|
Som følge af molekylebevægelse sker der til stadighed, fra en vand- eller isoverflade, en afgivelse af vandpartikler, hvorved der danner sig et lag af vanddamp over fladen.
Såfremt denne vanddamp ikke fjernes ved luftbevægelse eller lign., er luften efterhånden mættet med vanddamp og kan ikke optage mere damp. Herved er opstået en Iigevægtstilstand og et mætningstryk ved en bestemt temperatur.
Ved stigende temperatur øges molekylebevægelsen og ny ligevægttilstand etableres ligesom nyt mætningstryk opstår.
MÆTNINGSTRYK
Vanddampes mætningstryk (ps) er ikke afhængig af omgivelsernes tryk eller af tilstedeværelsen af andre gasser. Ps er kun afhængig af temperaturen. Feks. er ps ved +20°C, 23,37 hPa (mBar). Ved +30°C, 42,43 hPa (mBar). øvrige værdier kan findes i tabel 7.1.
I visse tilfælde er det vigtigt at vide, at ps over is er mindre end over underafkølet vand af samme temperatur, f.eks. ved -10°C er ps 2,595 hPa (mBar) over is og 2,855 hPa (mBar) over vand.
Kemisk rent vand fryser først til is ved en temperatur på -12°C og i atmosfæren, i ren luft, forekommer underafkølet vand, der først fryser til is ved kontakt med f.eks. et fly eller med en luftmasse med urenheder af små partikIer.
Disse partikler udgør kondensationskerner og indgår også i teorier om kondensation ved sky- og tågedannelse. Da vanddampes mætningstryk er mindre over krumme flader, f.eks. dråber eller kerner, vil kondensationen starte ved hjælp af disse. Kondensationskerner er svævepartikler der ikke følger faldlovene.
|
|
