Kærlighed og frygt

     Når vi tænker på ord som frygt og kærlighed, har vi tit en romantisk forestilling om hvad de indebærer. Kærlighed tænker vi ofte på som en god følelse vi har i kroppen, altså en følelse som vi er tiltrukket af. Frygt husker og tænker vi som noget ubehageligt, som vi gerne vil undgå. Det er der jo som sådan ikke noget forkert ved. Men stopper vores forståelse af disse begreber her, har vi ingen mulighed for at kultiverer den kærlighed som vi søger, eller slippe for den frygt som opstår så pludseligt. Derfor vil jeg gerne definere præcist hvad kærlighed og frygt er.      
 
     Alle de følelser vi har, er blot forgreninger af vores to grundfølelser som er kærlighed og frygt. Disse to følelser kan forenkles til balance og ubalance. Hvis vi tolker kærlighed og frygt som balance/ubalance, gør vi det nemmer for os selv at forstå kernen af vores følelser. Accepterer vi nuet er vi i balance hvor det modsatte vil skabe ubalance med hvad der sker nu og skaber frygt. Ord som kærlighed og frygt er nemlig kun social konstruktivistiske ord, som kan blive sløret af overbevisninger om, hvad de indeholder. Altså kan vi hverisær have forskellig meninger om hvad kærlighed og frygt er! Balance og ubalance er derimod svære at fejlfortolke. Jeg vil dog i denne artikel referere til balance/ubalance som kærlighed og frygt for at gøre den nemmere forståelig.        
 
     Kærlighed er vores naturlige stadie og grundlaget for vores højere selv, hvorimod frygt er et produkt af sindet. Kærlighed kan kun blomstre i frygtens fravær, da frygt forvrænger vores opfattelse og blænder os med en sky af forvirring. De fleste af os er blevet betinget med frygt, fordi at det er det vores verden og kultur investerer i. Næsten alt frygt er unødvendig og hæmmende. Den eneste rigtigt frygt vi bør lytte til, er den pludselige fysiske fare som kan opstå på et splitsekund uden at give os tid til at tænke. Når dette sker går vi i en flygt, frys eller kæmp modus. Denne type frygt er en indbygget overlevelses strategi som er indgroet i vores psyke. Det har hjulpet vores forfædre, når de pludselig stod ansigt til ansigt med et sultent rovdyr eller andet. Idag kan vi måske kende det på andre måder. Nu er vi dog nået så langt i vores kultur at den frygt, som vi oftest mærker, er psykologisk i sin natur. Psykologisk frygt stammer fra fremtid hvorimod skam har sine rødder i fortiden. Skam er dog også en forgrening af frygt.  Frygt opstår også i en mangel på accept af hvad nuet indenholder. Kærligheden opstår når vi acceptere hvad nuet indenholder.        
 
     Meget af vores frygt har ubevidst rødder i vores fortid. Alle vores frygt baserede overbevisninger, som stammer fra vores kultur og har udviklet sig til en tro, som har ligget beskyttet fra vores egen indre reflektion over dennes virkelige grundlag. Som jeg skrev i min artikel "find styrken i skyggen" begrænser denne frygt os, og holder os fra at være den vi gerne vil være.        
 
     Meget af vores barndoms overbevisninger stammer fra ord som umulig, svært, bliver nødt til, burde, kan ikke, gør/gør ikke, ikke/aldrig, dårligt/godt osv. Millioner af begrænsende frø er blevet plantet i vores unge letpåvirklige sind. Enhver overbevisning er en form for kontrol af vores tanker og virkelighed og vil skabe indre frygt. Hvor frygten får sin næring fra kontrol, vokser kærligheden i frihed.        
 
     George Gurdjieff som var en spirituel lærer i det 20 århundrede delte kærlighed op i 3 dele som bestod af: ·      
 
  • Fysisk kærlighed som består af seksuel tiltrækning ·      
  • Følelsesmæssig kærlighed som ofte udvikler sig til had ·      
  • Bevidst kærlighed som ofte fører til udvikling til et højere stadie af begge partnere.
        
