag vi gik lidt tidligt i seng.

Vi har 3 dage her i Bogota inden turen går til Leticia.

Hostel Candelaria Bogota .

Et par dage i Bogota.

Den næste dag vågnede Bodil op i en influenzalignende tilstand og blev på hostellet hele dagen,jeg

gik nogle småture ned i byen vejret var rigtig godt 20-25 grader,det er Søndag og derfor er der rigtig mange familier på gaden, der var levende rockmusik på et torv og på den anden side er der en større demonstration under opsejling så jeg gik den anden vej og fandt et andet torv eller en markedsplads hvor folk solgte deres aflagde og det er jo altid sjovt at snuse rundt sådan et sted.

Det viste sig at være lidt af en prøvelse at  liste penge ud af deres kontantautomater omkring guldmuseet var der nogle stykker og vi prøvede  dem alle op til flere gange og med hver vores kort ,men uden held og til sidst måtte vi veksle nogen af vores dollars vi skulle betale hostellet og en taxa til lufthavnen imorgen.

Den sidste aften på hostellet var rigtig hyggelig der var fællesspisning en fyr fra Lima lavede mad til alle , vi lavede dog selv vores mad ,men det andet så nu også godt ud.

Hostel Candelaria i gårdhaven.

Leticia here we come.

Vi skal være i lufthavnen kl 10 og mødes med Bent, der er  god tid , men taxachaufføren kører som en sindsyg ,og i svingene lige over skridgrænsen og bilerne er de mindste man kan købe så der er ikke meget beskyttelse , men vi når frem i live og får hævet nogle penge for her virker automaterne.

Bent og sønnen Henrik ankommer lidt senere og der har været noget brok med flybilletterne ,Henrik

havde bestilt dem i mit efternavn og Bodil har et andet , så det stemte ikke overens med passet så blev billetterne pludselig meget dyrere , men det lykkedes til sidst at få billetter.

Det er ikke så mange turister vi har set her i Bogota ,men der er faktisk en anden dansker som også skal til Leticia.

Flyveturen er fin og rolig

Amazonfloden set fra havnen i Leticia.

Der var mange skyer,men lige før Leticia skilte de lidt og vi kunne se skoven under os med floderne der snoede sig ligesom på Google earth.

Det er kun en meget lille lufthavn i Leticia og der var mange med flyveren og mindst lige så mange til at tage imod , der blev kysset og krammet og Bent kendte også nogle som der skulle snakkes med så vi gik udenfor lufthavnsbygningen, her blev vi straks spurgt om vi skulle på tur eller have et sted at bo , de var dog ikke så anmassende som vi før har oplevet et enkelt nej blev taget for gode varer , men det var meget sjovt at betragte skuespillet og det var kun potentielle kunder der blev spurgt de lokale kender de selvfølgelig , og så kan de nok også se på folk hvad de kommer for.

Temperaturen er perfekt over 30 grader , det var jo lidt køligt i Bogota.

Transporten til byen foregik med en pickup, en del sad bagpå med bagagen og resten inde i bilen, hotellet er dejligt,værelset har aircondition det er vi ellers ikke forvent med, det er så varmt at det er rarest

uden tøj, Bodil måtte straks ud og købe et par flip-flops for at få sko og strømper af.

Senere gik vi med Bent ned af hovedgaden ned mod floden , det er en dejlig by med masser af liv og man kan købe alt hvad man har brug for til livet her.

Ved floden skulle Bent lige hilse på gamle venner og vi satte os på en af de flydende barer og fik lidt at drikke,Vikingo skibet som vi skal sejle med lå ovre på den anden side ved en lille ø hos en bådebygger, den ser god ud ikke stor men sikker.

 Fragtbåd lægger til ved Leticia.

Vikingo er den lange båd med rødt/hvidt skrog og blå overbygning overfor El Tucan.

Aftensmaden skulle spises på Bents yndlingsrestaurant lige ved siden af hotellet sjovt nok har vi set små filmklip på youtube fra denne restaurant hvor en af specialiteterne er maddiker kan fås ristet eller rå de er 5-6 cm lange og tykke som en tommelfinger , man skulle jo nok have smagt en ,det må blive en anden gang.

Ellers havde de rigtig god mad og vi havde vores personlige tjener en meget ung mand som havde flair for kundepleje.

Nu er det dejligt at restauranten er lige ved siden af hotellet for nu er det aften og øjenlågene er trukket ned samtidig med at maden er sunket,men det har været en dejlig dag.

Efter en god nats søvn og et morgenbad og efter at have konstateret at vækkeuret ikke dur mere(hvor mange gange er det lige vi prøvet det ) så gik vi hen på Bents morgenmadsrestaurant og fik cafe con leche og blødkogte æg samt friske flytes med ost og klarede os fint med spansk , efter sådan en start kan vi næsten klare alt og slendrer lidt omkring i byen det er allerede varmt , der bliver taget nogle

gode billeder af byen og havnefronten hvor der er rigtig meget aktivitet , her kan man leje bagsædet af en motorcykel, en mototaxa.

