|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sandblæsning af ståloverflader ved relativ fugtighed højere end 45% er værdiløs. Rustangrebet er i gang for malingen er påført. Effektiv overfladebehandling skal foregå i tør luft.
De hyppigste fugtskader opstår oftest i afhængighed af den relative fugtighed. Således er det af et antal forskere konstateret, at korrosion tiltager kraftigt med stigende relativ fugtighed, samt det ganske væsentlige - at korrosion ophører ved en nedre grænse for relativ fugtighed.
Korrosion er et fugtproblem og koster enorme summer hver dag, og det er derfor indlysende at der forskes og investeres i at reducere disse tab. I næsten alle lande er der ved de tekniske højskoler olign, etableret et korrosionsinstitut der forsker, samler og publicerer de indvundne forskningsresultater til brug for industrien m.v. Et studie af udgivne publikationer fører til ret ensartede konklusioner:
1. Korrosionshastigheden vokser eksponentielt med stigende RF over 65%. Visse forskere angiver endda at den kraftige stigning i korrosionshastigheden allerede indtræffer ved luftfugtigheder større end Ca. 50% RF.
2. Korrosionen ophører ved 30 - 40% RF.
Her vil det nok være rimeligt at påpege, at de omtalte resultater er fremkommet ved laboratorieforsøg, og at praktiske erfaringer viser, at det er nødvendigt at operere med lavere værdier for at være sikker.
De nævnte forsøg omfatter således ikke såkaldt anløbning af metalliske overflader, eller f.eks. ved hvilken RF% og med hvilken hastighed en sandblæst overflade vil anløbe så en belægning af farve o.lign. ikke vil hæfte tilstrækkeligt.
I praksis forekommer en række tilfælde, hvor man skal være opmærksom på kuldebroer, dvs, at temperaturen på overfladen af et emne - en bygningsdel - en tank- væg f.eks. kan være væsentlig lavere end rumtemperaturen. I sådanne tilfælde vil den relative fugtighed ved metaloverfladen være væsentlig højere end rumfugtigheden. F.eks. kan det forekomme ved +20°C 50% RF rumtilstand, at en metaloverflade kun er +10°C varm og den relative fugtighed ved metaloverfladen vil da være 95%. Rumfugtigheden skulle da sænkes til 35% for at undgå korrosion. Helt galt bliver det, hvis dugpunktet underskrides og kondensering dermed finder sted. I sådanne tilfælde kan der mellem to metaller opstå voldsom galvanisk korrosion med kondensatet som elektrolyt. Tilfældet forekommer ofte, et særligt drastisk eksempel skal her nævnes:
Moderne fly bevæger sig i temperaturer på -50°C, og under landing kan flyets dele ikke nå at blive opvarmet til temperaturen ved jorden. Der sker derfor en kondensering af luftens fugtighed, også i de indre dele, f.eks. i turbinen. Det dannede kondensat kan ikke overalt løbe væk af sig selv, og kan, sammen med turbinens forskellige metaldele, give anledning til galvanisk tæring. Dette er en katastrofe når det, som hændt, sker ved turbinens fint forarbejdede ledeskovle. Tæring blev årsag til omdannelse af det aerodynamiske profil med et “kompressor-stall” til følge. Herved mistes motorkraft med - som oftest - meget alvorlige følger. Ved at lede tør luft fra en adsorptionsaffugter gennem turbinen straks efter landing, er problemet løst, og samtidig en væsentlig post på reservedelsbudgettet elimineret.
Det anslås, at ca. 30% af reparations- og reservedelsomkostningerne kan henføres til korrosionsskader, såfremt affugtning ikke foretages. Besparelserne ligger i million-klassen.
Kondensdannelse kan forekomme i selv enkle stålkonstruktioner. Korrosionshastighederne øges i områder med industri, hvor luftens indhold af S02 er øget på grund af forbrændingsprocesser, se fig. 6.10.1., ligesom det sker i kystområdet med stort saltindhold i luften.
Fig. 6.10.1.
Korrosionsmiljø opstår i bygningsdele og disses hulrum på grund af kuldebroer og temperaturfald, bl.a. ved kølerum. Kondens- og korrosionsbeskyttelse med tør luft er en effektiv foranstaltning.
Ved overfladebehandling er overfladens beskaffenhed før pålægning af maling eller andre materialer af vital betydning for belægningens kvalitet, holdbarhed og evne til at beskytte det underliggende materiale mod korrosion. Der eksisterer således specifikationer for overfladers beskaffenhed og renhed efter sandblæsning og før påføring at belægning.
Ved sandblæsning fjernes alle lag og hinder, der evt. kunne beskytte mod korrosion og vi har det rene stål helt ubeskyttet mod en fugtig atmosfære. En omgående anløbning og begyndende korrosion er uundgåelig, hvis ikke der træffes foranstaltninger til at ændre fugtmiljøet. Problemet er kendt overalt, hvor overfladebehandling pågår, men i særdeleshed på skibsværfter og ved overfladebehandling af lagertanke og stålkonstruktioner. Ved de nævnte opgaver og specielt når det drejer sig om skibe, der ligger i vandet, spiller overfladetemperaturen på de tankvægge o.lign. der skal behandles en stor rolle.
Det er afgørende, at sikre sig, at den temperatur ståloverfladen har, ikke bevirker at den relative fugtighed ændres til en korrosiv tilstand (over 50-60% RF). Det kan være nødvendigt at foretage tørluftbeskyttelsen ved hjælp af affugtere af tankvolumen til en lav RF% for at undgå dette problem. Uden ændring af fugtmiljø ved affugtning, er det praktisk umuligt at tilfredsstille de kvalitetskrav der stilles af klassifikationsselskaberne og leverandører af belægningsmaterialer.
Entreprenøren, der udfører sandblæsning og overfladebelægning, drager en ikke uvæsentlig fordel ved anvendelse af affugtning, idet han da kan sandblæse en hel tank eller store arealer i en arbejdsgang uden risiko for anløbning. Med affugtningsanlægget i drift kan han sandblæse den ene dag og overfladebehandle den næste. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