     Næste alle er kendte med vores kulturs tilbedelse af de første to typer kærlighed. Den tredje er kun sjældene anderkendt i medierne, og er et emne som slet ikke er åbent for diskussion i de fleste famillier. Faktisk, hvis vi gik rundt og spurgte på gaden, ville vi nok kun finde de første to typer kærlighed. Bevidst kærlighed er evig og ikke overfladisk og midlertidigt. Bevidst kærlighed opstår når vi husker at vi ikke er adskilte, at vi alle er et produkt af vores egen virkelighed og at alle konflikter kommer indenfra og giver os mulighed for at helbrede vores sind. Bevidst kærlighed udspringer af ens engagement for at opleve og dele den kærlighed, som er til for det bedste for alle mennesker. Grunden til at mange forhold går i stykker, er fordi at de er baseret kortsigtede personlige behov som driver den seksuelle og følelsesmæssige kærlighed der bliver skabt af egoets behov for at føle sig speciel.
     De tre hoved ingredienser i bevidst kærlighed er: ·      
 
  • Engagementet til at hjælpe alle parter med at udvikle sig mod et fælles mål. ·   
  •  Total personligt ansvar. Dvs. forståelse for at vi projekterer vores egen virkelighed. ·      
  • At enhver konflikt bliver set som en mulighed for at heale vores ego.
        
     Bevidst kærlighed er en vedvarende desciplin,  som der altid skal observeres og kultiveres. Arealet vi oftest skal observere er egoets trang til adskillelse sagt med andre ord, enhver form for fordømmelse der isolere os fra hinanden. Vi skal lære at bevidst kærlighed er den perfekte måde at opleve mere glæde, kærlighed, accept og enthusiasme. At være kærlighed i bevægelse, betyder altid at rumme og dele ikke at adskille. Det er kraftigst udtrykt igennem tilgivelse, accept, ikke-fordømmelse og taknemmelighed. Når vi observere måden vi handler og tænker, er der en sætning jeg vil bede jer altid om at tænke over. Kærlighed accepterer og frygt kontrollere. Så når vi indser at vores handling på en eller anden måde begrænser et andet menneske, eller os selv i at gøre det vi virkeligt har lyst til, skal vi huske at det kommer fra frygt og kan fjernes af accept. Der er intet forkert i at vælge frygt frem for kærligheden, hvis vi ikke føler os parate til det på et givent tid i vores liv. Hvis vi altså er parate til at håndtere konsekvensen og tage ansvar for vores følelser. Vi skal bare huske at observere kilden til frygten, for hvis vi fjerner den, vil frygten styre os istedet for at vi styre den og så vi vil glide ned i en drøm som fratager os vores medfødte rettighed til at skabe vores eget liv.
    
     En klog person sagde engang at frygt er som mørke i dit sind og din observation er lyset der vil feje mørket bort?. Hvor frygt er fraværende vil kærligheden altid blomstre. Det er et af universets fundementale principper!

Find styrken i skyggen

      Når vi bliver stillet overfor den opgave at beskrive os selv, vil vi ofte referere til de sider, vi holder af og måske nogle af de sider, vi ikke er så begejstret for. For eksempel kunne jeg beskrive mig selv som empatisk og være glad, fordi det bliver set som en god kvalitet i vores samfund og i det at være menneske generelt. Jeg kunne tro, at mit syn på mig selv som empatisk gør mig til et lykkeligere menneske, da det vil skabe mere accept blandt mine medmennesker, men det er kun delvist sandt.

      Lad os starte i de tidligste år da vi bare var spædbørn og helt nye i verden. I en bog kaldet "Owning your own shadow: Understanding the dark side of the human Psyche" af Robert A. Johnson forklarer han, hvordan vi alle blev født med en 360 graders personlighed. Som spædbørn udtrykte vi den fulde brede af den menneskelige natur uden redigering eller censorering påtvunget af omverdenen. Efterhånden som vi voksede op, lærte vi, at bestemte sider af vores 360 graders personlighed ikke blev accepteret af menneskerne omkring os. Hvilke sider, vi som voksne repræsentere som vores personlighed, blev i de tidlige år bestemt ud fra, om vi mødte accept eller modstand overfor vores udtrykte følelser i de forskellige situationer, vi blev udsat for. Vi lærte at undertrykke de sider af os selv, som ikke blev tildelt kærlighed. Det kan virke som om, at vi tog de sider og smed dem om på ryggen i den usynlige sæk vi alle bære rundt på, og som vi til tider kan føle os hæmmet eller tynget af. Vi kan bære rundt på denne usynlige sæk hele livet uden at bemærke den, men ofte forhindrer den os i at være den, vi inderst gerne ville være.

