Dansk   English
 

De fleste materialer er hygroskopiske

 

Ved optimering at fremstilling, lagring og brug af materialer er det nødvendigt at kende materialernes sorptionsisotermer - d.v.s. vandindholdet, når det er i ligevægt med den omgivende lufts fugtighed.
Egentlig er alle materialer hygroskopiske i den forstand, at de er i stand til at optage fugtighed i dampform, blot mere eller mindre.
Vanddamp lejrer sig på og i materialer i et enkelt eller få molekylelag. Således er den grad, i hvilken et materiale er hygroskopisk, et spørgsmål om materialets overflade.
En sten er i mindre grad hygroskopisk, et porøst materiale i højere grad.

ADSORPTION
Når et hygroskopisk materiale optager fugtighed på sine ydre og indre overflader, er der tale om en adsorption, og når fugtigheden igen afgives, benævnes processen desorption.
Når et stof optager fugtighed får det en række konsekvenser feks.:
Stoffet tager til i vægt.
I mange tilfælde ændre stoffets volumen sig.
Den elektriske ledningsevne ændrer sig.
Varmeledningsevnen ændrer sig.
Der frigives varme.
Bakteriers vækstmuligheder ændrer sig.
Stoffets stivhed og styrke ændres o.a.
I sprogbrug indgår også ordet sorption, der da dækker begge de førnævnte processer.
En række materialer er stærkt hygroskopiske og har altså en meget stor overflade, f.eks. har een type aktivt kul en overflade på 2.000 m2 pr. gram andre, f.eks. Silica-Gel, har en overflade på 700 m2 pr. gram.
Sådanne materialer har fået betegnelsen adsorbenter og har fremragende egenskaber som tørremiddel og bruges da også i tørreprocesser.
Adsorption - desorption sker UDEN kemisk omdannelse og næsten uden hysterese. Ved adsorptionen frigives adsorptionsvarme og bindingsenergi. Til desorptionen kræves den tilsvarende energimængde tilført. Den indre struktur i et materiale kan bestå af et antal kapillarer, i hvilke fugtighed også optages, og man taler da om kapillarkondensation, der også er adsorption.

ABSORPTION
Udtrykket absorption dækker en grænsetilstand at adsorption. Nemlig den tilstand, hvor f.eks. visse salte mættes af luftens fugtighed, og derved overgår til en vandig opløsning.

MOLEKYLESI
Med visse adsorbenter - f.eks. Molecular-Sieve - kan man, som navnet siger, adskille molekyler. Dvs, for eksempel adskille 2 gasser eller andre stoffer med forskellig molekylestørrelse. Effekten beror på en meget veldefineret kapillaråbning på f.eks. 4 ångstrøm. Feks. har vanddampmolekyler en diameter på 3,2 ångstrøm, hvorimod benzene = benzol (fenylbrinte) har en diameter på 6,7 ångstrøm.
John Anderberg