Avlsmål Frieserheste
En funktionel og harmonisk bygget brugshest med alle typiske Frieser egenskaber som er sund og har livskraft og er egnet til sport.
1. Eksteriør og bevægelse.
Raceegenskaber
Generel:
En hest med en karakteristik front, lang man og hale, kulsort, med højt knæ løft med en energisk udstråling.
Hovedet:
Ikke for langt og med tilstrækkelig bredde.
Små opmærksomme ører, med ørespidser som bøjer lidt mod hinanden.
Øjnene ønskes store og glansfulde.
Næsebenet helst lidt konkav eller lige. Rummelige fleksible næsebor, lukkede læber med lange mundvige og korrekt tandsæt (over- og underbid er uønsket).
Kæberne ikke for kraftige med tilstrækkelig ganachefrihed.
Halsen:
Ønskes let hvælvet. Halsen må ikke være for kort eller for muskelfattig, og må ikke være for lavt ansat. Underhals er uønsket.
Hår:
Lang man, pandelok, tyk hale og kodehår.
Farve:
Kulsort. Hvid aftegning på hovedet er tilladt under 3,2 cm., og ikke under øjenlinie. Hvid aftegninger på kroppen er ikke tilladt.
Bygning:
Generel:
Harmonisk, funktionel og opad bygget hest med lange forben og ikke for tung. Hesten har et rektangulær model hvor forholdet forpart, midten og bagpart er 1:1:1.
Nakken:
Nakken er håndsbredde og går flydende over i halsen.
Skulderen:
Skulderen ønskes lang og skrå med god albuefrihed.
Vinkel mellem vandret linje bør være mellem 45-50°
Ribbenene :
Ribbenene skal være tilstrækkelig lange og hvælvede.
Manken:
Velmarkeret med jævn overgang til ryggen.
Ryggen:
Ryggen er kraftig og muskuløs (ikke for stram og ikke for svag) med flydende overgang mellem halsen og manken og ryggen og lænden. Længde er i forhold med forpart og bagpart.
Lænden:
Lænd bred, stærk og muskuløs, med flydende overgang til krydset.
Krydset:
Ønskes langt, let hældende, og bredt med veludviklet muskulatur.
Lår:
Lårmuskulaturen er lang og veludviklet.
Benene:
Forbenene skal være velstillede. Set forfra skal de være lodrette med en hovbreddes mellemrum. Set fra siden skal de være lodrette. Underarm og pibe er lang. Knoglerne er ovale og tørre set fra siden.
Set bagfra skal bagbenene være parallelle, set fra siden velstillede, ovale og tørre.
Hasens vinkel skal være ca. 145-150 grader, mens bagbenets kodeled skal danne en vinkel på ca. 55 grader. Kodeleddet skal være langt og elastisk.
Hovene bør være velformede og frem for alt i passende størrelse i forhold til hesten.
Bevægelsen:
Skridt
Bevægelsen i skridt ønskes taktfast (4 takt), kraftig og smidig med tilstrækkelig rummelighed. Bagben viser bøjning i haserne og placeres langt under kroppen. Bagben skubber forben væk som placeres fremadrettet med megen skulder frihed.
Trav
Bevægelsen i trav (2 takt) ønskes taktren med indlagt svævningsmoment. Der lægges vægt på fremgribende, energisk bevægelsesforløb med god balance og med et godt løft i forparten. Bagben viser bøjning i haserne og placeres langt under kroppen. Forben viser højt og fremadgribende knæløft. Høj rytme er uønsket. Bevægelsesforløbet skal være lige set bagfra.
Galop
Galop ønskes 3 taktet, og skal bestå af rytmiske, runde og jordvindende spring. Løft i forparten og balancen er vigtig.
Brug
Frieser hestens brug varierer fra rekreativ brug til deltagelse i de højeste klasser i stævner. Forskellige discipliner hvor frieser heste deltager er:
-Dressur ridning
-Showkørsel
-Kørsel for marathonvogne
-Endurance
Mål er at forbedre anlæg til sport men bibeholde Frieserens rolige sind og dets øvrige kendetegn.
