Carl Magnus Roos blev født i Vissefjärda i 1821 og dør i en alder af 77 år i Ljuder Sogn (note 79). Han bliver antaget som soldat i 1843 og forfremmes i 1863 til korporal efter 19 års tjeneste. Han forsætter sin tjeneste på rote nr. 123 ”Kråksjö” i Ljuder Sogn og her bor han indtil 1887, hvor han flytter til aftægtsboligen - ”backstugan” – ”Skoglund” i Hästebäck, hvor han dør i 1899 (note 80, 81, 82 og 83).
I Soldatregistret (her) fra Småland kan man se, at Carl Magnus er kommanderet - til Lund i Skåne i 4 måneder mellem maj og september 1848 grundet krigen mellem Danmark og Preussen. Her deltog den svenske konge Oscar I (note 84) og i bilaget kan ses det brev (her), som sendtes fra Oscar I til alle roter som indkaldelse. Endvidere findes der er kort (samme bilag), der viser, hvor i Skåne regimentet havde lejr.
Carl Magnus var også udstationeret på Gotland som ”bevagning” under Krimkrigen (note 85) i 1854 og igen i 1857 er han på Gotland. Samme år deltager han i befæstningsarbejde i Karlskrona Skærgård og endelig i 1860 er han igen stationeret i Skåne (note 86).
OVERSÆTTELSE
”De tre följander åren hade, såsom alla år, en hel del förändringar med sig i Raskens socken. Det viktigste var, att det bygdes järnväg. Det blev god arbejdsförtjänst och bättre tider. Raskens kunde förtjäna ända till två riksdaler om dagen på järnvägsbygget, då han hade ackortarbete”. (Raskens. En soldatfamiljs historia II, p. 292)
Familien
Carl Magnus bliver gift med Johanna Johansdotter i 1845. Hun er født i 1820 i Stenberga. Sammen får de sønnen Frans Eluf (f. 1847), sønnen Johan Alfred (f. 1850), sønnen August Edvard (f./d. 1857) og endelig sønnen Carl Ludvig, der fødes 24. december 1855. I 1859 får de også en datter, Lydia Emilia (note 87, 88, 89, 90, 91, 92 og 93).
Men der er også fyldt nu på det lille soldattorp for her bor også stadig enken efter den forrige soldat Magnus Allgo, Ingrid Petersdotter, samt deres datter Anna Sophia Magnusdotter . Ingrid Petersdotter flytter dog senere - i 1859 - til ”backstugan” ”Djekneliden” også under Plagggebo Södergård (note 94 og 95).
OVERSÆTTELSE
”Med de äldste pöjkarnas hjälp gick det undan ganske bra för henne första veckan. Kornet kom av och havren med, och som det var uppehållsväder gick det lätt at få säden under tak. I kontraktet hette det förstås, att ”roten ombesörjer torpets underhåll, bruk och inbärgning, då soldaten är kommanderad,” men Ida (Raskens kone) ville inte be bönderna om mer än hon var alldeles tvungen till. Ty det het också i kontraktet, att ”soldathustrun därvid skall vara roten behjälplig såvitt hon förmår.”” (Raskens. En soldatfamiljs historia II, p. 294)
Soldatens hustru var vigtig i forhold til driften af torpet: når soldaten drog til "mønstring" var det hun, der stod for det hele. Her følger hun sin soldat på vej til generalmønstring i Hultsfred - måske er det Carl Magnus Roos' Johanna vi ser.
I hvert fald er det igen en tegning af V.E. Sparre fra G. Nyblaeus bog "Scener ur den indelte soldatens liv" fra 1871. (Foto: Krigsarkivet)
Soldaten går med sin "käppi" i hånden (se mere her). En käppi var den indelte soldats hovedbeklædning og vi erhvervede i maj 2013 til soldattorpet en lidt slidt en af slagsen. Se billedet til venstre.
Soldatens hustru bærer det halvtunge gevær. På torpet hænger nu også et infanterigevær model 1845 eller 1854. Se billederne til højre!
