Hotline – et naturtalent med top rideegenskaber! Far til Årets Hoppe i Dansk Vamblod 2010! Far til fem heste udtaget til UHCH i Herning 2012! Producere afkom med top rideegenskaber!
Efter at have leveret Årets Hoppe i Dansk Varmblod Sirikit, der ved sadelkåringen opnåede årets højeste afprøvningsresultat med 896,5 point, samt leveret 11 kårede hingste og auktionsheste, der er blevet solgt til toppriser i Tyskland, fortsætter Hotline gennem sine afkom at lave overskrifter. Ved PSI auktionen 2010 blev et Hotline – Don Schufro afkom solgt til ikke mindre end 550.000 euro. I Danmark er fem afkom udtaget til UHVH i Herning 2012, bl.a. Hot Spot (mf. Negro) der med 920 point aflagde den bedste egnethedstest i Danmark i 2011. Blue Hors Hotline vandt DSA-championatet i 2008. I 2009 vandt han kvalifikationen i Bogø med hele 9,45 point og blev toer i finalen ved årets DRF championater. Hotline var suveræn vinder af 70-dages materialprøven i Schlieckau, med 137,34 point og var dermed 10 point foran nummer to. I dressur fik han af de to fremmedryttere karakteren 10 og endte med et dressurindeks på 149,28! Ved hingstekåringen i Herning 2011 vandt St. George. Hotline var fløjhingst ved hannoveranerkåringen 2005, hvor han med sin overlegne optræden, hver gang han blev vist, var det naturlige valg til titlen som ”Siegerhengst”. Han er efter trakehnerhingsten Hofrat, som i 2000 blev udnævnt til reservesieger ved kåringen i Neumünster. Morfaderen De Niro er en af de Donnerhall-sønner som både i avl og sport har markeret sig bedst. Han er selv Grand Prix-vinder og far til et utal af kårede hingste, statspræmiehopper, auktionsheste samt flere championatsvindere.