Under den 2. verdenskrig skete en udvikling af systemer til beskyttelse af forsvarsmateriel, som skulle udsendes til fugtige egne og måske oplagres der for en tid. Tørluftkonservering fandt sin anvendelse og i årene efter krigen blev erfaringerne stillet til rådighed for de allierede lande. I Danmark indgik tør-luftopbevaring i et stort antal underjordiske ammunitionsdepoter, som blev bygget i årene 1948-58 og tør luft er siden blevet et accepteret system ved opbevaring af forsvarsmateriel. De første anlæg var baseret på silica-gel. Adskillige hundrede anlæg er over 30 år gamle, og stadig i god drift. De opfylder deres mission at holde “krudtet” tørt for det danske forsvar.
En udvidelse at tør-lufts anvendelse i det danske forsvar er i gang, hvilket er nærliggende, idet netop forsvaret har en mængde materiel, som er oplagret i lang tid uden at blive brugt. Forsvarets overvejelser med hensyn til hvordan materiel skal opbevares omfatter foruden de parametre, som i civile forhold må gøres til genstand for overvejelser, f.eks. også 1. Krav til systemet. 2. Krav til økonomi. 3. Mobiliseringskrav.
Kravene til systemet kan sammenfattes til, at systemet skal være pålideligt, og at det oplagrede skal være umiddelbart anvendeligt ved udtagning fra lager, uden at skulle affedtes eller monteres. Oplagring skal ske i brugbar stand. Hermed er en del af mobiliseringskrave n også tilfredsstillet, idet materiellet er umiddelbart i kampklar tilstand og uden videre kan flyttes hurtigt. En hurtig mobilisering er endvidere betinget af at materiel er decentraliseret opbevaret, hvilket er muligt med enkle driftsikre tørreanlæg.
De økonomiske krav kan sammenfattes til: Lave vedligeholdelsesudgifter under lagring. Lave investeringer i lagerbygning. Lav investering i konditioneringsanlæg. Lave energiudgifter ved konditioneringsanlæg. Kontrol med system og materiel med længst mulige intervaller. En investering i et pålideligt system er samtidig en strategisk faktor, som er svær at gøre op i penge, men som i en given situation kan have helt afgørende indflydelse på indsats og udfald. Ligesom det er en kendsgerning ved civil anvendelse - at tørluftbeskyttelse er billigst og mest effektiv - er det samme også tilfældet for forsvaret. Dette endda i højere grad fordi man her har en lav “omsætningshastighed” på det lagrede. En beskrivelse af forsvarsanlæg, hvor tør luft er i anvendelse, kan selvsagt ikke gøres på dette sted, men den erfaring forfatteren har gennem mere end 30 år med tørluftteknik er bl.a. samlet ved affugtning af: Ammunitionsdepoter og minedepoter Kommandobunkers, marinestationer og forter Lagre for håndvåben og kanoner Tørluftbeskyttelse af jagerfly Tørluftbeskyttelse af kampvogne Tørluftbeskyttelse af marinefartøjer Tørluftbeskyttelse af radaranlæg. Tørluftsbeskyttelse af civilforsvarsmateriel. Tørluftsbeskyttelse af sanitets- og hospitalsudstyr Opgaverne er løst i såvel ind- som udland. De fleste materialers egenskaber forringes afgørende ved for højt vandindhold. Materialers vandindhold kan styres i henhold til deres sorptionsisotermer. Fugtkontrol betyder kontrol med egenskaberne. |
|