Torpet / Soldatertorpet og roten
 
 
Ordforklaring
 
Rote: gl. svensk ord for afdeling eller distrikt
 
Ständige knekthold: svensk værnepligtssystem fra det 17. til 19. århundrede. En "knekt" var en udskreven soldat hvor imod en "soldat" oftest var lejet
 
Indelningsverket: svensk fordelingssystem - mestendels vedr. skatter
 
Mantal: mål for en gårds størrelse i tønder land
 
Rotebonde: Jordejer/gårdejer der indgik som del af den samlede rote - normalt bestod roten af 2 til 5 rotebønder
 
Rotemester: den gårdejer blandt rotebønderne med det overordnede ansvar for rotens soldat
 
Generalmönstring: tilbagevendende kombination af "efterårsmanøvre" / øvelse og overblik over soldaternes og regimenterne udrustning
 
Generalmönsterrullar: detaljerede fortegnelser over et givet års generalmønstring: hvem var med, hvordan havde de det,  hvordan var deres udrustning og så videre
 
Torpsyn: rotens og militærets etfersyn af soldatens torp. Et torpsyn medførte oftest en rapport som stadig kan findes og læses i dag
 
 

Soldatertorpet og roten

Den smålandske forfatter Wilhelm Moberg giver i sin roman ”Raskens” (note 2) en levende beskrivelse af livet på et soldatertorp i anden halvdel af 1800 tallet - ikke langt fra vores torp og i øvrigt med sin egen far som inspiration: Mobergs far, Carl Gottfrid Moberg var soldat i Kalmar Regemente , Konga Kompani (note 3 og 4) – det selvsamme kompagni som Plaggebo nr. 49 hørte til og Moberg lever sine første 8 år på soldatertorpet ved Moshult.

Moberg giver med sine romaner og sin selvbiografi et spændende kig ind i en svunden tid og da han på alle måder var tættere på de mennesker, der skildres på denne side, har vi valgt at krydre de mange faktuelle og måske lidt ”blodløse” oplysninger med små uddrag fra nogle af Mobergs romaner samt hans selvbiografiske produktion: i særdeleshed ”Raskens,” fra 1927, ”Utvandrarna” fra 1949 og "Berättelser ur min levnad" fra 1968.

 

Soldatertorpet var beboet af rotens soldat og dennes familie (note 5). Dyrkningen af lidt jord, en mindre løn samt såsæd og andre fornødenheder fra rotens bønder dannede grundlaget for eksistensen på et soldattorp.

Rotens opgave i det svenske ”ständige knekthold”  var at rekruttere, udruste og forsørge soldaten, således at denne var til rådighed i krigstilfælde. Roten bestod oftest af 2-3 gårde – i alt mindst to ”mantal” (note 6) og som udgangspunkt havde rotebønderne med rotemesteren i spidsen kun tre måneder til at skaffe en ny soldat, når den gamle døde eller flyttede. Hvis en soldat ikke blev fremskaffet var rotebønderne selv pligtige at stille som soldat.

Den ”indelte” soldat skulle deltage i ”generalmönstring”  hvert tredje år (note 7) – senere hvert år - og med samme interval holdt øvrigheden ”torpsyn” for at sikre sig at rotens bønder levede op til deres forpligtelse.

Til hver ”generalmönstring” oprettedes der ”generalmönstersrullor,” hvor man nøje opregnede en række ting om alle soldater, herunder navn, alder, civilstand, tiltrædelsesdato, eventuel krigsdeltagelse, soldatens helbred og højde samt evt. fratrædelse.

Generalmønstringen for Kalmar Regemente fandt gennem rigtigt mange år sted omkring byen Hultsfred, ca 50 km. nordvest for Oskarshamn og ca. 100 km nord for Plaggebo nr. 49. (Note 8)

(Læs eventuelt videre her)

 

Generalmønstring - soldaterne opstillet i geledder og der skrives "generalmönsterrulla"

 
Omslag til Mobergs "Raskens" fra 1927
Omslag til Mobergs "Raskens" fra 1927
 
Wilhem Moberg (1898 - 1973) - her i 1967Wilhelm Moberg 1967
Moberg skriver bl.a. i sin
 
Mobergs Berättelser ur min levnad
 
 
 
"De människor jag starkast upplevde var dock soldaterna
och bönderna.
Kanske derför att soldat och bonde blandat blod i mig ...........
En blodsbandets samhörighet, en känslans solidaritet
med detta folk lever kvar i mig........De har gett mig
bestående intryck. Jag ser ännu i viss mån på tingen
med deres ögon.
Min barndoms omgivning visar sig alttmer som
bestämmande för min inställning till
sociale och mänskliga problem.
Kristine Bjerre & Claus Nielsen | - Danmark