Dette er stedet hvor al kreativitet skal og må udfoldes...
...sålænge man rydder op efter sig selv
KAGER
Skrevet af Jannie Panduro
20-07-2014
(Opdateret indlæg)
Der er da intet så fantastisk som en god kage... Eller er der?
Hvis du spørger mig, så er det faktisk mere fantastisk at kreere kagen. Simply love it. Derefter må andre hjertens gerne spise den.
LAGKAGECREME - fyld
Skrevet af Jannie Panduro
04-01-2014
CHOKOLADECREME
150 g Toblerone, marabou eller en anden chokolade.
½ ltr. fløde
2 blade husblas
Læg husblas i et glas eller skål med koldt vand. Lad det stå i ca 20 min.
Chokoladen brækkes i stykker og lægges i en tykbundet gryde. Fløden hældes over, og det hele varmes op. HUSK: Det må ikke koge, men skal være nær kogepunktet, inden det tages af varmen.
Massen køles et øjeblik, hvorefter den udblødte husblas smeltes i fløden.
Opbevares i køleskabet til dagen efter (dækket med husholdningsfilm, helt nede op overfladen af fløden, så der ikke drypper vand ned fra filmen)
Piskes med el-pisker til det er tyk og cremet. Kan nu smøres mellem lagene i lagkagen.
JORDBÆRMOUSSE
400-500 g. frosne jordbær
1 tsk. vanillesukker
150 g. sukker
4 blade husblas
½ ltr fløde
1)De frosne jordbær koges i en gryde. Tilsæt ikke vand, da bærrene afgiver nok væske i sig selv. Lad bærrene småkoge i 10-15 minutter og blend dem derefter med stavblenderen.
2)Tilsæt vanillesukker og sukker og giv det et hurtigt opkog.
3)Læg husblas i blød i ca 15 min. Knug vandet fra og kom det ned i den varme bærblanding. Rør godt rundt.
4)Lad blandingen afkøle.
5)Pisk fløden til blødt skum og bland den af 2 omgange med jordbærblandingen.
6)Sæt moussen på køl til den er stivnet og så er den klar til brug.
LAGKAGEBUNDE
Skrevet af Jannie Panduro
09-06-2013
Det sker at folk spørger efter kageopskrifter til lagkagebunde og fyld. Her kommer dem, jeg bruger oftest
MAZARINBUNDE
Mazarindelen:
150 g revet marcipan
2 store æg
120 g sukker
120 g blødt smør
Lagkagedelen - eller hvad man skal kalde den:
4 store æg
140 g sukker
140 g hvedemel
1 tsk vanillesukker
60 g smeltet, afkølet smør
Jeg plejer at gøre på følgende måde:
1)Smelt smøren til lagkagedelen
2)Lav mazarindejen
Det hele røres bare godt sammen
3)Lav lagkagedelen
Æg og sukker piskes godt og mel/vanillie sigtes i skiftensvis med smøret.
4)Mazarin dejen røres forsigtig sammen med dejen til lagkagen.
Jeg bagte portionen i runde forme ved 175 grader i 35-40 min.
Afkøler derefter på rist og skæres i bunde.
En rund form med diameter på 22 cm giver 3 bunde
En rund form med diameter på 26 cm giver 2 bunde
NØDDEBUNDE
200 g hasselnødder
200 g sukker
4 æggehvider
1)Nødder og halvdelen af sukkeret blendes godt.
2)Hviderne piskes stive med resten af sukkeret
3)Nøddeblandingen (1) og hviderne (2) blandes forsigtigt
Dejen deles i 2 seperate bageforme.
Bages ved 160 grader i ca. 35 min
En rund form med diameter på 22 giver 2 bunde
MUDCAKE - en dejlig tung chokoladebund
250 g. smør
250 g. mørk chokolade
8 tsk. instant coffee
180 ml. vand
150 g. selfraising mel *
150 g mel
60 g. kakaopulver
½ tsk. natron
550 g. sukker
4 æg
8 tsk. rapsolie
125 ml. kærnemælk
*Selfraising mel: 215 g. mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt. Husk du kun skal bruge 150 g. af den samlede blanding i kagen
Tænd ovnen på 160 grader
Smør en form eller beklæd den med bagepapir.
1)Smør, chokolade, vand og kaffe smeltes ved lav varme i en gryde.
2)Mel, self-raising mel, kakao og natron sigtes i en skål. Tilsæt derefter sukker og sørg for at det hele er godt blandet.
3)Æg, rapsolie og kærnemælk piskes godt sammen med en gaffel
4)Bland først æggemassen (punkt 3) med chokolademassen (punkt 1) 5)Resten tilsættes og røres stille og roligt
Mudcake skal bages ved 160 g i 1 time og 50 min.
En rund form med diameter på 26 cm giver 3 bunde