      Jeg har i mig selv lagt mærke til at graden af irritation, jeg kan føle over for en skyggeside afhænger af, hvor meget den modsatte kvalitet betyder for min kærlighed til mig selv. Hvis jeg som et eksempel elsker mig selv fordi jeg er et rationelt menneske, vil jeg blive utroligt irriteret over irrationelle mennesker. Hvis jeg derimod ser mig som værende nogenlunde rationel, vil min skyggeside og irritation over for mennesker som jeg ikke ser som rationelle ikke være lige så stærk.

      Hvordan kan du så finde ud af, hvilke kvaliteter du i sin tid smed din sæk?

      Hvis du skriver 3 ting ved dig selv som du elsker mest, vil det oftest også være de tre modsatte kvaliteter som du oftest bliver irriteret over i andre. Og sikkert i samme rækkefølge.  For at finde din skyggeside kan du derfor skrive 3 sider eller mere som du elsker ved dig selv og derefter skrive de modsatte sider ned. Så har du nogle mulige sider at starte med at acceptere i dig selv. Jeg plejer derfor altid at sige til folk, at det er godt at elske sider af os selv, men det er vigtigere at acceptere den modsatte side af den side, som vi elsker. På denne måde skaber vi balance som i virkeligheden er kærlighed hvorimod frygt er indre ubalance.

      En anden god måde er ved at være opmærksom på, hvilke sider, du bliver irriteret over ved dine medmennesker. Jeg plejer at sige, at når vi holder af en side af os selv, udtrykker vi den overfor vores omverden, men når vi undertrykker en side af os selv og smider den i sækken, projekterer vi den ud på omverdenen, som så ser ud til at udtrykke den overfor os. Måden, vi reagerer overfor skyggesider på, er ofte ved at vise irritation eller ekstrem vrede, men sådan behøver det ikke at være.

      Vi kan i stedet bemærke de træk, som vi beundrer i andre. Disse træk er ofte træk, som vi har undertrykt i os selv pga. lavt selvværd eller unødvendig beskedenhed. Man kan sige, at vi maler folk med vores skygger i bedste og værste forstand.

      En anden måde at genkende vores skygger på er ved at lægge mærke til de handlinger, som står i kontrast til det, vi egentligt havde lovet os selv at gøre. Fx kan vi have lovet os selv at tilbringe mere tid sammen med konen, men i virkeligheden tilbringer vi mere tid på arbejdet. Ellers vi kan begive os ud i forhold, som vi ved ikke er rigtige for os eller ignorere vores egne regler om ikke at ?snacke? for meget om aftenen. Når du altså gengiver en handling tilsyneladende ufrivilligt, er det et tegn på at der er en skygge, der styrer dig.

      Hvordan kan vi så slippe af med de skygger som vi finder?

      Jeg vil skrive 3 nemme måder som vi kan gøre sselv derhjemme og som ikke kræver det store arbjejde. Skyggesiderne er begravet i din underbevidsthed og derfor er det der du skal slippe dem. Hvis din skyggeside er irrationalitet kan du stille dig foran et spejl og gentage 50 gange hver morgen "Jeg er irrationel og jeg elsker mig selv". Det kan virke sært i starten men det virker. Det behøver ikke være disse præcise ord. Find dem du føler passer til dig.

      En anden måde er at optage sætningerne på bånd som en slags mantra og afspille dem mens du sover. Det kan godt være du sover, men dit underbevidste lytter altid.

      Tredje måde er at reflektere over hvornår du selv har udvist de kvaliteter som dine skyggesider består af og skrive dem ned. Det giver også en forståelse af at vi ikke altid lever efter vores såkaldte bedste sider og det gør det nemmere at acceptere.

      Når vi ikke er bevidste om projektionens psykologiske dynamik, vil vi reagere på alle mennesker, situationer og omstændigheder som om, at de var adskilte fra os. Vi bliver derved ofre af livet og verden omkring os. Det er som om, at vi er fortryllet af egoets illusioner. Bliver vi derimod klar over denne dynamik, vil vi få en større indflydelse på vores indre miljø og bliver dermed bemyndiget til at skabe et langt mere meningsfyldt liv med den viden, at vi i sandheden selv er skaber af vores indre følelser og lykke.