Bents yndlingsrestaurant og vores unge dygtige tjener.

Til frokost mødtes vi med Bent igen vi skulle til Tapatinka som er Leticias tvillingeby , men som ligger i Brasilien først gælder det om at få vekslet penge det mente Bent at det var smartest ved grænsen ,men de havde ikke noget at veksle med , så det måtte vente til imorgen.

Til gengæld fik vi købt os en ny batterilader til 110 volt og et  vækkeur.

D.22/1 Vækket kl.7 af det nye vækkeur ja! Det virker .

I forhallen sad Bent og ventede på Tulio , Tulio er Bents ven som er guide på turen han er columbianer og er entreprenør og blandet ind i lokalpolitik , han er en meget rar og behagelig person , men tid og nøjagtighed er svært i sydamerika han skulle være på hotellet kl.7

Men til sidst gik vi ned og spiste morgenmad og da vi kom tilbage igen dukkede han endelig op

Og så gik det med taxa til Tapatinga og vi fik købt hængekøjer til 40 kr.pr.stk. til brug på Vikingo

Der blev også købt fiskenet og lidt køkkengrej ,det var en sjov by virkede ikke så organiseret som Leticia.

I dag regner det helt fra morgenstunden ellers har det regnet lidt om eftermiddagen , men det er jo også i regnskoven , vi går ned og køber 2 regnponchoer bagefter går vi på en af de lokale restauranter for at få pizza som der reklameres med på skiltet over disken , men nej det kan man ikke få , ja de anede nærmest ikke hvad en pizza var , nå så blev det tyk suppe og en delt fiskeret

I sydamerika kan man bestille 1 portion og 2 tallerkener , og så kunne vi ikke engang spise op , straks vi havde lagt bestikket er der en der tager tallerkenerne og spiser resten.

Tulio og Bent tager os med på en byrundtur vi kom ned til plazaen der var en del store træer og hver aften samles der i titusindvis af papegøjer i træerne og de larmede utrolig meget ,om morgenen er der samme palaver når de skal afsted ud i regnskoven igen.

Vi forlod Tulio foran en bar hvor der sad nogle han kendte , næste dag fortalte Bent at der var blevet skudt en af Tulios bekendte mens han var der , muligvis pga. narko.

Når man rejser i sydamerika er det meget vigtigt at have alle papirer iorden der skal stemples for indrejse og udrejse udfyldes formularer af alle mulige slags , det klarede Tulio i et snuptag , det er dejligt at have lokale folk til det grove. Vi foreslår Bent om ikke vi skal tage til Santa Rosa som er den tredje grænseby i området Santa Rosa ligger i Peru , som sagt så gjort vi tager en båd derover

Det var en værre by og der var en umiskendelig lugt af Peru når det er værst og der var en masse militær og politi og lidt efter ankom der en vandflyver og en større delegation stillede op for at tage imod en embedsmand fra Iquitos med banere og fyrværkeri , der var også donationer fra Iguitos til Santa Rosa bla. Skovle og trillebører og computere måske til skolen , det var en fin oplevelse at få med , Santa Rosa er en by ved flodbredden der er 2 rækker huse på pæle , imellem er der en beton/jord sti eller gade der er ingen biler eller motorcykler her.

Færgerne til Iguitos sejler herfra og vi så et par stykker de så noget ældre ud end dem vi har sejlet med i Brasilien på tidligere ture.Der er en lugt af varm losseplads folk dumper bare deres affald under husene,når vandet så stiger flyder det ud med strømmen , det er ved at være et stort problem med hele øer af plastik som stopper Amazonas , vi var inde på et par restauranter på den ene var der en del dyr,aber i flere størelser bla. en edderkoppeabe pæn stor,araer i bur sammen med en tukan og nogle amazonpapegøjer,der gik også en lille jaguar i bur de var alle til salg.

Der er masser af motorcykler og knallerter i Leticia ,dem med en ekstra hjelm er mototaxaer.

Så er det lørdag og vi skal afsted med vikingo idag , vi mødtes kl. 8, hvorefter vi skulle have pakket båden og købt proviant til turen , der er intet i båden pga. Tyveri.

Vi fik også hilst på motormanden som så ud til at være en skikkelig fyr.

Maden der blev købt var mest basic ingen luksus , andet end kaffe og sukker og lidt sodavand.

Klar tid afrejse næ! Først skal vi i lufthavnen for at blive stemplet ud af Colombia

Så sejler vi til Santa Rosa på den anden side af Amazonas for at stemple ind i Peru,

Men her var immigrationen desværre lukket og der var ingen der vidste hvor toldkvinden var henne.

Istedet henvente vi os til en meget ung politimand , men han kunne i første omgang ikke hjælpe os , vi satte os på en lille restaurant og delte et par incacolaer så dukkede politimanden op igen og han skrev i bådens papirer at tolddamen ikke var til stede.

Endelig kunne vi sejle op af Amazonas og begynde vores tur en ekspedition i flora og fauna som der stod i Vikingos papirer.