Dette er stedet hvor al kreativitet skal og må udfoldes...
...sålænge man rydder op efter sig selv
SOMMERFUGLE AF TØJKLEMMER
Skrevet af Jannie Panduro
30-11-2013
Sommerfuglene er lavet i fællesskab med Felix på ca 1½. Jeg klippede og klistrede. Felix skilte det hele ad og jeg klippede og klistrede igen. 3 sommerfugle overlevede og hænger nu fint på væggen.
SÆTTEKASSER
Skrevet af Jannie Panduro
21-04-2012
Sættekasserne blev lavet, fordi jeg ville lave en gave til en veninde. Pludselig endte jeg ikke bare med en enkelt men med 3 styk. Jeg var jo lige så godt i gang, og så ville jeg selv have én og kunne da sagtens lige have en ekstra stående på lager. Ja ja, sådan kunne det jo gå.
Havde faktisk overvejet at lave én pyntet kun med slikpapir, men havde ikke noget i huset, gad ikke gå ud og købe ind midt i det hele, og kunne heller ikke spise det hele her og nu. Og nej, det kunne ikke gemmes... Slik skal spises, såsnart det er i huset!!! Projektet bliver måske gennemført en anden gang.
Denne gang blev det kun til et lille rum med Maoampapir i 2 af dem. Er bange for at rummet altid vil være tømt...
Kasserne er egentlig ikke tænkt til at hænge op, men som opbevaringskasse på skrivebordet, hvorfor de skal (indtil videre kun gjort på den ene) udstyres med små puder under bunden. I ved, dem man bruger til møbler, så man ikke skrammer gulvet...
<
1
2