HVORDAN SER DU MIG?

Jeg bliver set som et handicap, sindslidelse og sygdom
Men det er op til dig, hvad du ser som
Men netop du har fået mig
Fordi uden du ved det, er jeg der for at beskytte dig
 
En masse ting i klemmen
For du har været en masse igennem
Alt efter hvad, hvorfor og hvornår
bærer du altid rundt på ar og sorg
 
Det er svært for mig at gøre
at få tingene til at føles som det var før
Derfor har jeg med tiden måtte ændre
dit tankemønster for at gøre dine sorg mindre
 
Jeg ved at med dit nuværende tankemønster er forvirrende
Og for andres vedkommende virker du nok lidt irriterende
Men du gør stadig hvad du kan
For at virke ligeså uundværlig og vigtig som vand
 
Du mærker en form af usikkerhed
Og dagene som kører op og ned
Tanker her og der, ud og ind går:
"Hvad er det folk ikke forstår?"
 
Ydre eller indre angst mærker du i næsten alt
Det mærkes helt ind i dit kalk
Men jeg forsøger at få dig til at undgå
at du ikke flere nederlag skal få
 
Intense relationer kan være svære at bære
Specielt når de er så nære
Svære at holde stabile på
især når du føler at du ingen anerkendelse kan få
 
Menensker vil ikke fortrække
personer som er påtrængende
Derfor prøver jeg på at gøre dig usynlig
i håb om at anerkendesle på den måde bliver mulig
 
Endnu en smerte
Indre tomhed begyner du at mærke
Du mærker den i enten hoved eller krop
Men husk den er der for at kunne fyldes op
 
Men det er svært at se nu
For du føler dig helt itu
For du har samtidig også længe ledt
efter manglen på din identitet
 
Dine talenter har jeg ikke glemt
Din identitet har jeg derfor positivt gemt
At finde den tager derfor evig tid
Men jeg giver dig den, når du bliver ven med din selvtillid
 
Men når omgivelser ikke vil eller kan give dig selvtillid nok
får du til tendesen til at gå amok
Når ingen på dine skuldre vil klappe
føler du dig til stor skamme
 
Humøret er til tider vildt
Det er enten sort eller hvidt
Det er klart, når tingene er så rodet
For det kører jo rundt i hovedet
 
Det mest intense føles som sort
efter alt det der er blevet sagt og gjort
Derfor har jeg givet dig det intense hvide
for også at kunne gøre dine dage ekstra blide
 
Når du handler impulsivt
er det aldrig positivt
Vreden er i fuld power
når følelserne tager over
 
Men her har du dine grænser sat
Selvom ord er kommet ud i splat
Du selv psykiske ar på folk har sat ved det du sagde
Men så har jeg lært dig derefter at kunne beklage
 
Alene er noget af det sidste du vil være
For de indre dæmoner er ikke til at bære
For du har måske allerede før taget
dig selv i at være selvskadet
 
Det kan også være ensomheden som trænger ind
og vil gerne helt ind i dit sind
Jeg prøver ikke på at være ensomheden eller dæmonen
Jeg manipulerer dig bare til at trække dig over mod menensker som kan få dig til at føle som millionen
 
Når du heller ikke føler du får det du ønsker mere
får jeg dig også til at manipulere
Det er jo ikke for at være led
Men dine behov er blot din tryghed
 
Som tiden den går
bliver dagene mere hårde
Igang med projekter du opgiver
Liggende i sengen du bliver
 
En depression hos dig sætter
Psykisk hospital du tilbringer i nogle nætter
Ikke det sjoveste sted jeg giver der
Men der skulle være masser af omsorg til dig her
 
Om du vil mig eller ej
vil der komme et tidspunkt hvor du får konstateret mig
Jeg har på forhånd kendt dig længe
Og nu skal du lære mig at kende
 
Du kender mig sikkert som diagnosen
der er helt ude af posen
Manipulerende, dramatiserende, opmærksomhedskrævende og en splitter
Den følelse må godt nok være bitter
 
Lad mig se det an
Ja, det kan virke sådan
Men husk det meste er myter
For du kan ikke sige det om 250 forskellige typer
 
Medicin du måske imod mig får
En måde for mindregøre dine yderligere sorg
Eller mere for at mindretænkendegøre din hjerne
Men hvad så med alt det der ligger nederst i dig i det fjerne?
 
Når du ikke længere din medicin skal tage
Er det så mere positivt for dine dage?
Husk at jeg ikke af din medicin kan dø
Du giver måske kun dig selv mere klø
 
Jeg ønsker dig stadig kun det bedste
Og derfor jeg ud af dit liv ikke lige nu kan blæse
Dine selvmordstanker begynder at komme og vil blive
Men jeg er her for at du skal overleve
 
Hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere
Det er her jeg skubber dig nærmere
I håb om en hverdag med mere tjek
skal du have proffesionel hjælp
 
Så skal der til at åbnes op
og læres at mærke efter i din krop
Alt kan føles som en stor flodbølge
med alle de nye redskaber og værktøjer du skal følge
 
Med alt den hjælp skal det bringe
mindre usikkerhed i sociale sammenhænge
Du har følt enorm usikkerhed eller måske været lidende genert
Fordi du længe har følt dig forkert
 
Blandt andet har du haft ustabile holdninger og meninger
Fordi de hele tiden skrifter retninger
Det skifter afhængig af hvem du er sammen med
Og sådan kan det blive ved
 
Jeg ved, at jeg har gjort mig nogle fejl
Men det var for at tage mig af dig
Du skal nu til at lære at elske dig selv
Og vide at du er meget speciel
 
Som en masse stak regninger
har jeg givet dig flere erfaringer
Med dette føre det til et menneske med empati
Omsorg du en dag masse kan gi'
 
Du vil opleve folk vil vågne
når du dit liv kan åbne
Glem folk med deres nål og økser
Opfyld dine mål og ønsker
 
Nu går du ikke længere omkuld
For du er blevet mødt med kærlighed og nu succesfuld
Det går aldrig værre
For symptomerne for mig er færre
 
Nu er du blevet stabil
Og hverdagen er bare så fin
Ud af dit liv jeg træder så stille
En anden person jeg vil tage mig af og pille
 
Jeg hedder Borderline Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Er jeg en sygdom eller en selvbeskyttelse?
Blot et sidste spørgsmål jeg har til dig:
Hvordan ser du mig?
 
 
 
 
mit længste digt ;-)
 
37 VERS.
Sandy Destiny Valentin | - Danmark | Tlf.: 26819121 | sandyvalentin@jubii.dk