Nye indlæg

Kategorier

Pressemeddelelse: Regionale SF'ere og SF Horsens byder Søndergade på smagsprøver og sundhed

24-10-2013 17:46

GadebilledeLørdag den 26. oktober kommer SF’s regionale madkaravane forbi Horsens. Efter at SF’s regionale kandidater har rejst resten af Region Midtjylland tyndt er turen nu kommet til Horsens og Søndergade.

Her vil de regionale SF’ere - bl.a. SF’s regionale frontfigur Bente Nielsen - sammen med de lokale SF’ere sætte fokus på sundhed, kost, bevægelse og regionale råvarer.

Dagen starter med morgenuddeling af flyers og kaffe ved bl.a. Banegården i Horsens, men fra klokken 10.00-14.00 vil SF Region Midtjylland og SF Horsens være at finde på Søndergade, hvor Kristian Bornemann fra Cookhouse fra klokken ca. 11.00 vil byde på smagsprøver på mad lavet af regionale råvarer. Desuden vil SF Horsens byde på lokale økologiske æbler. Der vil undervejs også være et musikalsk indslag med Silkeborg-rapperne Mr. A og Mr. Buzz.

I forbindelse med dagens arrangement vil SF’s spidskandidat i Region Midtjylland og 1. næstformand for Regionsrådet Bente Nielsen også gerne mødes med lokale politikere omkring de forurenede grunde på Horsens Havn (hvis der bliver et møde i denne forbindelse vil der udgå en særskilt meddelelse herom).

 

Kontakt

Paw Amdisen, byrådsmedlem og byrådskandidat (Horsens Kommune) og regionsrådskandidat for SF:

Tlf. 2282 3756 / pawamdisen@yahoo.dk

Bente Nielsen, 1. Næstformand for Regionsrådet i Region Midtjylland og SF Midtjyllands spidskandidat:

Tlf. 2925 9912 / bente.nielsen@rr.rm.dk


Kategori: Nyheder
Socialistisk Folkeparti i Horsens  | sfhorsens@gmail.com