Schacht Racing News 2.8.2011

Skrevet af Bjarne Nielsen
2011-08-03 12:28

Alex sluttede nr.7 efter en super opkørsel fra en 14 start placering.

6 afdeling af EM var denne gang på den ny restaureret Silverstone bane og samtidigt Alex debut løb på banen. Til dem der ikke har haft fornøjelsen af at besøge Silverstone banen kan jeg fortælle det er et fantastisk kæmpe anlæg hvor der eksempelvis var etableret busforbindelser i ryttergårdsområdet, blot for at give et billede af størrelses forholdet. Alle Superstock kørerne var placeret i den gamle del af ryttergården, inklusiv boks hvilket var super, men der var 5 til 10 minutter på cykel til den nye ryttergård, hvor Superbike og Supersport var placeret, og hvor der skulle holdes briefing og afhentes indgangs pas.

Ligeledes var Superstock 600 løbet rykket til søndag eftermiddag kl. 16.30 uden Worm-up, hvilket er rigtig lang ventetid uden egentlig aktivitet især kørerne.

 

Alex havde fra første frie tidskørsel en god fornemmelse for weekenden, selvom det hurtigt blev klart at der ikke i år ville være den store spredning i tiderne som sidste år, så fungerede hans SBK 600 Honda nærmest perfekt fra starten. Første tidskørsel var som altid et valg af hvornår de forskellige kører vælger at benytte deres dæk, så Alex 10 start placering efter første tidskørsel var ok men ikke sikker. Anden afgørende tidskørsel var meget tæt med 11 kører inden for samme sekund og Alex på en lidt skuffende 14 start placering men med tider han bevidst havde kørt alene således han vidste der ville være lidt mere ”at gi af” når han kom til selve løbet.

Løbet søndag blev i fint vejr, hvilket højst usædvanligt havde præget hele weekenden, og Alex var virkelig opsat på at hente så mange point som muligt, ikke mindst med tanke på vi er halvvejs i sæsonen og et stykke fra målet om samlet top 10 placering i år. Starten skulle foregå i det nye pit område som betød alle mekanikkerne, inklusiv ekstra hjul, stativer, værktøj mm. Skulle fragtes i busser tværs over det kæmpe område. Heldigvis havde hovedsponsor Kristian Skov med familie valgt Silverstone afdelingen som en del af deres ferie, så vi var ”hænder” nok.

Alt gik som planlagt og løbet starter fint for Alex der bliver belønnet for de første omganges angreb og kører sammen på række med de 10 forreste i feltet. På et tidspunkt styrter en af de forreste kører hvilket desværre for splittet gruppen lidt op med Alex i den bagerste gruppe. Herefter for Alex kørt forbi de kørere i hans gruppe og kan slutte på en fin 7 plads 6,7 sekund efter vinderen.’

 

Resultatet betød Alex nu er samlet nr. 14 i serien med en stor position selvtillid og glæder sig til 7 afd. På Nürburgring.

Schacht Racing v/ Fragtmanden Viggo Petersens Eftf. A/S | Letland Allé 3, 2630 Tåstrup - Denmark | Tlf.: 40417390
 
 
Hovedsponsorer