Materalismen og fængslet i dig

     Glæde og lykke er den gevinst, vi føler, når vi endelig får det, vi tror vi har brug for. Det er den ultimative motivation der driver os på arbejde for at tjene penge, så vi kan købe ting; en ny bil og et større hus. Lykke er at blive elsket af folk omkring os. Lykke er at nå vores mål. Det er følelsen vi får, når vores behov bliver mødt.

     

Jeg føler, at dette er den største illusion, som menneskeheden gennemlever. Det er en illusion, der er blevet plantet i vores hoveder af et samfund, hvor alt skal ske hurtigt og løsningerne skal findes på overfladen. Jagten på lykke er, set ud fra dette synspunkt, en evig rutchebane af midlertidig tilfredsstillelse og op og nedture. Vi bliver bombaderet af reklamer, der dikterer, hvad vi har brug for, og som i virkeligheden fjerner os mere og mere fra vores virkelige kilde til lykke.
 

     Hvad er lykke så egentligt?

     Lykke baseret på eksterne ting vil kun føre til én følelse, og det er afhængighed. Og det, du bliver afhængig af, er noget du "tror", du har brug for. Sandheden er, at det har du ikke. Følelsen af frustration, tab, smerte og lidelse er en illusion, som du oplever, fordi du mangler noget, som du føler, at du har brug for. Det er helt ok at lade dig selv opleve disse følelser, men vi bør forstå, at der ikke findes noget i verden omkring os, som vi virkelig har brug for ? andet end vand, mad og varme. Kilden til evig lykke og til det, vi virkelig har brug for, findes allerede inden i os. Alle ydre behov kommer i virkeligheden fra et misforstået billede af, hvem vi i virkeligheden er og mest af alt fra egoets frygt for at se selvet i øjnene. Det er en skam, for det at elske dig selv og manifesterere dette i verden er alt, hvad der skal til for at leve et lykkeligt liv.

     At tilpasse vores sind til selvets perfekte natur er den sande vej til lykke. Når vi opnår en indre fred med denne højere bevidsthed om, hvem vi er, vil livets små glæder vise sig alle steder, og de kan opleves for hvad de er og for, hvad de har at tilbyde. Når vi kender og accepterer vores sande natur, vil vi ikke mere have brug for ydre tilknytninger.

     Hvordan kommer vi så i forbindelse med selvet? En måde at lære dette på er ved at opdage, hvornår den lille stemme i os er egoet, der snakker ud fra frygt, og hvornår stemmen er selvet, der taler til dig fra kærlighedens kilde. Egoets stemme er alle de tanker, som konstant overdøver vores sind. Selvets stemme er derimod den lille stemme, der hvisker til dig bag egoets store brøl. At komme i kontakt med selvets stemme er en personlig rejse for hvert enkelt individ. Det er en vej vi skal finde for os selv.

     En måde at skelne disse to stemmer fra hinanden kan være først at stilne egoets tanker gennem meditation eller stille reflektion. Jeg kan komme med et eksempel på at genkende de to stemmer. Har du nogensinde virkelig haft lyst til noget, som du vidste, ville gøre dig glad lige nu, men som du har undladt at gøre pga. frygt for, hvad andre ville tænke om dig eller frygten for, at denne handling kunne fraholde dig fra noget du føler, du har brug for i fremtiden? Dit højere jeg?s lille stemme er den stemme, som er så ren og fin og hvis kilde er ukendt for os, men alligevel kan føles som om at den kender os bedre end vi selv gør. Det er dit højere jeg?s stemme, som hvisker dine rene ønsker i dit øre.

     Derimod er stemmen, som overdøver den lille stemme og forurener den med fordomme, analyser og strategier, egoets stemme. Denne stemme er baseret på overbevisninger, som er skabt af de erfaringer og konklusioner, du har dannet ud fra det, du har oplevet i dit liv.

     Vi kan fjerne energien fra egoets tanker på flere måder. Som jeg tidligere nævnte kan du fjerne energien fra egoets tanker via meditation, men en anden nyttig og effektiv måde er at stille spørgsmålstegn ved egoets tanker, som alligevel i sin essens er en illusion i forklædning. Her kommer den stille reflektion ind i billedet. Hvis du får lyst til noget, men afholder dig selv fra at gøre det pga. frygt for, hvad andre tænker, bør du stille spøgsmål som:

Bliver jeg lykkelig af at leve som andre forventer jeg skal?

