Milo er godt og vel 2 år gammel og han udvikler sig hele tiden.
Han er første hund her i familien, og det har han lidt under. Hvis han var kommet til en familien der havde kunnet træne med ham korrekt, tør jeg slet ikke tænke på hvad det kunne være blevet til! J
Det tog mig ¾ år før det gik op for mig hvad det var når Ulla skrev at hun havde øvet fri ved fod med Maggie. Milo er kommet godt efter det på det seneste og han går pænere fri ved fod end han går i snor.
Vi vidste intet om tollere inden vi fik Milo, men vi syntes at det lød som en god hund i Hundebogen. Min mand er vokset op med en golden retriever og jeg er vokset op med boksere, så de to hunderacer var udelukket.
Milo har været fantastisk fra starten af. Han har ødelagt sin del af børnenes bamser, og nogle enkelte sko, men han har ikke bidt i stoleben eller dørkarme. Han har dog også været med mig i klinikken i næsten 2 år. Det var meningen at han kun skulle være med til han var renlig, men både jeg, personalet og patienterne nød at han var med. Det var dog kun indtil efterårsferien 2010, for da han havde været hjemme med børnene et par dage, var det for kedeligt i klinikken, og derefter blev han hjemme.
Nu bruger han så formiddagene på at sove, og eftermiddagen på at lege med børnene. Når jeg kommer hjem bliver han dog som en hvalp igen, for så vil han gerne ud og træne med dummyer. Han er helt ligeglad med bolde og godbidder, hvis jeg har en dummy i hånden. Han kommer gladelig og afleverer den, for ellers kan han jo ikke få en tur mere.
Milo bestod brugsprøven sidste forår. Jeg var dybt bekymret dagen før prøven, for det var først da, at det gik op for mig at han ikke kunne holde fokus på mig, når der var en anden der gik med hans dummy. Det kostede knaldapporteringer, men han klarede det. Det bedste ved det er, at vi nu kan gå videre og træne jagttræning. Hvordan det kommer til at gå, ved jeg dog ikke rigtigt, for han elsker skinddummyer (han hugger dem fra de andre hvis han kan komme til det), men så snart det er rigtigt vildt, trækker han sig tilbage. Han vil gerne tage en frossen kanin, men så snart den er optøet holder han sig ½ meter væk. Han vil heller ikke have råt kød. Igen havde det nok været en fordel for Milo, at være hos en familie der vidste hvad prægning var, da han var en hvalp.
På et tidspunkt havde jeg fået en frossen hare af en af vores venner. Da jeg pakkede den ud spang han 2 meter væk selvom den var frossen. Dagen efter fik vi fat i en anden toller der tager alt, men hun var heller ikke meget for den. Det var først da jeg havde leget med den lidt, at det gik op for mig at det var en ræv! Så var han tilgivet.
Milo har et fantastisk temperament. Han er kræsen med hans foder og altså også med vildtet, men han elsker at gå spor, og han elsker at blive sat på opgaver. Han vil gerne med ud at gå tur ved fjorden, men han vil hellere med ud at træne.
Da han var yngre blev han omtalt for Nordjylland største fløs af de andre i Tollerklubben. Han forsøgte at charmere sig igennem det hele, og for det meste lykkedes det for ham.
Han er på ingen måde en dominerende han, men han vil ikke finde sig i at blive trynet af de andre. Igennem de sidste par måneder er han blevet mere selvsikker på sig selv, og det er også tydeligt for de andre, så nu respekterer de ham. Til træningen laver han heller ikke så mange sidespring længere, men bliver primært ved mig i stedet for at holde øje med de andre hunde.
Han har dog nogle Toller venner som vi gerne går tur med, og som han elsker at have besøg af i haven. Når vi er ude at gå tur, vil han have lov til at snuse en del af tiden, men når de er i haven er han yderst insisterende på at nu skal de lege. Det samme gælder familien, hvis han gerne vil have os til at gøre et eller andet. Han bliver ved med at følge os eller puffe til os til vi bliver opmærksomme på ham. Hvis vi er for kedelige hugger han en sko og tager med ud i haven. Han ligger sig derefter med front mod døren og venter på at der kommer en og henter den. Hvis han er heldig kan det jo være at vi vil kaste en bold eller pind nu hvor vi alligevel er ude i haven (jeg ved det godt; han har opdraget os for godt.)
Som familiehund er han fantastisk. Han elsker at være sammen med os, og om aftenen kan Niels næsten ikke komme i seng, fordi de to lige skal finde ud af hvem der bestemmer. Det er ikke gået op for Niels hvad det er der foregår, men får ham væltet hver aften og så bliver han overslikket. Når jeg kommer ind ligger han sig lige så stille ved siden af Niels og ser noget så uskyldig ud, og så snart jeg vender ryggen til starter det hele igen. Niels nyder det næsten lige så meget som Milo, så det får de lov til at fortsætte med.
Milo er en meget stor toller, så højdemæssigt er han lige under max. højden. Vægten er derefter, så han vejer 25 kg, og det er passende til ham. Han har et skævt øre og han er for stejl både for og bag og han er ikke den mest pelsbeklædte toller, så udstillingsmæssigt bliver han aldrig en vinder, men han er dog kåret som Very good i mellemklassen i foråret 2010, og han blev nr. 2 i klassen. Han har sat sig til at blive en pænere hund siden da, for han har fået mere muskelfylde.
Overordnet elsker vi ham som han er, og vi så gerne at der kom flere tollere med hans glade sind.
