Nye indlæg

Million hoppe til Stutteri Laser

10-11-2013
Fra: Travservice
Af: Karsten Bønsdorf
 
I går blev en af verdens mest vindende travhopper nogensinde, Peaceful Way solgt til en norsk hesteejer på Harrisburg-auktionen for 110.000 dollars. Inden længe er den på vej til Europa, hvor den skal opstaldes på Stutteri Laser på Fyn!

-Jeg fik for lidt siden en SMS fra en af mine gode norske kunder, der skrev, at nu var en ny hoppe på vej til os, fortæller Bo Seisbøl, Stutteri Laser. Jeg skrev tilbage og spurgte, hvem det var, og jeg blev da lidt overrasket over at få at vide, at det var Peaceful Way.

- Her på stutteri Laser er vi selvfølgelig stolte af den tillid familien Sejljord-Eriksen dermed viser os – vi har i forvejen en Chocolatier hoppe gående for dem, der har et føl efter Muscle Hill ved siden.

Peaceful Way 1.09.5 og en indtjening på 2.7 million dollars er en af travsportshistoriens mest vindende hopper. Ja, kun Moni Maker, Peace Corps og Ina Scot har vundet flere penge end hende.

Hvor stort et navn Peaceful Way har været understreges af, at der hvert år køres et Peaceful Way-stakes for 3-årige hoppe i Canada for at hædre hendes bedrifter på væddeløbsbanerne.

 

Peaceful Way, der er efter Angus Hall – Royal Bait har haft tre afkom i startklar alder, og de har alle været bragt til start. Den 4-årige Noble Peace Price (Kadabra) har vundet to sejre, sat rekord 1.12.1 og har tjent 76.411 dollars.

Peaceful Way har ejet af en anpartsstald på fem personer, der er blevet opløst.


Kategori: Travnyheder