Wienerklassik i Sorø – Sorø Internationale Musikfestival
Der er lagt op til smukke wienerklassiske toner i Sorø Klosterkirke når Klassisk i Sorø – Sorø Internationale Musikfestival slå dørene op til wienerklassisk weekend i Sorø.
Der er 2 koncerter på programmet med Wiener Kammersymphonies strygekvintet. Wiener Kammersymphonie består egentlig af 23 musikere med stor kunstnerisk erfaring som samles om winerklassikkens musik, strygekvintetten som kommer til Sorø arbejder parallelt med hovedorkestret. De blev grundlagt i Mozartåret 2006 og debuterede i Spanien på en succesfuld koncertrejse og derfra er det gået slag i slag med forskellige koncertprojekter.
Sidste år 2014 besøgte Wiener Kammersymphie Schubertiaden i Roskilde og Vendsyssel festival.
Den første koncert er lørdag den 21. Februar kl. 20.00 hvor programmet byder på uddrag af Mozarts tryllefløjte, Haydn Divertimento og Beethovens 7. Symfoni.
Søndag den 22. Februar Kl. 16.00 spiller de igen Mozart – denne gang uddrag fra Seraglio og Haydns 104. Symfoni udvidet med Freja Bro Sørensen på fløjte og Merethe Køhl Hansen på klaver.
Der kan købes billetter på Billetnet.dk