1Vedtægter for Østfyns Single- og Venskabsklub
1. Foreningens navn er Østfyns Single- og Venskabsklub.
2. Foreningens hjemsted er Østfyn. Foreningens adresse er
den til enhver tid siddende formands eller en postboks.
Ved formandens eventuelle forfald indtræder næstformanden som adressat.
3. Foreningens formål er at give enlige mulighed for at mødes i fælles aktiviteter for et udadvendt og aktivt liv.
4. Som medlemmer kan optages enlige over 40 år.
Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der efter to advarsler ikke viser sig at
være socialt velfungerende i forhold til foreningens øvrige medlemmer.
Eksklusioner omtales i formandsberetningen.
5. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for hvert regnskabsår og
indbetales inden den ordinære generalforsamling.
6. Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, indtræder en suppleant.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes, når
formanden finder det fornødent, eller når 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det.
7. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned og indkaldes med 14 dages varsel pr. post til medlemmerne med angivelse af dagsorden og bilagt det reviderede regnskab.