Sitemap    

Find os


Sparkær er et lille landsbysamfund, der ligger i Viborg Kommune (indtil 2007 Fjends Kommune) mellem Viborg og Skive. Byen med tilhørende omegn har ca. 400 husstande og 1.000 indbyggere. Der er et rigt foreningsliv i Sparkær. Hvis man går efter fuldt foreningsmedlemsskab i byen kan man således blive medlem af; Amatørteaterforeningen, Borgerforeningen, Forsamlingshuset, Husholdningsforeningen, Husmandsforeningen, Idrætsforeningen, Skytteforeningen og Spejderne.
Sparkær Idrætsforening er fra fra november 1924 og har dermed rundet det tre-kvarte århundrede. Det er en bred idrætsforening med mange forskellige aktiviteter. Foreningen har ca. 300 aktivtetsmedlemmer spredt ud over; Fodbold senior og ungdom, gymnastik, tennis, badminton. Ved at benytte dig af menuen til venstre vil du kunne læse mere om de enkelte sportsgrene. Inden for konkurrenceidrætten rangerer håndbolden, hvor vi har et samarbejde med naboklubben Mønsted (Mønsted/Sparkær) i 2 division for damer, medens fodboldens førstehold spiller i serie 5.

I 1997 byggede foreningen en udendørs "sportshal", som vi kalder multibanen. Multibanen er et tilløbsstykke for byens unge, der på næsten alle tidspunkter af døgnet bruger den som et samlingssted. Den bliver meget flittigt brugt og kan fint anbefales til andre foreninger. På nedenstående billede kan du se et hjørne af multibanen, der ligger lige foran klubhuset. Klubhuset, der i øvrigt lige har været gennem en større ombygning og en udvidelse.
 
Sparkær Idrætsforening | Enrico Dalgas Vej 3A, Sparkær, 8800 Viborg