Styringsgruppen byder velkommen til sæson 2025.
Styringsgruppen har igen i år besluttet, at man enten spiller hulspil eller Stableford.
Mesterskabsspillet, afvikles som en slagspilsturnering den 22 og 29 september 2025 hvor vinderen udpeges som årets slotsbroder.
Der planlægges en udflugt og opstart- midtvejs- og afslutningsfrokost i 2025.
De justerede retningslinjer fremgår af nedenstående.
Retningslinjer for 2025:
1. Slotsbrødrene er en klub i klubben, der optager mænd, der er fyldt eller fylder 60 år i det år de tilmelder sig. Ledelsen kan i specielle tilfælde dispensere fra alderskriteriet. Der er ingen begrænsning i deltagerantal. For at deltage skal man være medlem af Sæby Golfklub. Man kan godt være medlem af Slotsbrødrene, selv om man ikke deltager i den løbende turnering. Det lægges vægt på det sociale i slotsbrødre klubben. 2. Turneringen ledes af den nuværende styregruppe på 4 mand valgt på den afsluttende samling i 2024. Der er to på valg hvert år. De nye vælges for en toårig periode. Den afsluttende samling holdes i forbindelse med afslutningsfrokosten med en passende agenda. Deltagergebyret fastsættes på denne samling. Deltagergebyret skal være indbetalt inden turneringens start. For dette gebyr får deltagerne: Opstarts-midtvejs og afslutnings-frokost. Herudover anvendes midler til præmier og evt. gaver. Der vil i løbet af sæsonen blive arrangeret udflugt til andre baner.
. 3 Spillet: Der afvikles en hulspilsturnering og en Stablefordturnering,
Hulspilsturnering: Turneringen er en turnering, hvor der spilles med handicap-udligning mellem spillerne (3/4). Turneringen er opdelt så spillerne er i grupper, der spiller 18 huller. Hulspilsturneringen foregår i perioden april til anden mandag i september. Der planlægges på at opdele deltagerne i grupper med HCP som ikke er for langt fra hinanden. Derfor vil der også i 2025 være mulighed for en forår og efterårs turnering
Får en spiller af den ene eller anden grund forfald til den planlagte spilledag (f.eks ferie), er det hans pligt at give besked, så tidligt som muligt til modstanderen og evt. aftale en spilledag på en reservedag eller et andet tidspunkt. Kan dette ikke lade sig gøre indenfor en 14 dages periode, gives matchen til modstanderen. Indberetning sker som normalt.
Det skal her bemærkes, at det er tilladt at afvikle en match på en anden dag end den i planen foreskrevne (mandag). Vinderen af en match tildeles 2 point, taberen 0 point – ender en match uafgjort tildeles begge spillere 1 point. Hvis to eller flere spillere ved turneringens afslutning har opnået samme pointtal, fordeles placeringerne efter laveste handicap, således at laveste handicap vinder. Spillerne afgør/bestemmer selv hvilket teested, kampen afgøres fra.
NB! I det tilfælde hvor der oprettes en forår og efterårsturnering skal alle kampe i forårsturnering være afviklet inden man starter efterårs turneringen.
Stableford turnering: Turneringen er opdelt så spillerne er i grupper/rækker, der spiller 18 huller. Stableford turneringen foregår på planlagte mandage - dog slut tredje mandag i september. De 10 bedste resultater er tællende. Alle resultater indberettes i Golf Box hver gang. I forbindelse med afholdelse af denne turnering, gør vi opmærksom på, at vi lægger vægt på det sociale samvær, og appellerer derfor til at man ikke bruger samme markør match efter match.
Ønsker man at spille med bestemte makker, kan det gøres på andre dage end mandage. Dette er slotsbroder turneringen uvedkommende.
Hvis scoren skal være tællende hos slotsbrødrene skal scoren indberettes til regulering i Golf Box. Dette skal ske efter hver spilledag i Stableford turneringen.
Det er spillerens og markørens ansvar at dette blive gjort.
Det er tilladt at spille fra et andet tee-sted end Gul. Man kan benytte Rød eller Blå tee-sted under forudsætning af, at man ændre tee-sted i Golf Box før printning af scorekort.
Mesterskabsspillet.
Mesterskabsspillet blive gennemført som en slagspilsturnering med handicap over to mandage. Mesterskabsspillet afvikles over to mandage med fortløbende start fra hul 1 og den der opnår bedste resultat for de to dage er årets slotsbroder for året 2025.
Bemærk: Mesteskabsspillet er en kvalifikationsturnering med deltagelse af de tre bedst placerede i alle rækker henhvoldsvis hulspil og stableford.
Deltagerne spiller med aktuelt handicap. Når runden er afsluttet trækkes ens spiller handicap fra antal brugte slag, herefter man har dagens resultat.
Der foretages handicap regulering efter hver runde slagspil.
NB! man kan max anvende 12 slag pr. hul.
|