Til brug ved tekniske beregninger er statistisk udvalgt et referenceår omfattende vejrparametre, angivet for hver time i året. Referenceåret afspejler således de typiske vejrforholds naturlige variation, og omfatter både varme og kolde perioder. Det vil være særlig egnet for tekniske beregninger, hvor der er behov for sammenhængende data for flere vejrparametre og for deres tidsmæssige forløb. Referenceåret er måned for måned opbygget af registrerede vejrparametre, udvalgt blandt 11 års observationer. De enkelte måneder i referenceåret er udvalgt således, at de er typiske, hvad angår månedsgennemsnit og variationer i månedens løb for døgnmiddeltemperatur, døgnmaksimumtemperatur og døgnsum af solintensitet. Referenceårets data er indført i et I-X diagram, som vist i fig. 9.1. eller som på fig. 9.2.
Fig. 9.2> |
|