Oplevelser i Sdr. Felding

Sdr. Felding Bed and Breakfast ligger mit i et kulturelt smørhul. I det følgende kan du blive klogere på de oplevelser, du kan få, mens du bor i vores hyggelige bed and breakfast.


Kultur
Sdr. Felding byder trods sin beskedne størrelse på et rigt kulturliv. Her finder i den gamle biograf Dagmar Bio, der i dag summer af liv. Her kan I opleve koncerter, stand-up, foredrag og selvfølgelig læne jer tilbage i de bløde stole og nyde en film.
Derudover er der kun tyve minutters kørsel til Herning, der byder på gode shoppingmuligheder, Herning Messecenter, der konstant byder på spændende oplevelser, Boxen og MCH Arena, hvor I kan se FC Midtjylland spille.

Se her for aktuelle arrangementer

Dagmar Bio
Boxen
MCH Arena

Underholdning
For børnefamilien og barnelige sjæle ligger Legoland og Lallandia kun 35 minutters kørsel væk. Derudover ligger Jyllands Park Zoo kun en halv time væk. Her kan I tilbringe en dejlig dag i Danmarks vel nok mest hyggelige zoo.

Legoland
Lalandia
Jyllands Park Zoo

Natur
Sdr. Felding ligger smukt midt på den jyske hede. Har I lyst til en vandretur, er der ligeledes flere muligheder i området. I kan bl.a. vandre en tur langs Skjrn Å eller i den gamle præsteskov. Det fascinerende å-løb kan også opleves til vands i en afslappende kanotur eller langs kanten med en fiskestang i hånden.

Kanoudlejning

Jens Udbye | Nørre Allé 9, 7280 Sdr. Felding - DK | Tlf.: 97 19 84 59 | jensudbye@live.dk