Hvis andre bliver sure over noget, der gør mig lykkelig er det så virkeligt mit ansvar?

Hvis vi alle levede vores liv udfra hvad vores medmennesker ønsker, uden at tænke over hvad der ville gøre os selv lykkelig, ville vi så leve i et lykkeligt samfund?

Kan indiviet være lykkelig i et ulykkeligt samfund, hvis de søger lykken i samfundet omkring dem?

Bliver jeg lykkelig af at leve mit liv efter hvad ulykkelige mennesker forventer af mig?

Osv osv.

     Disse spørgsmål virker for mig. Måske er det nogle andre spørgsmål, som virker for dig, men dette er en god fremgangsmåde til at blotte egoets illusioner. Når en tanke giver dig fred, kommer den som regel fra dit højere selv, hvorimod tanken der giver frygt og bekymring, altid har rod i egoet.

     Et budskab fra selvet kan også vise sig som en følelse i kroppen. Det kan være en følelse af lethed i kroppen eller en form for dejlig følelse omkring dit hjerte og solar plexus. Vi kan når vi træffer beslutninger ud fra vores højer selv, mærke en afslappethed i hovedet som om at presset er væk og en mere luftig følelse har taget dets sted.

     Til slut vil jeg gerne tilføje en vigtig indsigt, som vi bør være bevidst om. En indsigt som har hjulpet mig til at blotte mit eget ego. Egoet vil præsentere dig for overbevisninger og tanker, som vil få dig til at føle, at du er i kontakt med dit højere selv. Sommetider føler vi os guidet mod en handling, som i virkeligheden kommer af, at egoet har analyseret sig frem til, at det er noget, det har lyst til. Da denne handling læner sig op ad vores oprindelige overbevisninger, er det nemt for os at tro, at det kommer fra vores højere selv. Det er i denne situation, at vi virkelig skal være opmærksomme på, hvad der driver vores beslutning. Vær opmærksom og hold øje med, hvordan nuet udvikler sig. Når vi lærer at identificere vores højere selv og adskille det fra egoets larm, kan vi begynde at afmontere de overbevisninger, som indtil nu har holdt os fra at leve et liv i frihed. Det lykkelige liv som vi alle ønsker vil vi nu kunne skabe helt uden frygten for at omverdnen ikke leverer det vi håbede på.

Moderne spiritualitet og religion

Når jeg starter med at snakke med folk om spiritualitet og religion, er det ofte, at jeg kan mærke en modstand mod ordene. Det er som om, at folk tænker, at jeg prøver på at indoktrinere noget i dem. De føler, at ordet spiritualitet sammen med religion er ladet med overtro og farlige overbevisninger. Det virker som om, at denne synsvinkel får folk til at vende deres egen spirituelle side ryggen, og søge materialismen. Men jeg føler, at det er på baggrund af den indoktrinering, som har forgået gennem den kristne kirke i århundreder, at folk har fået denne synsvinkel. Jeg vil med denne tekst forsøge at vise at spiritualitet hører lige så meget til det moderne samfund, som det har gjort igennem hele vores historie.
     
     Spiritualitet er ikke nødvendigvis troen på en eller flere guder. De moderne monoteistiske religioner (troen på en gud) har gjort os skeptiske over for spiritualitet/religion og især ordet gud. Når vi tænker på spiritualitet tænker vi ofte overtro og gammeldags tanker om fx engle og dæmoner, eller himmel og helvede, måske enda den frygtelige inkvisition. Religion er blevet brugt til at tjene egoet mange århundrede, men har desværre ikke noget at gøre med det oprindelige budskab. For at finde ud af hvad spiritualitet og religion virkelig er, må vi bevæge os tilbage til tiden før religion og spiritualitet blev fortolket igen og igen indtil det oprindelige budskab gik tabt.
     
     Ordet spiritualitet er afledt af det latinske spiritus, som betyder livsånde. I 1 Mosebog 2,7 står der, at Gud blæser livsånde i menneskets næsebor. Spiritualitet blev altså dengang opfattet som det, der giver liv til livet. Mange vil argumentere for, at de ikke har brug for spiritualitet for at blive lykkelige. Men spiritualitet giver en dyb indsigt ind i vores væren og dybeste psykologiske processer. Men hvorfor det? Spiritualitet har vel noget med gud at gøre - ikke psykologi, spørger du sikkert. Ofte løber jeg ind i den tanke, at gud er noget adskilt fra os. Vi tænker måske på en gammel mand i himlen som vi kan bede til eller en masse guder med forskellige karakteristika . Det er dog en misforståelse at gud er noget adskilt fra os. Denne misforståelse udviklede sig med tiden da gamle skrifter blev misforstået. Vi mennesker har det desværre med at høre og se det der passer bedst ind i vores verdensbilled og ikke nødvendigvis det som er. Budskabet i de religioner som jeg kender er alle, at vi skal finde gud i os selv.   
    
