Med små børn er tiden før aftensmaden ofte noget af et mareridt for både forældre og børn. Som forældre skal man selv lave mad, og der er samtidig brug for opmærksomhed over for det enkelte barn. Hvis hvert barn har en maddag om ugen, vil det hjælpe både på kort sigt og på lang sigt.
Hvad enten du har ét eller flere børn, så er det vigtigt at få lagt maddagen i faste rammer. En maddag er den dag om ugen, hvor barnet laver mad sammen med en voksen. Til at lave maden hører også borddækning, afrydning af bordet og oprydning i køkkenet.
Maddagen skal ligge på en fast ugedag. I god tid inden skal det aftales, hvad der skal serveres. Jo mere barnet selv har bestemt, hvad det vil lave, des bedre kommer ordningen med en maddag til at fungere. Aftalen i god tid er nødvendig, så man som forældre kan sørge for at få købt ind i forvejen.
Ordningen med en ugentlig maddag har vi haft kørende, da vore børn var små, og så længe de boede hjemme, og det har været en fornøjelse for alle parter.
Hvert af vore fire børn havde en fast dag om ugen, hvor de var ’ansvarlige’ for at lave mad. Fredag aften under aftensmaden kom hvert barn med forslag til, hvad det ville lave, og det blev så diskuteret, ikke mindst med deres søskende. Ingen ville acceptere spaghetti 4 dage om ugen, så ønskerne skulle afpasses efter hinanden. I sig selv en god træning.
Det var et krav, at der skulle serveres noget ’grønt’ til hvert måltid. I mange tilfælde blev det til gulerodssalat, men det er jo heller ikke så tosset.
På maddagen foregik tilberedningen sammen med en voksen, og barnet deltog så meget som overhovedet muligt i alle funktioner. Det tog lidt længere tid, end hvis man som voksen selv fik ordnet madlavningen, men det var også hyggeligt. Da de fire var helt små, var det nødvendigt, at der var en anden voksen tilstede under madlavningen.
Efterhånden som børnene får flere erfaringer med at lave mad, ikke mindst gennem udbyttet af undervisningen i hjemkundskab, vokser deres repertoire. Det bliver efterhånden lidt af en sport for dem at finde på noget anderledes og lækkert nyt.
Hvis et barn havde forfald på maddagen, skulle der byttes med en af de andre søskende, for familien skulle jo have mad.
Den løbende ugentlige maddag blev aftalt ved skoleårets start, når vi vidste, hvornår der skulle tages hensyn til fritidsarrangementer og lign.
Man kan give børn en maddag fra de er omkring 3 år efter vores erfaring, og det varer ikke så længe, før de begynder at kunne blive en reel hjælp.
Der er en lang række fordele ved at give hvert barn en maddag:
For det første lærer de faktisk at lave mad. Vore to drenge, som nu er voksne, er lige så gode og omhyggelige med at lave varm mad hver dag som pigerne.
For det andet lærer børnene at værdsætte alt det arbejde, der skal til, for at familien kan nyde et ordentligt måltid.
For det tredje lærer de at holde orden i køkkenet, fordi de aldrig slap for at vaske op og rydde af i køkkenet - en del af måltidet, som mange ellers ikke regner for noget.
Og sidst, men ikke mindst lærer barnet at værdsætte andres madlavning og sætte pris på god, veltillavet mad.
