Sanseintegrationsproblemer kan populært sagt beskrives som en ”trafikprop i hjernen”. Det er et udtryk, der er hentet fra den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres, som var en af de første, der beskrev dette emne videnskabeligt.
Normalt sorterer vi hele tiden i sanseindtrykkene, så vi kun hæfter os ved det væsentlige. Bor man i nærheden af en jernbane, vil man efterhånden slet ikke lægge mærke til lyden af toget, der kører forbi, mens gæster måske vil bemærke, at ”det var dog en forfærdelig forstyrrende larm.” Mange børn med sanseintegrationsvanskeligheder har netop svært ved at sortere sanseindtryk fra, og derfor forstyrres deres koncentration ofte af verden omkring dem. Et barn, som skal lave matematikopgaver i skolen, kan måske slet ikke koncentrere sig om dem, fordi der er larm på gangen, eller fordi en søm i hans strømpe sidder lidt skævt.
Børn med sanseintegrationsvanskeligheder oplever tit sanseindtryk mere intenst end andre. Det gør ondt i deres hovedbund at få redt hår, det lunkne vand i brusebadet brænder dem, og de synes ofte, lyset er for skarpt, og lyde for kraftige. Tøjet irriterer, hvis det sidder lidt skævt, strammer eller har en kraftig søm. Andre mennesker synes måske, de er pylrede, fordi de græder mere, når de slår sig, og altid klager over at have ondt et eller andet sted.
At være kræsen er et andet stempel, som børn med sanseintegrationsvanskeligheder risikerer at få. De er ofte ekstra følsomme over for mad, der smager anderledes eller har en anden konsistens. Som helt små er mange svære at vænne fra mælk til fast føde. Nogle har også svært ved at klare kraftige lugte.
Andre børn med sanseinteragtionsvanskelighder har det lige modsat. De synes ikke at mærke, når de slår sig, og de søger kraftig sansestimulation – larm, vilde gyngeture, stærk mad. Disse børn kan virke meget urolige og "uopdragne" på omgivelserne, og de lader ikke til at lære af deres erfaringer. De har måske svært ved at sidde stille i skolen og kommer hele tiden ud i problemer, fordi de skubber, maser og vælter rundt.
Man anslår, at ca. 10 % af alle børn har sanseintegrationsproblemer. Hvis et skolebarn har vanskeligheder af sansemotorisk art, kan det vise sig i barnets adfærd og motorik og kan blandt andet medføre, at barnet
• er overdreven følsomhed over for lys, lyd og lugte
• har dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk
• foretrækker ofte at være tilskuer til andres aktiviteter
• reagerer kraftigt på berøring og f.eks. tøj, der strammer
• søger ekstreme sansepåvirkninger eller forsøger at lukke sanseindtryk ude
• er meget vild og urolig eller modsat meget tilbageholdende og stille
• er lidt sent udviklet
• har koncentrationsbesvær og svært ved at sidde stille
• har svært ved at modtage en kollektiv besked
• er klodset og upræcis
• er slapt og træt
• er hypermobil
• har indlæringsvanskeligheder, taleproblemer
• generes ved tandbørstning og hårvask
• er kræsen, fordi det generes af konsistens, smag, lugt af bestemt mad
Sansestimulation og sanseintegrationsbehandling kan give børn med disse vanskeligheder bedre forudsætninger for at klare og bearbejde hverdagens mange sanseindtryk – og dermed også bedre forudsætninger for at indgå i læringssituationer.