Tænk på brugeren, ikke søgemaskinen
 
En simpel strategi, der børe gennemsyre dit arbejde med SEO.
Det mener flere indenfor feltet og der er en god grund til det.

Tænker  du konvertering med ind i dit SEO arbejde, tvinges du ganske enkelt til også at tænke på brugeren af et website og ikke kun søgemaskinerne.

Hvad er hele formålet med at have websitet online ?

Formålet i sig selv er vel ikke at få placeringer i en søgemaskine  - Nej, det er at sælge eller udbrede information.

SEO optimering

 

Drop SEO optimering til søgemaskinerne

En lidt underlig overskrift, der kræver yderligere forklaring. 

Mikkel Demib skrev d.7 november på Amino.dk et indlæg om hans tilgang til søgemaskineoptimering, hvor han opridsede hvorfor det er vigtigt at designe og kode til brugeren af et website frem for til søgemaskinerne.

Jeg er personlig 100% enig i hans betragtninger og kan kun tilslutte mig dem.


Herunder vil jeg forsøge at komme med lidt ekstra materiale omkring emnet ”optimer til brugeren”


Pre Google Panda og Penguin var linkbuilding tilsyneladende det eneste den halve SEO branche brugte tid på – det var ihh og åhh så vigtigt og helt klart eneste vej til top ranking.
Måske fordi det var nemt at sælge og bilde kunderne ind, måske fordi der var lidt mangel på indsigt?

Nuvel, links var vigtige, men ikke alt

Google Penguin (består af 2 dele) devaluerede værdien af mange linktyper og lammetævede rankings på de mange mange sites, der primært havde brugt easy links, til at manipulere ranking med.
De røg derned hvor de hørte hjemme og pludselig var der en ny situation i Google SERP.

På nærmest samme tid udrullede Google en anden del af Penguin, der var så flink at se på overoptimering mht bl.a. søgeord i teksten og eksterne links.

Nu var den da hel gal – var SEO død nu og hvordan skulle man da så gøre, når man ikke bare kunne lave links og se rankingen fløjte opad?


Nye tider – brugeren i centrum

I dag er en del af smutvejene med ”lette” links lukket. Derfor tvinges SEO branchen til at fokuserer på andre muligheder for at forbedre ranking og de ligger som Demib forklarer i sin artikel, helt andre steder end på link siden. Links har stadigvæk stor betydning, det er bare færre af dem, der har betydning og de skal laves på den helt rigtige måde.

Med brugeren i centrum ender vi der, hvor de fleste hardcore SEO firmaer har været længe. Der skal fokuseres på hvad brugeren laver på sitet – og trafikken til sitet, skal være af høj emne specifik kvalitet med købsmotiverede brugere.


Hvordan designer man til brugeren så?

Det er såmænd ikke helt så let endda. De redskaber der nu skal være fokus på, frem for linkbuilding alene, ja det er bl.a. bouncerate og tid på sitet.
Herudover kan det også være loyalitet og antal sidevisninger pr. bruger.

Naturligvis også konvertering pr. bruger, der dog ikke har indflydele på rankingen i sig selv – kun indirekte alt efter om kunden bliver tilfreds og anbefaler yada yada.


Fremtiden bringer kun mere avancerede algoritmer

Den fremtidige linkbuilding vil helt klart blive langt mere sofistikeret. Her vil hvert link til siden kun have værdi, hvis det sender valid trafik.
Et link uden trafik vil med andre ord ikke tælle en pind – et link der sender trafik, som ikke bouncer, vil have indflydelse -same same med eksterne links.

Hvorfor så det?. Jo, det er den simpleste måde at modificerer algoritmen på og bibeholde Pagerank.
Det er også en meget simpel måde at få fjernet alle spamsider fra nettet, for ingen vil hverken have links fra dem eller linke til dem.

Desværre giver ovenstående scenarie også problemer – for det vil skabe en endnu større linksælgende branche, hvor et link kan opnå ekstrem høj værdi.

Ovenstående er naturligvis en hypotese.

 

Tænk fremadrettet når du SEO optimere allerede nu

 
Det kan være en stor fordel, at tænke lidt over, hvad Google mon finder på, som næste skridt imod low quality og linkspam online.

Når du finder en linkmulighed, så stil dig selv spørgsmålet ”Vil et link fra denne side, sende brugere, som er interesseret i mit website ? Vil dem der kommer via linket få en positiv oplevelse, eller smutte igen med det samme”

Et link skal have et formål – ikke kun at skabe et link til dit site, så det teoretisk får ”linkjuice” tilført. Det skal have formålet at få flere kunder i butikken -eller udbrede information.
F.eks. vil et link til digital-markedsfoering.dk her være nyttigt.


Prøv at forestil dig, at du var direktør for Google.

Hvordan ville du selv gribe opgaven an. Din opgave er at placerer de ti bedste websites i Danmark øverst på et bestemt ord f.eks. marketing. Du har en software baseret algoritme til at hjælpe dig med at finde siderne.

Ville du lade en algoritme om det alene ? Ville du virkelig overlade hele virksomhedens kerneprodukt vil en algoritme ? Naah, mon ikke du ville få din medarbejder stab til at gennemgå resultaterne manuelt på de mest søgte søgeord og manuelt redigere de organiske placeringer, så de websites, der har fusket lidt for meget, får en knap så god placering ?

Sådan ville jeg selv gøre og Google holder det ikke hemmeligt, at de rent faktisk har ansatte til netop denne opgave.
Og jeg er overbevist om, at den del af Google ikke er blevet neddroslet de senere år.

Med andre ord – det kan være levende mennesker, med stor indsigt i søgemaskineoptimering, der kommer forbi dit website – dem kan man altså ikke snyde ved at ligge 50 spinnede ulæselige artikler online og linke dem til dig selv.

Derfor design til brugeren, skriv til brugeren og link for brugerens skyld.
Det gavner dig selv i sidste ende og det kan godt være det tager lidt længere tid, men tiden er det hele værd i sidste ende.




Lille liste over SEO firmaer i Danmark