Sidste afdeling af Scandinavian Open, Karlskoga i Sverige

2009-10-05 12:00

Pressemeddelelse fra Schacht Racing til 5 og sidste afd. af Scandinavian Open på Karlskoga banen i Sverige

Alex Schacht har nu definitivt slået sit navn fast i Skandinavisk Roadracing med en samlet 3 plads i hans første sæson som A kører i serien og med hans kun 15 år som den yngste kører
Nu ser han frem til han snart må køre 30kmt. på Knallert…….

Femte og sidste afdeling af Scandinavian Open skulle igen køres på Karlskoga banen i Sverige.

Sidste gang Alex var på banen var det trods hans første sejr ikke uden problemer med hensyn til opsætning og problemer med at få bagdækket til at holde løbsdistancen.

Denne weekend skulle igen vise sig vanskelig med hensyn til Alex dæk og opsætning

Lørdagens tidskørsel og løb

Til lørdagens tidskørsel ønskede Alex en ændring af vores tidligere ”taktik” med at sende ham ud på et brugt dæk til han var kørt varm og så komme ind og få monteret et nyt dæk og så sætte tiden.

I stedet startede han med nyt dæk og kørte med det samme omgangstider der længe lå til pole og blev først til sidst slået af den igen lynhurtige Finne Markus Neuvonen.

Vi havde efterfølgende nogle tegn på at Alex dæk måske ikke kunne holde, men der er kun en tidskørsel efterfulgt af dagens løb så eventuelle ændringer kan efterfølgende blive fatale.

Lørdagens løb var endnu en gang med fuldt start felt så der var som altid stor spænding i pitten med at få alle med rundt i første sving.

Dette gik heldigvis fint med Alex som nr. 1 ud på den bagerste langside.

Så startede han et tempo der satte alle de andre tilbage og han havde ret hurtigt et forspring på 5 sek.

Desværre for Alex havde vores ændring til løbet ikke den ønskede virkning på bagdækket, og han fik på de sidste omgange store vanskeligheder med at holde det hårde tempo han havde lagt ud med.

På de sidste omgange bliver han langsom kørt op for til sidst at blive slået på selve målstregen med 0,07 sek. af den senere mester Nordmanden Helge Spjeldnes med finnen Markus Neuvonen på 3 pladsen.

Alex var naturligvis dybt skuffede men hans kørsel frem til de sidste 3 omgange var en klar demonstration af at han for alvor er blandt de absolut hurtigste racerkører i Skandinavien.

Søndagens tidskørsel og løb

Efter Alex endnu engang havde mistet en top placering grundet opsætning og dæk skulle problemet løses til dagens tidskørsel.

Dunlop i Sverige som var til stede på banen var ligeledes lidt rådvilde om hvad der skulle ændres til dagen løb, de havde ligeledes folk fra England til STCC på Knutstorp og med hjælp fra dem og gode affjedrings råd fra Jan Mouritsen fik vi lavede en blødere opsætning der ikke i samme grad pressede dækket men stadigvæk beholdte racerens gode køreegenskaber.

Søndagens tidskørsel mindede meget om forløbet om lørdagen med Alex ud på nyt bagdæk fra starten og igen var han på 3 omgang på pole der holdt frem til 5 min før slut.

Og næsten præcis som dagen før fandt Markus 0.1 sekund som Alex ikke kunne svare igen på.

Bortset fra en igen fin tidskørsel så det ud til de ændringer vi havde foretaget virkede på Alex bagdæk uden det havde yderlige indflydelse på køreegenskaberne da både finnen ag Alex var på banerekord tider.

Søndagens løb var igen med Alex i en dominerende rolle da han fra første sving stak af igen i et tempo de andre ikke kunne følge. 6 omgange inde i løbet med Alex ca. 2 sek. foran kom Markus Neuvonen desværre fri af Helge Spjeldnes og begyndte nu en fantastisk opkørsel til Alex hvor han på vej op flere gange satte ny bane rekord.

Alex kunne ikke svare igen og måtte lade sig passere på 10 omgang til trods for han kørte sine personligt bedste tider.

Alex sluttede igen som nr.2 men efter lidt snak med den altid sympatiske finne udtalte Alex ” han er fandme go og med den kørsel er det fortjent”

Alex næste race bliver forhåbentligt lige så spændende når han for alvor skal på den internationale ”scene” med wildcard til EM 600 Stocksport på Magny Cours banen d.3-4 -10 ved VM Superbike.

Mange hilsner Bjarne og Alex

Schacht Racing v/ Fragtmanden Viggo Petersens Eftf. A/S | Letland Allé 3, 2630 Tåstrup - Denmark | Tlf.: 40417390
 
 
Hovedsponsorer