Jeg hedder Pine
Jeg kan ikke få dig til at grine
Jeg hedder Plage
Jeg er her ikke for at behage
Vi elsker at arbejde tit
Og laver lidt af hver sit
Nu skal du høre hvordan vi gør
hvis du altså tør:
Vi lever altid set
kun i følelser af negativitet
Ser du verden i triste farver
giver du os liv og næring i fuld power
Jeg Pine får dit hoved så tungt i lænke
fordi jeg får dig til at tænke
Tænke så det knager
Spekulation og frustration på lager
Du prøver at smide tankerne væk
Men jeg smider dem tilbage med et smæk
Tankerne svømmer og fylder
Imens jeg til flere tanker bygger hylder
Jeg Plage sørger får dine handlinger
Og får dig til at synes at andre er nogle galninger
Jeg får dig til at hade
Mest til fornøjelsen i din mindreværdsfølelse du skal bade
Vi er dine indre dæmoner
der føles som mange millioner
Pine og Plage
Os vi får dig til at smage
Dit selvværd vi kommer i klemme
For vi er også din indre stemme:
"Jeg kan kun forældes
og aldrig elskes"
Vi kan også godt forsvinde
Når du imod os kan vinde
Ros, succes, omsorg og kærlighed
er det der trækker os ned
Vi begynder at bakke
når du får kærlige sparke
Vi mærker at du slår
når du noget omsorg får
Vi bliver blendet til mos
når du får noget ros
Vi tør kun at lægge ned
når du får noget kærlighed
Anderkendelse og succes
er også det der skal til
Når du begynder at tø
begynder vi at dø