Paw Amdisen, folketingskandidat for SF i Østjyllands storkreds
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann kommer i onsdagens udgave Aarhus Stiftstidende (23/9) med en lang søforklaring omkring hvorfor hun har besluttet sig for at skrotte den økonomiske fattigdomsgrænse, som SF og andre gode kræfter var med til at indføre i 2013.
At en økonomisk fattigdomsgrænse ikke er altforklarende er jo velkendt. Således viste en nylig rapport fra Sundhedsstyrelsen, at der er en omfattende social ulighed i sundhed i det danske samfund. Og sådanne perspektiver skal vi selvfølgelig også tage med, når vi ser på og diskuterer den desværre stadig stigende ulighed i det danske samfund. Men betyder det, at økonomisk fattigdom er uden betydning? Nej, tværtimod. Økonomisk fattigdom er roden til alle andre former for ulighed og roden til langt de fleste sociale dårligdomme i vores samfund.
At vi udvider vores perspektiv på ulighed og vores socialpolitiske værktøjskasse forudsætter på ingen måde, at vi skrotter den vigtige målestok en officiel fattigdomsgrænse udgør. Den bør derimod være en af grundstenene i en fornuftig socialpolitisk indsats.
Når Venstre og Karen Ellemann nu ønsker at skrotte fattigdomsgrænsen som socialpolitisk redskab hænger det nok snarere sammen med, at regeringen har valgt at genindføre fattigdomsydelserne, og at der i nærmeste fremtid er udsigt til et frontalopgør med en lang række af de velfærdsydelser, der går til de fattigste og socialt set mest udsatte danskere. I den forbindelse ville det jo være politisk belejligt, at der ikke længere er nogen økonomisk fattigdomsgrænse.
Det kan man selvfølgelig ikke sige direkte og derfor kommer Karen Ellemann nu med en længere søforklaring. Politisk set et smart træk, men socialpolitisk set ikke særlig sympatisk. Vi kan kun håbe, at Venstres, Dansk Folkepartis og det øvrige borgerlige partiers dage som asocialt folketingsflertal bliver stormfulde og korte.
Bragt i Aarhus Stiftstidende, 28/9-2016.