|
Byggeprocesser involverer vand som igen skal fjernes. Forceret udtørring fremskynder byggeprocessen, og alle dele bliver tørret effektivt og økonomisk.
I ældre tider hvor byggeperioden for en nybygning strakte sig over 6-9 måneder var det næsten altid muligt at få udtørring af bygningsdelene til at foregå ved naturlig ventilation og således bringe disse i naturlig fugtbalance med omgivelserne. Variationerne i luftens fugtindhold året rundt fik ikke så stor indflydelse på grund af de store bygningsmassers akkumuleringsevne.
Moderne byggeri er gennemrationaliseret og byggetiden er væsentlig reduceret. Herved opstår imidlertid problemer med den normale byggefugt, idet der ofte er for kort tid til rådighed til at fjerne den, før man f.eks. skal montere gulve og øvrige snedkerabejder. Bygningsmasserne er også væsentligt reduceret og dermed også akkumuleringsevnen. En forceret udtørring er derfor nødvendig. Ved tørreopgaver af den nævnte art, er der tidligere begået helt fundamentale fejl, idet man har troet, at fugten kunne fjernes med varm luft. Denne fremgangsmåde er ikke nævneværdig brugbar til udtørring ved temperaturer under 100°C og den indebærer alvorlig kondensrisiko på andre blot lidt koldere bygningsdele. Fremfor alt løser opvarmning ikke opgaven at få tørreobjektet til at afgive fugtigheden. Den helt afgørende faktor ved enhver tørreopgave er at skabe en mulighed for at tørreobjektet ved almindelig diffusion og kapillar væsketransport kan....
AFGIVE SIT VANDINDHOLD
Der foreligger en stor del videnskabeligt rapportmateriale, der entydigt fastslår, at hygroskopiske materialers vandafgivelse, såvel diffusion som den kapillare væske- transport, overvejende sker under indflydelse af damptrykgradienten. Det betyder, at vandafgivelsen er proportional med forskel i damptryk. Forskel i damptryk etableres effektivt med et adsorptionstørre apparat.
Bygningen tætnes bedst muligt og tørreapparatet recirkulerer lokaleluft og fjerner byggefugten. Eventuelt kombineres tørringen om vinteren med hjælpevarme for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Metoden giver altså mulighed for den teknisk rigtige tørring samtidig med, at energiforbruget kun udgør en meget lille del af energiforbruget ved varmeventilation.
FUGT I BETONGULVE
I forbindelse med lægning af overtladebelægninger på betongulve, skal man være opmærksom på, at betonen skal være udtørret til et vist niveau, afhægig af belægningstype. I fig. 6.9.1. er angivet de maksimalt tilladelige fugtighedsprocenter for forskellige belægningstyper. Specielt skal man være opmærksom på lægning af trægulve. Her har der i forbindelse med nybyggerier ofte hersket tvivl om den tilladelige fugtprocent. Nye retningslinier fra GSO (Gulvbranchens Sikkerheds- og Oplysningssekretariat) angiver, at fugtigheden i betonen skal være mellem 35-65%RF, men såfremt der etableres en tæt fugtspærre mod betonen, f.eks. 0,2 mm PE-folie med mindst 200 mm tapede samlinger, kan man tillade fugtigheder på op til 85-90%RF i betonen under forudsætning af, at bygningen er i ligevægt med den for årstiden normale luftfugtighed, dvs. 35-65%RF ved 20°C. Iøvrigt henvises til GULVFAKTA fra GSO.
I den forbindelse skal målingerne foretages med et måleinstrument, der måler relativ fugtighed (RF-metoden) og som er konstrueret uden metaldele. Målingen skal foretages i en dybde som svarer til halvdelen af betonpladens tykkelse.
| Gulvbelægning |
Maksimal tilladelig
relativ fugtighedsprocent |
|
Kvartsvinylfliser
Nålefilt
Tæpper |
90%RF |
|
Linoleum
Vinyl
Polyolefine
Kork
Gummi |
85%RF |
|
Træ |
Min. 35%, maks. 65%RF | Fig. 6.9.1. |
|
|
