Fin omtale af KUNSTlinger-billederne

2011-09-07 12:38

KUNSTlinger-billederne har fået god omtale

Så er det en måneds tid siden, at startskuddet gik med salget af KUNSTlinger-billederne, der støtter Børnecancerfonden og Danske Hospitalsklovne. Det glæder mig, at der er blevet taget godt imod KUNSTlingerne i form af mange positive tilkendegivelser (især på min Facebook-side) og fin omtale – og heldigvis også lidt salg i ny og næ.

Uddybende artikel om KUNSTlingerne og tankerne bag dem

Omtalemæssigt er det bl.a. blevet til en fin artikel, der både er blevet bragt i Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Folkebladet Djursland. Artiklen fortæller om de velgørende KUNSTlinger, men kommer også godt omkring baggrunden for billederne og min motivation for at lave dem. Du kan læse en online version af artiklen her:

Kort version: Auning-kunstner støtter sygdomsramte børn

Længere version: Auning-kunstner støtter sygdomsramte børn

Børnebilleder og Babybusiness

Hvis du har små børn, så kender du måske allerede babybusiness.dk, som er en populær blog med tips og trends til gravide og forældre til 0-2 årige børn (de har også en ’søsterblog’ ved navn juniorbusiness.dk for forældre til lidt større børn). Her har de velgørende KUNSTlinger også fået en rigtig fin omtale i blogindlægget, som du kan se her: Køb kunst til væggen og støt Børnecancerfonden og Danske Hospitalsklovne

Så status her efter en måneds tid er postiv. Der bliver solgt cirka et billede om dagen, og på den måde bliver der stille og roligt samlet penge ind til Børnecancerfonden og Danske Hospitalsklovne. Nu håber jeg så, at den fine omtale rundt kan bidrage til, at det bliver til endnu mere. Du kan naturligvis også hjælpe med at sprede budskabet :-)

Du kan se mere og købe KUNSTlingerne her: KUNSTlinger børnebillleder og børnemalerier

 

Steff B Art v/Steffen Braüner | CVR: 33518501  | steffb.kunst@gmail.com