     Jeg har fundet nogle citater fra div. religioner som jeg gerne vil dele. Disse citater fra de 7 største religioners individuelle hellige skrifter viser med tydelighed at det oprindeligt var ment, at gud skal findes i os selv istedet for som noget eksternt i verden omkring os.
Beklager hvis min oversættelse ikke er helt ordret. Så længe betydningen forbliver.
  •   Kristendommen : The kingdom of heaven is within you. (Guds rige finder du I dig) (Jesus's ord)
  •   Islam: Those who know themselves know their lord. ( Dem som kender sig selv kender deres here)
  •   Jødedommen: He is in all, and all is in him. ( Han er i alle og alle er i ham)
  •   Konfucianisme: Those who know their own nature, know heaven. (Dem som kender deres egen natur kender guds rige)
  •   Taoisme: In the depths of the soul, one sees the Devine, the one.  ( I sjælens dyb ser du det hellige, den ene)
  •   Buddhismen: Look within, you are the Buddah. (Kig indad, du er Buddah)
     Den overbevisning vi har omkring at gud er noget adskilt fra os er altså ret fejlfortolket. Så hvis vi tolker os selv som spirituelle må det altså indebære en form for introvert undersøgelse. Altså ligger psykologien meget tæt op af spiritualiteten og religionen.
     
     De religioner vi kender har altså deres fundament i vores egen psyke. Men hvordan kan det ske, at så store spirituelle retninger med rod i vores indre har skabt en verden i krig? Hvorfor har hundrede af millioner af mennesker blevet dræbt i de forskellige religioners navn?
     
     Når vi kigger på ordet religion stammer det fra det latinske ord religare som betyder at binde sammen. Det er altså ment fra oltiden, at religion er en praksis, der skal få os til at føle os tættere knyttet til hinanden og ikke bekrige hinanden over forskellige uoverensstemmelser. Så når vi ser på alle de krige, der er udkæmpet i guds navn kunne det altså ikke ligge længere fra sandheden. Hvorfor er det at gud så er blevet en entitet adskilt fra os når det var tiltænkt at gud var en del af os eller måske os. Jeg føler at det er fordi folk gennem tiden er blevet opslugt af deres eget ego. Egoets funktion er efter min mening et redskab vi har fået for at opleve os selv i en materalistisk verden. Den giver os muligheden for at fortolke vores indre set ud fra omverdenens reaktioner på vores handlinger. Egoets job er altså at få os til at føle os adskilt fra verden så verden kan fungere som vores eget indre spejlbillede. Når vi så kigger på måden vi tolker gud er det tydeligt at vi har tolket gud set gennem egoets øjne.
  •   The reason why the world lacks unity, and lies broken and in heaps, is, because man is disunited with himself. (Grunden til  at verden mangler enhed, samt at mennesket er i forfald er fordi at vi er adskilt fra os selv) ~Ralph Waldo Emerson
   Måske er spiritualitet og religion det vi har mest brug for lige nu i vores samfund. Vi oplever stigende splittelse mellem mennesker pga. Race, oprindelse og synspunkter. Det 20 århundrede var det blodigste i menneskets historie og dette århundrede tegner sig ikke bedre. I Danmark er ca. 460?000 danskere nu på lykkepiller. Det kan virke som om at vi har mistet os selv. Jeg er ikke mod materalisme, men jeg føler at vi skal finde en sund balance mellem det materalistiske og spiritualiteten eller det religiøse, for uanset hvad vi gør, vil begge sider altid være en del af os. Det handler blot om hvordan vi fortolker. Det er måske på tide at vi søger vores svar på den ubalance som vi til tider kan føle i vores indre der hvor løsningen er, inden i os selv og ikke i verden omkring os. Jeg mener, at indre balance er kilden til Det lykkelige liv som vi jo sikkert alle gerne vil opnå. Og en god måde at opnå indre balance er gennem udvikling af vores spiritualitet. 

