Paw Amdisen, folketingskandidat for SF i Horsens-kredsen
Flygtningestrømmen til Europa er nu også kommet til Danmark. Vi har således i de seneste dage set mennesker på flugt fra kaos og krig vandre på dansk grund. Mange af dem har ikke just fået en varm velkomst på europæisk grund, men søger nu mod de lande, hvor familie og bekendte måske også er søgt hen, og hvor stemningen ikke er for fjendtlig. Af sidstnævnte grund har mange flygtninge bestemt ikke intentioner om at blive i Danmark, hvor Venstre og Dansk Folkeparti har sat standarden for en meget uvenlig tone i den udlændingepolitiske debat.
Vi har alle set billedet af den mand, der sidste fra en motorvejsbro spyttede efter de vandrende flygtninge og råbte at de skulle skride hjem, hvor de kom fra. Et billede, der efterfølgende sammen med Inger Støjbergs ubehjælpsomme annoncer i libanesiske aviser har tegnet billedet af Danmark som et lukket og selvtilstrækkeligt samfund i de internationale medier. Og til trods for de mange hjælpsomme og bekymrede danskere, der også har været på banen og ydet konkret hjælp, så er det netop det billede af Danmark, der i øjeblikket står tilbage, og samtidig også grunden til at mange flygtninge vil gøre alt for at Danmark kun bliver et transitland på deres flugt mod sikkerhed, stabilitet og fred.
Jeg vil næsten tro, at Michael Nedersøe er stolt af denne udvikling. Det er jeg nu ikke. Og jeg synes heller ikke, at det er usagligt at pege på den direkte forbindelse, der er mellem den retorik som nogle borgerlige politikere bruger om flygtninge og så reaktionsmønstre, som dem vi så på en motorvejsbro på Lolland sidste mandag.
Michael Nedersøe stiller i sit debatindlæg i Østbirk Avis en række mere eller mindre retoriske spørgsmål til undertegnede. Jeg skal sammenfatte mit svar på følgende vis. Danmark skal naturligvis ikke tage imod 50 millioner flygtninge, men af de 360.000 som er kommet til Europa i 2015 skal vi naturligvis tage vores del.
Det er således ganske fornuftigt, hvis vi vælger at deltage i den fælles indsats som EU i disse dage forsøger at få på benene, som netop handler om at modtage og fordele flygtningene på fornuftig vis (faktisk vil EU’s fordelingsnøgle sandsynligvis føre til at Danmark skal modtage færre flygtninge). I det hele taget skriger situationen på fælleseuropæiske løsninger. Det er det eneste der sammen med en koordineret indsats for at stabilisere situationen i Mellemøsten – herunder rydde op efter vore egne interventioner og krigseventyr – kan stoppe det nuværende kaos og på sigt standse flygtningestrømmen effektivt.
Og – det må vi simpelthen ikke forsømme – så skal vi forebygge fremtidige flygtningestrømme af meget voldsommere proportioner ved at føre en aktivistisk og skarp klimapolitik. Her har regeringen og Dansk Folkeparti svigtet fælt indtil videre.