Schacht Racing gør rent bor i Norge2010-09-01 12:00 Schacht Racing til 6 og 7 afdeling af Scandinavian Open i Norge. Alex Schacht udvidede sin føring med 2 overbevisende sejrer i weekendens afdelinger af Superstock 600 SO. Jannick ”Mad Max” samlede vinder af Scandinavian Open 600 Rookie Cuppen 2010 Schacht Racing var i weekenden kørt til Våler banen i Norge for at deltage ved 6 og 7 afdeling af Scandinavian Open Superstock 600 serien. Vinderen af serien vil som noget nyt i år blive udråbt som Nordisk Mester, da det endelig er lykkedes at komme til enighed blandt de nordiske motorforbund og Mike Luff, som er promotor for serien. Derfor var det naturligvis en stor glæde for Schacht Racing teamet, at kunne køre derfra med 2 sejrer til Alex og en enkelt sejr til Jannick, som dog var nok til han blev mester af Scandinavian Open 600 Rookie cuppen. Lørdagens tidskørsel og løb Alex Schacht: Dagens tidskørsel startede med en noget kompliceret bane der var under optørring efter nattens regn med et kun 1 m. bredt tørt spor banen rundt. Alex valgte den sikre løsning at køre ud på regndæk til at starte med, og over et par omgange at lade banen tørre yderligere op, for efterfølgende at skifte til tørvejsdæk. Strategien virkede fint og Alex startede som planlagt i første række med fin kontakt til de øvrige konkurrenter.
Weekendens første løb var vejret lidt gråt men tørt og alle kører var ude på tørvejsdæk. Alex fik en udmærkede start som nr.2 lige efter Christoffer Bergman som han kørte forbi efter halvdelen af første omgang. Herefter lagde Alex ret hurtigt afstand til sine øvrige konkurrenter og kunne køre en sikker sejr hjem med hele 13 sekunder ned til nr. 2 da løbet blev flaget rødt grundet styrt, 2 omgange før det var slut. Efter præmie overrækkelsen var det dejligt at se Norsk VIA-SAT tv på banen klar til interview med Alex ”håber det måske bliver lagt på YOU TUBE”
Jannick ”Mad Max” Golubov: Jannick kørte sin tidskørsel lidt før Alex på en helt våd bane, og da alle kører blev advaret om banen var glat i regnvejr, grundet en del kørerteknisk kørsel med biler og lastbiler, var taktikken den samme med Jannick at første række var fint. Herefter startede Jannick som nr. 2 og tog straks føringen i dagens race. Desværre styrtede han med en forhjulsudskridning fra en sikker første plads med kun 3 omgange til mål. Søndagens tidskørsel og løb Alex Schacht: Søndagen var nu en skøn solskinsdag ”endelig” og vi kunne nu i ro og mag finde de sidste tiendedele i set-uppet på Alex Team Skjern MC Honda. Resultatet kom prompte med en fin Pole position tid og et halvt sek. til nr. 2 Christoffer Bergman, Alex nærmeste konkurrent til titlen. Alex kom igen fint fra start og var igen i front efter en halv omgang, herefter gentog han næsten gårsdagens overbevisende sejr dog ”kun” med et forspring på 8 sek. Eneste drama var flag posten med det ternede flag var lidt sent ude med flaget, så Alex så det ikke og kørte en omgang mere….. Det var meget tydeligt at hans nærmeste konkurrenter ikke havde lyst til mere af den slags… Christoffer var fuldstændig færdig da han gennem hele racet var hårdt presset af Alf Georg, lokal helten fra Norge, der heller ikke så ud som om han havde lyst til flere omgange på den krævende bane.
Jannick Max Golubov: Jannick ”Mad Max” startede ligeledes i Pole og var fint af sted som nr. 1 på første omgang. Hefter så det ud som om en lang dag var ved at være slut med en ny sejr, da løbet pludselig blev rød flaget grundet styrt og skulle genstartes med nu 6 omgange. Det hele gentog sig dog igen og Jannick kunne igen passere målstregen som dagens vinder men også som samlet vinder af SO 600 Rookie cuppen. Stort tillykke til Jannick der i sin debut har kørt så overbevisende. Næste løb for Schacht Racing bliver om 14 dage til Scandinavian Open finalen på Karlskoga banen i Sverige. Stillingen i Superstock 600 efter weekendens løb 1. Alex Schacht DK 149 point 2. Christoffer Bergman S 117 point 3. Martin Pærtelpoeg EST 86 point 4. Andreas Bergman S 81 point
Mange hilsner |