Det ærlige parforhold

     For at have et godt forhold og god sex, skal der mange ting til. En af de vigtigste ting efter min mening er ærlighed. Det er gennem ærlighed, at vi får muligheden for at kommunikere på en sand måde, hvad vi har lyst til. samt hvad vi ikke har lyst til. Det er gennem ærlighed, at ordentlig kommunikation kan fungere.  
 
     Der er dog mange måder at forstå og gradbøje ærlighed. Hos nogle er ærlighed at sige tænke og gøre, hvad vi har lyst til. Andre vil opfatte sig som ærlige, selv om de tager hensyn til andres følelser og deres evne til at rumme sandheden ved at stikke en lille hvid løgn. For nogle mennesker er det ikke uærligt at fortie eller "glemme" at fortælle noget ved at snakke udenom, bare man ikke lyver, hvis man bliver spurgt direkte. Jeg mener dog, at der kun kan findes en form for ærlighed, og det er, hvis man åbent viser sine mindre charmerende sider sammen med sine styrker. Altså hvis man åbner op for, hvem man virkelig er ? både for gode og dårlige sider.  
 
     Jeg har selv 5 retningslinjer, som jeg følger i mit parforhold, og som jeg føler giver et tættere og stærkere forhold.  
 
1.      Fortæl hvad du føler og har brug for frem for at sætte etiketter på din kæreste. Husk, at ærlighed ikke har noget at gøre med dine vurderinger af eller domme over din kæreste. F.eks: Konstruktivt = Jeg er ked af det / ukonstruktivt = Jeg føler at du er meget hensynsløs.  
 
2.      Vis dine sårbare følelser i stedet for at fastholde et bestemt billede af dig selv. Når du er vred, kritisk, behagende  eller på anden måde identificerer dig med forskellige sider af din personlighed, så er du faktisk ikke helt ærlig. Så reagerer du bare ud fra dit ego, som aldrig vil gavne hverken dig selv eller forholdet.  
 
3.      Hvis du bliver konfronteret med noget, som du godt selv kan se er helt eller delvist rigtigt, så indrøm det uden at komme med bortforklaringer, undskyldninger og uden at påpege, hvordan din partner også har nogle af de samme fejl og svagheder. Hvis din undskyldning eller indrømmelse ikke er uforbeholden, har den ikke nogen synderlig virkning.  
 
4.      Indrøm det for din kæreste, når du mærker, at du har dårlig samvittighed, eller når du fornemmer at der er opstået en usynlig barriere mellem jer. Hvis du ikke er helt sikker på, hvad du har dårlig samvittighed, over så fortæl din kæreste det og find ud af det sammen, så luften bliver renset.  
 
5.      Husk at belønne ærlighed fra din kærestes side. Hvis du ønsker et ærligt forhold, så lad være med at straffe, hævne eller kritisere ham eller hende for ærligheden. Det er muligt at påskønne ærlighed samtidig med at gøre det klart, hvad man kan og ikke kan acceptere i fremtiden.  
 
     Det vigtigste vi skal huske når det kommer til ærlighed er at mærke os selv og hvad vi har behov for at dele, hvad enten det er behov, som man har brug for bliver mødt, en indre frygt, man vil have afklaret eller simpelthen bare et behov for at vise sin kærlighed. Vi behøver ikke fortælle alle vores tanker. Mennesker har også brug for privatliv. Men jeg er siker på, at vi kan mærke, når der er noget vi føler, vi bør eller har lyst til at sige, men ikke gør det. Sker dette, ved vi, at der er en frygt som ikke tillader os at dele det, vi bør eller har lyst til. Denne frygt vil hæmme kærligheden mellem mennesker og skabe distance. Når vi holder fast i noget i os selv, selvom vores lille stemme fortæller, at vi bør eller har lyst til at dele det, udsætter vi os selv for indre kontrol som vil skabe frygt.  
 
     Et meget vigtigt grundprincip inden for psykologien, som jeg ofte bruger til at skabe overblik over mine handlinger, er, at kontrol skaber frygt og accept og frihed skaber kærlighed. Husk dig selv på dette, og tænk over, om din handling lige nu kommer fra kontrol eller accept. Hvilken vej vælger du for dit forhold og dit liv?

2 former for tilgivelse