Jeg sender dig en snap
et billede af mig selv
Du spørger om jeg græder
Hvad sker der hvis jeg siger ja?
Du har plantet et håb
Håbets nervøsitet sivende i blodet
Nu gør jeg det
“Ja, ind imellem”, svarer jeg
Jeg håber inderligt om trøst
Venter
Du svarer “okay”
Er “okay” det eneste du kan skrive?
Jeg udtrykker mig så klart
at jeg savner dig
Men du ingorerer mig igen
får mig til at overveje
min betydning for dig
Min sjæl og hud sulter ihjel
Jeg kan ikke forblive sådan her
I savnet
din magt
Giv dig tid til mig
Jeg kræver ikke meget, bare et blik
i dine krystal blå øjne
Skal jeg kun nøjes med kontakten
bag min telefon?
Jeg holder ikke til når savnet kæfter