Af Paw Amdisen, formand for SF Horsens
Demokrati betyder, at vi alle i kraft af vores politiske repræsentanter kan få en stemme og dermed indflydelse på den politiske beslutningsproces. Men demokrati betyder også, at vi ikke alle sammen kan få ret. I det mindste ikke hele tiden. For politik er også uenigheder. Ikke mindst uenigheder om politiske og økonomiske prioriteringer.
Det gælder landspolitisk, men jo selvfølgelig også lokalpolitisk.
Lad mig give et konkret eksempel. På de seneste byrådsmøde havde Enhedslisten i forlængelse af behandling i Beskæftigelsesudvalget fremsendt to forslag omkring kontanthjælpsloftet og den såkaldte 225 timers regel (et krav til kontanthjælpsmodtagere om 225 timers ordinært arbejde om året), som Horsens Kommune skal administrere i forlængelse af et folketingsflertals beslutning.
Forslagene bliver behandlet. Byrådets øvrige partier, herunder SF, diskuterer Enhedslistens forslag og afviser i sidste ende forslagene. Man er ganske enkelt ikke enige. Det er sket mange gange før, for alle partier i byrådet (og i alle andre demokratisk-politiske systemer), at de på denne måde er blevet underkendt.
For nogle år tilbage var det således SF, der stod alene med ønsket om at bevare Horsens Kommunes status som Fairtrade-kommune, og Enhedslisten, der var en del af flertallet, der ønskede at fjerne denne status. Det var træls. Men SF måtte tage flertallets beslutning til efterretning.
Men nu kommer vi til den særlige krølle på historien. Enhedslistens politiske repræsentant benytter nemlig lejligheden til i protest over flertallets afvisning af Enhedslistens forslag at frasige sig sit tillidshverv som næstformand i Beskæftigelsesudvalget. Et tillidshverv som blev tildelt Enhedslisten i konstitueringen på baggrund af det fine valg Enhedslisten havde i 2013.
To ting springer i øjnene. Har man i Enhedslisten svært ved at forstå hvordan demokratiet fungerer, når man nedlægger sine politiske tillidshverv i protest mod demokratiet? Demokrati indebærer ikke nogen garanti for at få ret eller få sine forslag igennem. For et lille parti i byrådet som SF eller Enhedslisten da i særlig grad ikke.
Men betyder det at vi skal frasige os demokratiet og de demokratiske positioner, som vi har vundet i kraft af det politiske mandat vi har fået fra vælgerne? Her kommer vi til den anden ting. For svigter man i virkeligheden ikke sine vælgere, når man frasiger sig den indflydelse og den politiske position som ens vælgeropbakning har givet én? Taget til den groteske ekstrem: Vil Enhedslisten næste gang de ikke får deres politiske vilje frasige sig deres mandat i byrådet i det hele taget?
Vi er uenige, men er også enige om mange ting de politiske partier i mellem. Lad os diskutere åbent og ærligt, men lad os gøre det i en forståelse af og respekt for flertalsdemokratiets forudsætning. At vi ikke alle kan få ret. I hvert fald ikke hele tiden. Og at politik derfor tit og ofte – på godt og ondt – er eller må blive kompromisets kunst.
Bragt i Lokalavisen Horsens 7/7-2016.