Ved optimering at fremstilling, lagring og brug af materialer er det nødvendigt at kende materialernes sorptionsisotermer - d.v.s. vandindholdet, når det er i ligevægt med den omgivende lufts fugtighed.
Egentlig er alle materialer hygroskopiske i den forstand, at de er i stand til at optage fugtighed i dampform, blot mere eller mindre.
Vanddamp lejrer sig på og i materialer i et enkelt eller få molekylelag. Således er den grad, i hvilken et materiale er hygroskopisk, et spørgsmål om materialets overflade.
En sten er i mindre grad hygroskopisk, et porøst materiale i højere grad.
ADSORPTION
Når et hygroskopisk materiale optager fugtighed på sine ydre og indre overflader, er der tale om en adsorption, og når fugtigheden igen afgives, benævnes processen desorption.
Når et stof optager fugtighed får det en række konsekvenser feks.:
Stoffet tager til i vægt.
I mange tilfælde ændre stoffets volumen sig.
Den elektriske ledningsevne ændrer sig.
Varmeledningsevnen ændrer sig.
Der frigives varme.
Bakteriers vækstmuligheder ændrer sig.
Stoffets stivhed og styrke ændres o.a.
