For mig, har den personlige udvikling, været en rejse, der gennem livet har budt på et ualmindeligt varieret udbud af erfaringer. Som det gør sig gældende for rigtigt mange af os, har denne rejse ikke altid været lige behagelig. Når jeg tager et tilbageblik, vil jeg dog ikke undvære en eneste af disse ”erfaringer”. De har alle været med til at forme mig, til den person jeg er i dag.

Den personlige udvikling, siges at skulle have for øje og formål, at udvide vores kapacitet som mennesker. Det betyder i praksis, at vi slipper af med; uro, angst & negative tankemønstre. I takt dermed, opnår vi en større tillid og bliver som individer, mere ”rummelige”. Rummelighed igen, er jo en interresant ting. Som jeg ser det, handler rummelighed om, at man ikke længere har samme behov for at dømme andre. Ikke ser forskel på lille og stor, rig eller fattig, men nærmere begynder at se på & lægge vægt på ”det indre”, samt på sine medmenneskers sjælelige egenskaber.

Den personlige udvikling, har som, sidegevinst også en bevidsthedsudøvende effekt. Du vil opleve en forstærket bevidsthed omkring, hvorledes dine; tanker, ord & handlinger, kan forårsage, skabe, destruere eller heale, både dit eget, samt andres liv. En skærpet bevidsthed på, hvor dine egne grænser er, samt på dit ansvar for dit eget liv, medsamt i det store og hele, jordklodens fremtid.

Rigtigt mange stræber ganske egensidigt efter, ”den personlige udvikling”, som var det guld. Guld, ja helt sikkert, men der findes bare ingen genveje. Derfor oplever mange da også, at når de påbegynder deres aktive, spirituelle rejse, deres søgen efter sig selv og en større indre ro , det være sig gennem kurser, foredrag eller meditation, - at det første der sker, er det umiddelbart modsatte.

En del mennesker der begiver sig ud på denne rejse, oplever at der sker ting i deres liv, som de ikke lige havde planlagt. De kan ikke længere lukke øjnene for situationer samt mekanismer, der ikke fungerer. Disse personer, kan pludseligt opleves, i sær af omgivelserne, som værende langt mere sårbare end normalt.

Du bryder i gråd over for andre personer, småting, og ”bider” af dine omgivelser. Du kan blive syg, trist....og dine venner samt familie kan ikke rigtigt ”kende” dig længere. Dette kan igen afstedkomme reaktioner fra din omgangskreds, der igen rykker ved dit livssyn. Det er lidt som en tur i rutsjebanen efter Tivoli er lukket og alle medarbejderne er gået hjem. Intet lys, ingen andre omkring dig. Det kan virkelig være rimeligt hårdt og man kan nærmest føle det som om alle er gået hjem, har taget nøglen med og låst døren udefra.

Den personlige udvikling, kan også manifestere sig i uforudsete ydre ændringer, såsom: fyring, skilsmisse m.m. Omvendt, kan der også indtræffe ovenud lykkelige begivenheder, samt det faktum at, situationer og relationer som igennem længere tid ikke har fungeret, på én gang, falder på plads.

Alt dette skyldes, kontakten med det der kaldes, ”spirit”. (Den åndelige verden), kontakten med din egen sjæl og dens ”kald”. Man kan sige at ”spirit”, fungerer som brændstof for sjælen. Når vi begynder at bruge f.eks vores spirituallitet aktivt, (meditation etc.), bliver den personlige udvikling sat et gear , 2 eller 20 op! For de teknisk mindede kan det sammenlignes med forskellen på en 1 MB download til en 20 MB.

Nævnes skal det lige, at dét at have psykiske evner såsom, klarsyn, forudanelser, osv. osv. på ingen måde nødvendigvis, er knyttet sammen med dét, at være et spirituelt menneske. Man kan sagtens være utrolig synsk, få indsigt i fremtid/fortid, samt opleve ånder osv. uden overhovedet at være spirituelt bevidst. De psykiske sanser er noget vi er født med og som i grunden er tæt knyttet til den dyriske del af vor eksistens. Da tsunamien var på vej i Thailand eks. Var dyrene de første til at søge ly, længe før menneskerne vidste noget om tsunamiens komme.

Vi kan sagtens møde mennesker, der er stærke i deres psykiske sanser, men som langt fra har udviklet sig tilsvarende, i spirituel henseende. Nogle af de mest ”synske” personer jeg har mødt, har faktisk haft så lav en etik, at jeg den dag i dag, kan gyse ved tanken om, hvilken skade de kan forvolde hos de folk, der intetanende, søger deres råd & opmuntring.

Derfor, er det meget vigtigt set fra min synsvinkel at vi, der begiver os ud på denne rejse, og gerne vil hjælpe andre samt være talerør for den åndelige verden. Aldrig nogensinde glemmer, at levende mennesker ER spirit og at vi hele tiden må kigge indad og har et ansvar for at rense flaskehalsen løbende, for ikke at se egne ”skeletter i skabet”, hos vore medmennesker. Det er så vigtigt at vi kan være gode kammerater, være der for hinanden og se det bedste i andre mennnesker.

Langtfra altid, følges det, at have psykiske, ”overnaturlige” evner, med dét at være et spirituelt udviklet menneske. Såfremt disse to ting går hånd i hånd, kan det have fabelagtige resultater og udøve en massiv forandring i de personers liv, som måtte krydse sådan et menneskes vej.

Nogle af de mest spirituelt udviklede mennesker jeg har mødt i mit liv, har været ”tilfældige” personer, som jeg har mødt på det mest vigtige tidspunkt for mig. Tag aldrig nogensinde fejl, af din nabo. Skraldemanden, kan være en engel i forklædning.

Det er spændende, det er fabelagtigt...det er eventyrligt samt vidunderligt OG det ER en anelse angstprovokerende!

”Meningen” med det hele er, som jeg ser det, at vi altid bevæger os henimod mere helhed, større perspektiver, bredere horisonter, bedre livskvalitet samt får adgang til at finde vores egen helt unikke ”hylde”, her i livet.

Det er min allerbedste overbevisning, at der altid er en mening med ”galskaben”. Umiddelbart kan det være meget svært at se, lige dér hvor man befinder sig på tidslinien. I sær når der er bølgegang. Men kunne man se det hele lidt fra oven, ville man måske kunne få øje på sammenhængen. Den forbindende tråd, som jeg øver mig i at have tillid til og som på forunderlig vis, altid har fat i mig, altid retter mig ind på min vej, når jeg er kommet på afveje......som et anker der har revet sig løs fra sin båd....i en stormfuld sø.

Hvis man ønsker at følge den røde tråd, ankerkæden, som jeg vel og mærke mener har en helt unik farve og form, for hver og én af os, finde frem til den på trods, i stormfuldt vejr med sne og haglbyger, er jeg personligt fuldstændigt overbevist om, at man vil finde ”hjem”. Finde hvor den er fæstet og har sit udspring. Det er overraskende så mange veje der er til Rom.

For mig er dette sted, ”Den universelle vugge”, ”Gud”, skaberen, ham med de mange navne.

For mig er navnet, kærlighed.

Jeg vil være ærlig at sige til dig: Når du først, er ”taget afsted!” - kan du ikke lige vende om.

Velkommen til ”Det frie fald” og tillykke:-)