Dansk   English
 

I-X Diagram

I-X diagrammet er konstrueret med henblik på at gøre beregninger vedrørende fugtig luft overskuelige og enkle. Diagrammet gælder for luft ved tryk 1013 mBar og indeholder sammenhørende værdier af:
 

Vanddampenes mætningstryk i mBar
Relativ fugtighed i %
Fugtindhold i g vand / kg tør luft
Dugpunktstemperatur i grader Celcius

 
Temperaturliniernes skæring med 100 % kurven angiver dugpunkts temperaturen. Når temperaturen og en af de andre størrelser er kendt' kan tilstanden "plottes" ind i diagrammet. Yderligere kan man (tilnærmet) ved måling af 'våd' og 'tør' temperatur i en luftstrøm bestemme en lufttilstand. Det sker ved at aflæse skæringspunktet mellem den aktuelle temperaturlinie for tørt termometer og den diagonal gående ud fra den "våde" temperatur på 100 % kurven. Ved (p mindre end 100% vil den våde temperatur være lavere end den tørre på grund af fordampningen fra det våde termometer.
 
Måling med vådt og tørt termometer skal ske i en svag luftstrøm og aflæsning skal ske når termometrene har stabiliseret sig. Målingen bliver mest nøjagtig når den foretages i en tragt og med det våde termometer efter det tørre i luftstrømmens retning, som vist i fig. 8.2.

 Måling med vådt og tørt termometer

Fig. 8.2.

Måling af relativ fugtighed kan også foretages med instrumenter som Novasina, hvorved samtidig måling af relativ fugtighed og tør temperatur finder sted. Nøjagtigere målinger af luftens vandindhold fås ved dugpunkts bestemmelse f.eks. ved afkøling af spejl med Peltier element.
Tilstandsforandringer i et I-X Diagram
Ved hjælp af diagrammet er det muligt ud fra en kendt lufttilstand, at bestemme en ny tilstand under en given påvirkning, det være sig køling, opvarmning, befugtning, affugtning eller flere af disse i sammenhæng. I de efterfølgende illustrationer er vist eksempler på tilstandsforandringer, indtegnet i IX-diagram.
 
Fig. 8.1. I-X diagrammets indhold
  1. Isoterm. Temp. målt med tørt termometer. Eks. +20°C
  2. lsenthalp.(=l).Vamneindhold konstant. Ved liniens skæring med 100% kurven følges en isoterm og den aflæste temperatur er en såkaldt "våd" temperatur. Eksempel +16°C.
  3. Fugtindhold i g/kg tør luft - x - aflæses på vandrette akse lodret under det aktuelle punkt. Eks. x = 10 g/kg
  4. Relativ fugtighed i % aflæses på kurven gennem det aktuelle punkt. Eksempel 68% RF.
  5. Mætningslinie -100% RF.
  6. Dugpunkt aflæses lodret under det aktuelle punkt på mætningslinien ved skæring med isoterm. Eks. +14°C.
  7. Enthalpi - varmeindhold - aflæses på diagonaler.
    Eksempel 45 kJ / kg tør luft.
  8. Mætningstryk aflæses på skala i højre side af diagram.
    Eksempel 16 mBar.
Fig. 8.3 Opvarmning af luft
Opvarmning af luft
Opvarmes en luftart, hvis tilstand i I-X diagrammet afbildes ved 1, uden tilsætning af vand, sker ændringen til punktet 2 langs en lodret linie med (x = vandindhold konstant).

 
 
Fig. 8.4. Afkøling af luft.
Afkøling af luft
Afkøles en luft, hvis tilstand i I-X diagrammet afbildes ved 1,
må skelnes mellem 2 tilfælde:
1. Er kølefladens middeltemperatur lig med eller højere end luftens dugpunkt 3', sker ændringen til punkt 2' langs en lodret linie ved konstant x.
2. Er kølefladens middeltemperatur lavere end luftens dugpunkt 3', sker ændringen til punkt 2 langs en krum linie, der ligger mellem de rette linier 1-3' og 1-3. Punktet 3 på mætningskurven angiver køletidens middeltemperatur.
 
 

Fig. 8.5 Befugtning med cirkulerende vand (adiabatisk befugtning).

Adiabatisk befugtning
Ved luftens passage gennem en luftvasker, vil den til fordampningen nødvendige varme, tages fra luften og processen forløber i retningen 1-3. Punktet 3 på mætningskurven angiver temperaturen på det cirkulerende vand og vil svare til luftens våde temperatur (kølegrænsen). Sluttilstanden 2 er bestemt af luftvaskerens befugtningsgrad. Linien 1 -3 vil i det normale temperaturområde være, praktisk taget, sammenfaldende med en isenthalp, d.v.s. l = konstant.
 
Fig. 8.6 Befugtning ved indsprøjtning af damp.
Befugtning med damp
Ved direkte dampindsprøjtning foregår luftens tilstandsforandring langs linien 1-2. Ved damp af 1 Bar, vil linien næsten være paralel med isotermerne. Dette betyder, at der kun sker en ringe ændring af temperaturen.
Sluttilstanden 2 er bestemt af den indsprøjtede dampmængde.
 
 
Fig. 8.7 Blanding af 2 luftmængder.
Blanding af 2 luftmængder
Blanding af 2 luftmængder
Blandes 2 luftmængder G1 og G2, hvis tilstande i I-X diagrammet afbildes ved punkterne 1 og 3, fremkommer en blanding, hvis tilstand 2, ligger på den rette linie, der forbinder 1 og 3. Placeringen af punkt er bestemt af forholdet
G1/G2 = længden 3-2/længden 1-2.
Skærer forbindelseslinien 1-3 mætningskurven, fremkommer punktet 2, der angiver mættet luft med tilstanden 2', hvori findes (x2-x2') kg frit vand i form af dråber /celler is.
 
Fig. 8.8 Adiabatisk affugtning.
Adiabatisk affugtning
Når en fugtig luftstrøm ledes igennem et tørremiddel - en adsorbent f.eks. Silica-gel - optages fugtigheden adsorbenten og den indeholdte fordampnings- og bindingsvarme frigøres med en opvarmning af luft og ad adsorbent til følge. Linien 1-2.

 

 

John Anderberg