Tilstandsforandringer i et I-X Diagram
Ved hjælp af diagrammet er det muligt ud fra en kendt lufttilstand, at bestemme en ny tilstand under en given påvirkning, det være sig køling, opvarmning, befugtning, affugtning eller flere af disse i sammenhæng. I de efterfølgende illustrationer er vist eksempler på tilstandsforandringer, indtegnet i IX-diagram.
Fig. 8.1. I-X diagrammets indhold
-
Isoterm. Temp. målt med tørt termometer. Eks. +20°C
-
lsenthalp.(=l).Vamneindhold konstant. Ved liniens skæring med 100% kurven følges en isoterm og den aflæste temperatur er en såkaldt "våd" temperatur. Eksempel +16°C.
-
Fugtindhold i g/kg tør luft - x - aflæses på vandrette akse lodret under det aktuelle punkt. Eks. x = 10 g/kg
-
Relativ fugtighed i % aflæses på kurven gennem det aktuelle punkt. Eksempel 68% RF.
-
Mætningslinie -100% RF.
-
Dugpunkt aflæses lodret under det aktuelle punkt på mætningslinien ved skæring med isoterm. Eks. +14°C.
-
Enthalpi - varmeindhold - aflæses på diagonaler. Eksempel 45 kJ / kg tør luft.
-
Mætningstryk aflæses på skala i højre side af diagram. Eksempel 16 mBar. > >
Fig. 8.3 Opvarmning af luft
Opvarmes en luftart, hvis tilstand i I-X diagrammet afbildes ved 1, uden tilsætning af vand, sker ændringen til punktet 2 langs en lodret linie med (x = vandindhold konstant).
Fig. 8.4. Afkøling af luft.
Afkøles en luft, hvis tilstand i I-X diagrammet afbildes ved 1, må skelnes mellem 2 tilfælde: 1. Er kølefladens middeltemperatur lig med eller højere end luftens dugpunkt 3', sker ændringen til punkt 2' langs en lodret linie ved konstant x. 2. Er kølefladens middeltemperatur lavere end luftens dugpunkt 3', sker ændringen til punkt 2 langs en krum linie, der ligger mellem de rette linier 1-3' og 1-3. Punktet 3 på mætningskurven angiver køletidens middeltemperatur.
Fig. 8.5 Befugtning med cirkulerende vand (adiabatisk befugtning).
Ved luftens passage gennem en luftvasker, vil den til fordampningen nødvendige varme, tages fra luften og processen forløber i retningen 1-3. Punktet 3 på mætningskurven angiver temperaturen på det cirkulerende vand og vil svare til luftens våde temperatur (kølegrænsen). Sluttilstanden 2 er bestemt af luftvaskerens befugtningsgrad. Linien 1 -3 vil i det normale temperaturområde være, praktisk taget, sammenfaldende med en isenthalp, d.v.s. l = konstant.
Fig. 8.6 Befugtning ved indsprøjtning af damp.
Ved direkte dampindsprøjtning foregår luftens tilstandsforandring langs linien 1-2. Ved damp af 1 Bar, vil linien næsten være paralel med isotermerne. Dette betyder, at der kun sker en ringe ændring af temperaturen. Sluttilstanden 2 er bestemt af den indsprøjtede dampmængde.
Fig. 8.7 Blanding af 2 luftmængder.
Blandes 2 luftmængder G1 og G2, hvis tilstande i I-X diagrammet afbildes ved punkterne 1 og 3, fremkommer en blanding, hvis tilstand 2, ligger på den rette linie, der forbinder 1 og 3. Placeringen af punkt er bestemt af forholdet G1/G2 = længden 3-2/længden 1-2. Skærer forbindelseslinien 1-3 mætningskurven, fremkommer punktet 2, der angiver mættet luft med tilstanden 2', hvori findes (x2-x2') kg frit vand i form af dråber /celler is.
Fig. 8.8 Adiabatisk affugtning.
Når en fugtig luftstrøm ledes igennem et tørremiddel - en adsorbent f.eks. Silica-gel - optages fugtigheden adsorbenten og den indeholdte fordampnings- og bindingsvarme frigøres med en opvarmning af luft og ad adsorbent til følge. Linien 1-2.
|