|
|
|
Vigtige EM-point til Schacht2012-09-12 12:00 Alex Schacht tog en hårdt tilkæmpet 9. plads i Superstock 600 EM på Nürburgring.
Schacht kvalificerede sig på 13. pladsen til racet. Da de førende seks kørere i racet hurtigt trak fra hovedfeltet, måtte Alex kæmpe med om de resterende pladser – og som 9. mand forbi det ternede flag indsamlede Alex værdifulde point til det samlede mesterskab.
"Jeg havde helt ærligt forventet mig mere i denne weekend" siger en lidt skuffet Alex. "Vi har testet en del på denne bane, og i de to foregående afdelinger har jeg været tæt på podiet. I Superstock 600 mesterskabet er vi nu på 6.pladsen. Der er to race tilbage af sæsonen – og vi er i øjeblikket kun fire point fra en samlet 4.plads, som er målet for 2012 ".
Læs flere artikler her:
|
|
|
|