Dengang jeg blev gudmor til en indianerpige

Folk løber skrigende bort og gemmer sig bag husene, da jeg kommer gående ind i landsbyen med min oppakning. Jeg tænker, at det måske var naivt at tro, at jeg kunne komme og bo i landsbyen et par dage.

Det lykkes mig at finde hen til skolen, hvor jeg kender én af lærerne, og eftermiddagen går med, at jeg kigger på en hønsefod, jeg har fået serveret i en skål, og forsøger at undervise de ældste børn i engelsk. Da dagen er omme bliver børnene bedt om at melde sig til at tage mig med hjem og lade mig overnatte hos sig.

Jeg har det virkelig dårligt over at sætte dem i sådan en situation og forsikrer om, at jeg har min egen mad med, og kan betale for overnatningen. En ung pige melder sig, og vi går i tavshed i en time op af bjerget til hendes hjem. Jeg bliver sat på et fåreskind, og til alt hvad jeg siger, ryster hun og hendes brødre på hovedet og kigger ned.

På et tidspunkt gør drengene mine til at gå, og jeg løber efter dem og spørger, om jeg må komme med. Vi går i tavshed, og mens luften bliver tyndere, og jeg sakker bagud, føler jeg mig så klodset og fremmed i de omgivelser, de kender så godt. Jeg føler mig ude af stand til at navigere i vores samvær, og de aner tydeligvis ikke, hvad de skal stille op med mig.

Jeg kommer i tanker om et KitKat i min taske, stopper op og deler den mellem os. Vi står bare og kigger på hinandens ansigter, mens vi tygger, og jeg vil aldrig glemme, hvad der skete mellem os i det øjeblik. Noget blev brudt mellem os. Ikke fordi jeg gav dem et stykke chocolade, men fordi de så, hvad det var, jeg var kommet efter; at de skulle have tillid til mig og lade mig være sammen med dem.

Vi løber ned ad bjerget, som solen går ned og sætter os på plastikposer på hyttens lergulv, mens moderen laver mad til os. Da vi har spist, sætter hun sin yngste pige i mit skød og beder mig klippe hårret af hende. ”Hvordan vil du have det?”, spørger jeg. ”Alt håret. Bare tag alt håret”, svarer hun, og så klipper jeg den lille pige skallet.

Næste dag fortæller jeg lærinderne nede på skolen om dagens særprægede afslutning. De kigger forundrede på hinanden og fortæller mig så, at det er en gammel skik, som udføres, når en mor har fundet den kvinde, hun ønsker som gudmor til sin datter.