Alex hurtigst i EM på Assen2012-04-23 12:00 Anden afdeling af EM blev kørt på en kold racerbane i Assen, hvor vejret konstant skiftede mellem tørt, vådt og delvis vådt – og alle kørere var under pres med at få valgt de rigtige dæk og det rigtige set-up til opgaven.
Alex kvalificerede sig som 5. hurtigst ud af 29, hvilket gav en startposition i anden række - lige bag ved køreren i Pole Position, den tidligere VM 600 Supersport kører Bastien Chesaux fra Schweiz.
Alex kommer nogenlunde fra start, men bliver i første sving ramt af en kører bagfra – hvilket tvang Alex uden for banen, alt imens størstedelen af feltet drønede forbi.
Til stor overraskelse var Honda CBR600RR raceren stadig brugbar efter sammenstødet, og Alex forfulgte nu sine konkurrenter i et fantastisk tempo, der to gange resulterede i løbets hurtigste omgangstid.
Eurosport tv-holdet stillede hurtigt skarpt på ”den flyvende dansker” og viste flere af hans overhalinger i slowmotion på storskærmene – også til stor fornøjelse for kommentatorerne på banen.
Alex sluttede som nr. 6 efter en tæt kamp om 5. pladsen og kun 8 sekunder efter vinderen, Honda Ten Kate køreren Michael Van De Marc.
Denne imponerende opvisning har givet Alex masser af selvtillid til 3. afdeling af EM på Monza banen i Italien om 2 uger.
|