Frieser heste kan bruges bredt uden at det betyder at alle discipliner kan udføres af alle heste. Indenfor avlsmålet er der plads for specialisering uden at det leder til typeavl. Avlsmål for eksteriør og bevægelse er ens for alle discipliner.
Frieserhestens værdier i sporten ligger i kombination af følgende egenskaber:
_Nem i brug og træning
_Lærenem og intelligent
_Udstråling og elegance
_Alsidighed
Til forbedring af Frieser heste i sport stilles der højt krav til følgende egenskaber:
_Bevægelse
_Eksteriør
_Udholdenhed
_Sind
_Holdbarhed
_Sundhed
© Post de Jong
Brunstcyklus
Hvad er cyklus? Cyklus er noget hvor forskellige ”ting” sker i en bestemt rækkefølge. Hver gang starter der en ny cyklus når den foregående er færdig. Brunstcyklusen hos heste starter mere eller mindre i foråret, når dagene bliver længere og varmere og græsset bliver grønnere. Til dem som vil stimulere tidligere brunst kan man også efterligne temperatur (dækken), dagslyslængde (kunstig lys) og grønt græs eller B-caroten som også findes på dåse. Hestens cyklus varer ca. 3 uger når den er regelmæssig.
Under indflydelse af nævnte faktorer starter hjernen med produktion af GnRH eller relæsinghormon,
hvorefter hypofysen danner FSH (follikel stimulerende hormon). Når der er tilstrækkelig med FSH
vokser der en follikel (æg) frem, follikler ligger i stor mængde på ”lager” i æggestokke, i den modne follikel (Graafske follikel) dannes østrogen (brunsthormon). Vi er nu ca. dag 5-6 i brunstcyklus.
Østrogen sørger for at vi kan se de karakteristiske brunsttegn, som ikke altid er let genkendelige.
Når man kender sin hoppe er ændringer i adfærd normalt synlig men viser man hoppen for en hingst er det meget tydeligere at se, visse former for adfærds ændringer: uro, slikning, krumning af ryggen, løfte af halen og en meget tydeligt brunsttegn ”blinken” her stå hoppen med spredte bagben og små tisser. Urinen fra en brunstig hoppe er normalt uklar når hun er i god brunst, efter ægløsning er urinen klar igen.
Når hoppen har vist det vi kalder for sikre brunsttegn kan man få en dyrlæge til at lave en brunstscanning, herved tjekker dyrlægen hvor hoppen er henne i cyklussen (ikke alle dyrlæger er lige gode til det). Når man få lavet en scanning kan man se størrelsen på folliklen (ægget) og blødheden. En hoppe som er tæt på ægløsning har et blød æg som for en frieser nemt kan være 5-6cm.
Inseminerings tidspunkt skal ligge så tæt på ægløsning som muligt. Det kan godt være svært at få sæden hjem til tiden men det kan lade sig gøre at inseminere efter ægløsning, men så skal sædes kvalitet også være i orden.
Efter ægløsning dannes der, hvor folliklen har været, et gult legeme på æggestokken. I det nydannede gule legeme produceres nu progesteron hormon som også kaldes drægtighedsbevarende hormon. Dette hormon blokerer for opstart af en ny cyklus.
Herefter bliver livmor gjort klar til udvikling af det nye foster
I tilfælde hvor der ikke sker befrugtning dannes der prostaglandin. Det sørger for tilbagedannelse af det gule legeme og det er det samme hormon som bliver brugt ved sprøjtning i brunst.
Efter tilbage dannelse af det gule legeme starter hele cyklussen forfra.
Efter en vellykket befrugtning kan dyrlægen på ca. 16 dage lave en drægtigheds scan og tjekke om der er en embryo eller flere, i tilfælde af flere skal der laves indgreb så der kun en kan vokse ud.
Tvillinger ved heste gå sjælden godt, der er normalt ikke plads nok i livmoren og risiko på abort er ret stor mest først ved 6-8 måneder.
Ved normal drægtighed tager det ca. 11 måneder før føllet bliver født.
© Post de Jong
Her nogle billeder af nogle af de hingste vi har brugt
