Lidt af hvert / Blog / 2011 - Lækker mod enden

2011 - Lækker mod enden

30.12.2011
 
Endnu et år er ved at nå enden. Sjovt nok ender det altid med at i dagene op til nytår bliver jeg lettere nostalgisk og ser tilbage på året der er gået. Det er så let at sige fra nytår til nytår, frem for enhver anden dato, og så se tilbage på den tid.
Måske er det meget godt med den nostalgi. Det er ikke altid helt skidt at se tilbage og se på, hvilke fejl man har begået, se på de fantastiske begivenheder, de triste, de negative og dem der bare er ok.
 
Jeg er ikke beriget med tonsvis af veninder i mit liv. Jeg har nogle få, men til gengæld betyder de alverden. Min familie er lidt op og ned, men dem der altid er der, betyder alverden: min "storesøster", min lillebror og min mor. Ud af en relativ stor familie når alt kommer til alt, er det selvfølgelig ikke meget, men lidt har også ret. I det her tilfælde har lidt MEGET ret.
 
Endnu et år er gået uden at tingene er gået vanvittig skævt. Det gør en stærkere at tænke på, og det er værd at huske på, så når tingene er trist og virker håbløse, bør man se tilbage og huske på at man altid træder vande. Jeg fik en ny indstilling i dette år, som har hjulpet mig meget. De fleste kender udtrykket: Der er ikke noget der er så skidt, det ikke er godt for noget" og tænker man over det, så er det faktisk sandt.
 
* Vi havde sygdom i huset og jeg måtte blive hjemme fra skole med Jacob. Tømren ringede at han ville komme og kigge på den altan vi havde der var utæt. Efter 2 års ventetid. Man kan spørge: ville han komme hvis jeg ikke havde været hjemme?
 
* Før jul havde jeg en masse at se til. Møder i børnehave, skoler med drengene, opgaver osv. Jeg kunne knap nok tænke og adminstrerer mine wc besøg så meget havde jeg over hovedet, men jeg lærte af det. Jeg lærte at så længe man anstrænger sig, løser en ting af gangen, så er det pludselig ovre, og det hele er gået som smurt.
 
Blot to tilfældige eksempler på at det godt kan betale sig at finde de positive ting i de negative. Man selv slipper for en masse negativ energi der hober sig på, men det hjælper også til at løse opgaver/problemer på en meget lettere måde.
Det må så absolut være den vigtigste ting jeg har lært af i år.
Adminstrator Sanne Kock Justesen