Folkeskolen. Kunsten at navigere i kaos

To forhold kommer til at dominere debatten om folkeskolen i årene frem. Det ene forhold er den afskaffelse af lokale arbejdstidsaftaler mellem kommune og lærere, som regeringen og KL i parløb fik gennemtvunget i kølvandet på forårets uskønne lockout. Det andet forhold er den folkeskolereform som et folketingsflertal blev enige om i den tidlige sommer.

Hvad angår den afskaffelse af lokale arbejdstidsaftaler, der blev mulig ved regeringsindgrebet, og som langt de fleste kommuner - herunder desværre Horsens Kommune - efterfølgende har valgt at trumfe igennem, så står det fast, at en fuldstændig afskaffelse af alle lokale aftaler vil føre til det rene anarki.

Derfor har SF i Horsens, da det stod klart, at der blandt byrådets øvrige partier var massiv modstand i forhold til at fastholde lokalaftaler, som der ellers stadig er mulighed for, i de netop overståede budgetforhandlinger kæmpet målrettet for, at der blev nedsat ”et formelt forhandlingsorgan”, som det nu hedder i budgetteksten. Et forhandlingsorgan, hvor kommunens administrative ledelse og lærernes faglige organisation skal drøfte og aftale inden for hvilke rammer, der fortsat kan drives folkeskole uden at lærerne bliver kastet ud i et regelløst ingenmandsland.

Det er SF’s faste overbevisning, at der efter lockouten, hvor lærerne blev mødt med mistænkeliggørelse og nedvurdering af deres hidtidige arbejdsindsats er brug for at genskabe tillid og samarbejde mellem lærerne og deres kommunale arbejdsgivere. Hvis lærernes engagement og trivsel skal fastholdes i en tid med nye store udfordringer - bl.a. inklusion og folkeskolereform - er det vigtigt, at lærerne mærker, at de reelt bliver inddraget i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Men også, at der fra kommunens side er en realistisk forestilling om hvilke opgaver den enkelte lærer kan og skal løse. Når der nu eksempelvis skal undervises mere er det vigtigt, at kommunen peger på, hvad det er for andre arbejdsopgaver, men ikke længere forventer, at lærerne udfører.

Det andet forhold, der kommer til at fylde er som sagt folkeskolereformen. Et folketingsflertal har vedtaget en omfattende reform, der indeholder en masse nye tiltag - bl.a. en generel udvidelse i antallet af undervisningstimer. Det samme flertal har desværre ikke i væsentlig grad sørget for at finansiere de mange nye tiltag. Denne opgave har de overladt til kommunerne, der dog med regeringsindgrebet i baghånden har en god mulighed for at lade lærerne betale den væsentligste del af regningen via et øget antal undervisningstimer.

Dog er der stadig en del ubekendte og for en kommune som Horsens, der i forvejen har en relativ høj undervisningsprocent kan der opstå en særlig paradoksal situation. Således kommer folkeskolereformen i Horsens Kommune til at betyde færre undervisningstimer i indskolingen, hvor man vil komme til at gå fra 30 til 28 timer om ugen, da to af de 30 timer er frivillig lektiecafé, eller måske helt ned til 25 undervisningstimer om ugen. Det sidste kommer an på indholdet af og karakteren af de nye understøttende undervisningstimer.

Nu kan man selvfølgelig altid diskutere om der nødvendigvis er et lighedstegn mellem kvalitet og kvantitet, når man taler antallet af undervisningstimer. Det kommer jo i høj grad også an på om flere undervisningstimer per lærer betyder, at den enkelte lærer så får mindre tid til at forberede sin undervisning. Hvad meget lige p.t. peger på bliver tilfældet.

Fremtrædende danske forskere har også påvist, at det ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem hvordan eleverne klarer sig og antallet af undervisningstimer. I SF vil vi derfor også meget gerne, også selvom det ikke direkte er en del af folkeskolereformen, se på hvad eksempelvis tolærerordninger og klassestørrelser betyder for elevernes udbytte.

Derfor er vi glade for at det i årets budgetforhandlinger lykkedes SF at få indført, at det i forbindelse med næste års kvalitetsrapport skal undersøges hvilke fordele og ulemper der er ved små og store klasser, men også, at det i budgetteksten er præciseret, at der lokalt skal prioriteres ressourcer til eksempelvis tolærerordninger i store klasser eller i klasser med særlige behov.

Sammenfattende må man sige, at der er masser af udfordringer for folkeskolen, lærere og elever i Horsens Kommune. Både før og efter det kommunalvalg, der står for døren. For SF er det vigtigt, at vi minimerer eller i det mindste navigerer i det kaos, som risikerer at opstå i kølvandet på de to forhold, der netop er blevet beskrevet: Afskaffelsen af de lokale arbejdstidsaftaler og folkeskolereformens implementering.

SF i Horsens er i den forbindelse garant for, at fokus fastholdes på at skabe folkeskoler, der er gode steder at være, arbejde og gå i skole uanset alle de ”kreative” påfund fra embedsmænd i finansministeriet og KL’s økonomiafdeling, som det sidste års tid har været så fulde af.