Paw Amdisen, folketingskandidat for SF i Horsens-kredsen
Det er svært at vide hvor man skal begynde og slutte i forhold til Michael Nedersøes stadigt mere rablende indlæg (senest 24/9). Men lad mig starte sådan her:
Michael Nedersøe gør i sit debatindlæg SF til hovedansvarlig for den hårde tone i udlændingedebatten, fordi vi har ønsket at give krigsflygtninge krav på et sted at bo og ikke vil forbyde brugen af halalslagtet kød i danske institutioner. Vi har i vores pladderhumanistiske godhedsrus inviteret den muslimske fanatisme ind i hjertet af den danske kultur, hvor den nu som en anden kræftknude vil æde dansk kultur op indefra, for nu at bruge en typisk DF-retorik.
Jeg meldte mig ind i SF i 2007. Det var dengang Villy Søvndal som partiets politiske leder tog kraftig afstand fra den religiøse og kulturelle fascisme som den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir står for. Og det er præcis den holdning jeg og SF stadig står for.
Et frontalopgør med alle kulturalister, der mener, at præcis lige deres kultur eller religion er hævet over alle andres kulturer eller religion, og at dette giver dem lov til generaliserende at beskrive de andres kultur som farlig, nedbrydende og forkert.
Derfor tillader jeg mig at angribe den retorik, der udgår fra Michael Nedersøe og andre højrefløjspolitikere, som gør alle flygtninge til ”falske” flygtninge og alle muslimer til et potentielt problem for Danmark. Og derfor vil jeg og SF også for fremtiden kritisere og angribe alle religiøse fascister og kulturalister uanset hvilken religion, de tager som gidsel for deres politiske dagsorden.
Kan jeg nævne et land, hvor integrationen af muslimer er lykkedes? Ja, Danmark eksempelvis. Integrationen af langt de fleste muslimer – i sig selv en meget forskelligartet gruppe – er foregået helt uproblematisk. Desværre er der i de seneste årtier sket en segregation af visse marginaliserede muslimer i Danmark. Social og økonomisk marginalisering, men også årtiers islamofobisk retorik fra højrefløjspopulister har desværre presset en minoritetsgruppe af danske muslimer i retning af religiøs fanatisme og kulturalistisk fascisme. Og det er her vores politiske udfordring står i dag.
Vi skal modarbejde denne marginalisering ved at standse den sociale og økonomiske marginalisering, stoppe den kulturalistiske højrefløjs kollektive mistænkeliggørelse af alle muslimer og alle flygtninge og så skal vi stå fast på vores demokratiske grundværdier og afvise alle former for religiøs fascisme. Herunder skal vi insistere på, at Danmark ikke er monokulturelt, men derimod et flerkulturelt politisk fællesskab, hvor vi gensidigt anerkender og respekterer hinanden inden for lovens og det politiske fællesskabs rammer.